KH den egoistiske mor!

Tænker jeg nok – endnu – engang lige må råbe til genmæle for min egen og lille Tuts skyld. Ikke at jeg tænker jeg som sådan “skylder” jer at forklare mit valg som mor, men nu alligevel gør jeg det fordi jeg bliver lidt berørt af jeres kommentarer fra igår og inden kommentarfeltet går helt i selvsving 🙂 Så jeg svarer lige de fleste af jer her i dette indlæg i stedet for at gentage mig selv…

For dævlen tror I selv på at jeg ville hive et sygt barn op af hendes seng for at tage til et arrangement?? Eller hive hende med til Sverige hvis ikke det var fordi jeg konkluderede at hun var frisk nok til det?

Selvfølgelig ikke!

Men jeg er et menneske – og et menneske der selv er vokset op med at man ikke er syg før man er rigtig SYG med høj feber und alles. At man ikke ligger i sengen særlig mange dage og da kun bliver væk fra ting med mindre at man virkelig ikke kan andet – og har feber! Så undskyld mig, hvis jeg nogen gange har svært ved at være blød (nok) og bedømme situationen korrekt. Nogen gange fortryder jeg mine valg – i går fortryder jeg at hun drak kakaomælk.

Formentlig er jeg egoistisk i mine valg sommetider – eller nej det er jeg faktisk ikke, jeg er helt sikkert ALT for pligtopfyldende! For jeg kunne aldrig drømme om at melde afbud eller blive væk fra noget jeg er inviteret til – ej heller af sygdom med mindre jeg ikke fysisk kan. Det er normalt godt at være pligtopfyldende og loyal, men i mit tilfælde er det i den helt ekstreme grad, så det bliver et minus – I know – for det var helt sikkert med til at jeg røg ned med begge mine depressioner! Og NEJ, jeg agter ikke at føre dette videre til Lilletut, men jeg forsøger virkelig mit bedste at vælge det bedste for hende. Og lige igår havde hun været ok hele dagen – træt -men ikke mavedårlig eller syg. Så “JAAAH” tænkte jeg; det er væk igen og det bliver godt at komme lidt ud og få lidt god (maverigtig) mad. Så et lille intimt arrangement (med to andre voksne, hvis I vil vide det) i et værelse med sofa (og medbragt ipad) kunne ikke gå helt galt tænkte jeg.

Men det gjorde det så alligevel, da hun (uden jeg ved hvor meget) fik drukket en god sjat cocio og ellers bare susede rundt og legede i værelset. For nej, hun havde ikke feber eller noget! Hun var sød og hyggede sig – og ja til sidst blev hun træt, hvorfor vi også var på vej hjem da “episoden” skete.

Så min måde lige at få gennembearbejdet sådan en hændelse på, er ved at skrive om det – og igår var jeg simpelthen nød til at lave lidt grin med det, fordi det bare var så forfærdeligt – og lidt komisk! Typisk mig at tro jeg gør det så gooooodt, og så alligevel ender det modsat. For helvede det må I sgu da også have prøvet?? En hel dag uden opkast og hvor maven ellers både havde fået mælk, brød og diverse andet – og hvor jeg havde tænkt at hun skulle i vuggestue i dag – og så ender det alligevel sådan. Og med hug til den dårlige egoistiske mor!

Det var sgu ikke meningen – noget af det!