Med bræk ned af nakken og ryggen… Man ved man er mor når:

I aften har jeg lige været til et lækkert arrangement med tøj, søde damer og mega god mad – seriøst #whatsnottolike ?! Øh…det her…Jeg havde Lilletut med. Arrangementet startede kl 17 på Islands Brygge. Vi bor på Indre Østerbro – altså nærmest bare på den anden side af broen. Jeg kørte forkert. I bil. I myldretiden. Indover Kongens Nytorv, Børsen og Tivoli. Lilletut var allerede træt der. Tutti er stadig syg med mavevirus og hun laver lige en god gang diarré i bleen, da vi sidder og spiser god mad fra Meyers og hyggesnakker. Mor spiser lige færdig! Jeg får trods Tutti set på en masse lækkert tøj, snakket lidt med pigerne og da vi skal til at gå hjemad, sker det ultimative! Jeg har lige taget Tutti op, bærer hende over skulderen da hun kaster op. Nej ikke bare kaster op; ørler, spuler i lårtykke stråler udover mit hår, min nakke, min ryg, min mave og mine støvler. Jeg har to lag trøjer på, begge er gennem brækkede!
Man ved man er mor når…
– man finder sig selv på et fancy hotel værelse først stå og tørrer diarré af barnet og balancerer bleen med det flydende guf mens man forsøger at finde en ekstra plastikpose i toiletspanden.
– og siden komme retur på selv samme toilet for nu at tørre ungen fri for bræk – ret hurtig gjort egentlig – og derefter nærmest skovle bræk af sig selv. Håret, nakken, begge lag trøjer, bh, maven og nakken… Og så lige vaske brækket af tøjet og igen lede efter en pose.
Og så ved man at man er mor når…
– man trods alt liiiige spørg om man ikke må tage chokolade-mousse desserten med hjem, for selvom man nærmest ikke har lavet andet end at tørre lort og bræk, så kan man da godt spise sådan en dessert derhjemme, når bræklugten lige er vasket lidt væk!
…Og så blir moderskabet endegyldigt konkluderet når…
– man vel hjemme – en time over barnets sengetid – bare tager det yderste lag tøj af ungen og putter hende i resten til natten. Bræklugt eller ej. Så må vi sgu bade i morgen. Og vaske sengetøj. Og nåhr ja, så fik hun også lov til at sove i hendes nye paillet nederdel – hun fik ret, jeg fik fred.
Jeg vil kalde det karma…. karma for at tage sit syge barn med ud for at dække sine egne behov i stedet for at lade hende blive hjemme i fred og ro – virklig dårlig stil!