Er vi os selv bekendt på nettet?

Opsang, hyldest og indrømmelse…

Hold nu op en støtte de fleste af jer har vist mig gennem de seneste dage! Jeg er jer så evig dybt taknemmelig over at I læser med hos mig og at jeg har jer “in sickness and in health”! (Glæder mig meget til vi når til den der “in health” del!) Det har betydet alt! Efter alle de negative og bund-tarvelige kommentarer væltede ind begyndte jeg faktisk at tvivle. På mig selv og mine evner! Shit at mennesker der bare slet ikke kender en eller på nogen måde har indblik i ens liv kan få en til det!? Men da I så begyndte at overstrømme kommentar-feltet med alle de pisse søde kommentarer, jamen så løb glædestårerne ned ad kinderne! Og de varmede – og varmer – bare så meget! Jeg har læst alle kommentarerne og har forsøgt at svare hver og en af jer, faktisk er alle svarene et helt indlæg for sig hvis man satte dem sammen. Alle kommentarerne har jeg taget med mig, men nogen gjorde mig lige en tand mere glad på forskelligvis.

 photo 8B0D9A2A-08D3-48F3-9F9E-D5531B9D3AB5_zpspbythr3x.jpg

Kaja ramte ret godt hovedet på sømmen; når man er alene med sit barn er man nød til at tage det med steder hvor andre ikke nødvendigvis ville tage deres børn med. Man skal som mor ud engang imellem – også selvom man ikke bare kan efterlade junior hos faren derhjemme! Og jeg synes virkelig ikke man som mor med en far derhjemme skal gøre sig klog på hvad en alene-mor skal og bør!

Og så gjorde Johanne mig pisse glad for at hun har fået hendes børn sent – så er der lidt mere håb for at jeg også kan slippe afsted med en eller to graviditer senere…når jeg forhåbentlig møder DEN i mit liv – M/K – som er lige perfekt til mig og Lilletut!

Faktisk sidder jeg lige nu tilbage med en lille hyldest-følelse! Jaja, jeg ved godt at man helt jante lovs agtig liiige skal passe på hvad man siger, men jeg føler mig  – heldigvis – ikke lige så lousy og uegnet som mor længere end som jeg gjorde i fredags! Og det er jeres skyld – jeres fortjenelse! Hvor er I bare støttende på den fede måde – og ikke rygklapper-agtige som én skrev! Og hvor har det egentlig også sat sine spor at én skrev: “…at nu skal du ikke lytte til alle rygklapperne, men stå til ansvar for det du gjorde…” For helt ærligt HVORFOR skulle jeg dog lytte til alt det negative og ale det der nærmest giver helt suicidale tanker?? Hvorfor skal alle de fordømmende og væmmelige – og PERFEKTE – damer, dog være dem der skal sætte standarden? Og en standard de da øjensynlig ikke selv kan overholde?

Damer – og herrer – vi er de bedste forældre for netop vores børn. Og heldigvis for det! Og tak – af hjertet tak – for at I synes at JEG er den bedste mor for Lilletut!

For det er jeg også!

Og når vi så lige har slået det fast, vil jeg gerne komme med en lille indrømmelse! For jeg skal jo ikke selv bare sidde og pudse glorien – når jeg også lige har været en lort! Nogen af jer nåede måske lige at se lidt til det i fredags på instagram inden jeg (endnu engang) slettede billedet, der beviste det!

Jeg kan blive så eddersparkemig rasende på mama, at jeg vil bruge alle midler til at hævne mig på hende! Og “hævn” fordi jeg jo bliver ked af det. Hun sårer mig så afsindig meget så tit, at jeg virkelig ville ønske at jeg kunne fjerne hende fra mit liv for bestandigt – når nu hun har fjernet mig fra hendes og erstattet mig med en anden!

Og jeg kan øjensynligt ikke ramme hende med noget, intet jeg kan sige til hende gør hende ked af det eller sårer hende – kun når jeg bringer Lilletut ind i det! Det er noget lort og jeg ved det! Og jeg VED godt at Lilletut ikke skal rammes, men lige i min vrede og smerte glemmer jeg det lidt! Fx. i fredags hvor jeg, efter at have hørt fra en glad mama hvordan hun nu betalte mange penge for at få vores “vielses”-tatovering fjernet, reagerede med at skrive til bedsterne at de (og mama og evt ny kæreste) ikke kunne få Lilletut med på ferie i uge 28, da jeg selv ville have hende. Efterfulgt af at alle mamas papirer røg ud i containeren (uden låg) sammen med en lorteble. Så yep, just shoot me, jeg kan sgu være en lort. Men for helvede, jeg ved jo godt bedre end at straffe bedsterne og Lilletut (og mama) så jeg skal nok få rettet op på det. I promise. Pudse, pudse, god mor!

 photo 3EEF002B-E59F-4786-B89C-734997B9FECA_zpse4peoiev.jpg

14 kommentarer

  • Liv

    Du er et menneske Katrine.

    Hold nu op, hvor har jeg også selv været den første til at ønske hævn og lagt planer for hvordan jeg kunne ramme vedkommende 100 gange værre.

    Forleden dag faldt jeg så over denne lille karma quote, og den tror jeg sgu jeg vil begynde at efterleve 🙂

    ” Revenge? Nah I’m too lazy. I’m gonna sit here and let karma fuck you ” up

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den trætte

    Den her blog er blevet sørgeligt. Du skriver selv at det er en blog med kant, men så snart der kommer lidt kritik bliver du virkelig kedelig at høre på. Du burde IKKE have taget dit barn med til et eller andet ligegyldigt Blog-event efter det havde skidt og brækket sig i en uge. Stå ved sit ansvar! Vi laver allesammen fejl, men de sidste dages selvretfærdigørelse er virkelig træls at skulle være vidne til. Du startede med kant, men er i virkeligheden lige som alle de andre ligegyldige mommy-bloggere. Jeg er ude

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ikke engang fast læser men....

      Det er da den mest sørgelige kommentar jeg længe har læst.
      Tydeligt intentionen kun er at være ond. Mærkelig adfærd. Men det har nok sine årsager – men en ting er sikkert, og det er, at bloggen ikke er årsagen. Desværre kun skydeskive.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • TAK! For ja, du har ret #pæntsørgeligt 🙂
      Møs <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Hvad med om du havde anstændighed nok til at give dig til kende? Det er godt nok nemt at gemme sig bag skærmen og bare skyde løs – mon du selv er en af de pastelfarvede mommy-bloggere, der er blevet smækfornærmet over Katrines ærlighed?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Solvej

      Enig. Jeg har været ret vild med denne blog fordi kat har været så ærlig og ægte, når hun har skrevet, men må indrømme at blogkrig ikke er mig. Ligesom jeg også springer over på bloggerevents (med eller uden sygt barn) og win-win hvis du lige liker denne her hjemmeside – det er altså ikke derfor jeg følger din blog. Så jeg ønsker tut og kat alt muligt held og lykke med det hele men det her bliver altså for meget klynkeri og mudderkast

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe, craaaaaaap så ved du slet ikke hvilket indlæg jeg har i ærmet ;P Og slut med bloggerkrig – indtil videre 😉 Ej, regner med jeg har fået det bearbejdet, så der ikke skal bruges mere tid på det! Og nu er det jo min blog…og jeg oplever lidt af hvert – eller nåhr nej det gør jeg jo ikke, så skriverierne bliver nu engang dem jeg har brug for at komme af med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe, wouw! Slam – mudderkast lige i face! Farvel og tak lige over 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    må indrømme at jeg også overvejer at smutte!! Ikke pga “bræk-skide-blog” historien, men af den simple grund, at jeg simpelthen bliver så edder spændt rasende når jeg læser hvordan du bruger Lilletut i din kamp med/mod Mama! Det er bare IKKE i orden!! Mama er kommet videre, så måske det ozz er ved at være på tide at du gør det!! Og ja, jeg kender alt til følelsen, min X mand skred med min bedste veninde! Men kan han gøre det mod mig, gør han det nok også mod hende! Og ved du hvad, så er han jo ikke værd at samle på!! Så Katrine, måske det er på tide at komme videre i teksten og glæd dig over at Lilletut har famile på begge sider der elsker hende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorthe du har ret!! Jeg er rimelig sikker på at mamas nye kæreste ogs her hendes at være bekymret over! Og jeg VED jo godt at jeg ikke må bruge Lilletut! Og du kan være 500000 % sikker på at min veninde ringer til mig HVER gang jeg kommer for tæt på! Så jeg gør det IKKE! Jeg har rigtig meget i munden – og i skriveri på bloggen – for det er her mine tanker kommer ud! Og så på IG også! JEg er faktisk relativt intelligent så får næsten altid rettet op på mine fejl! Men nej, jeg er ikke fejlfri. Og så er jeg et brændt menneske, der virkelig ville ønske jeg kunne komme videre NU! Lækkert for dig at du er så hardcore over for dit svin af en ex-mand! Lucky you! Måske mangler jeg bare noget sex???

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorte

      tak for dit svar søde Katrine!! Tænker at jeg måske bliver hængende lidt endnu! Nogen skal jo være her til at give dig et “spark i røven” hvis veninden ikke lige gør det! ;0) og som du selv skriver er det din Blog og dit sted at rase ud, men een ting har jeg da lært… Nogen gange skal man lige tælle til 10 eller 167 inden man hopper til tasterne! Ha en god weekend sammen med Lilletut!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jamen du SKAL blive hængende 🙂 Jeg har helt bestemt brug for los i røven i tide og utide!!! Men ja, nogen gange får jeg lukket noget lort ud her på bloggen og jeg undskylder, men vid at det i dén grad er min ventil for ikke at gå i selvsving inde i hovedet 🙂
      Og ja, jeg burde også selv tælle til 177 inden jeg smider alle mamas ting på porten eller lign 😀
      God søndag aften – og mandag!!
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Knus herfra – nogen gange så tager ens mindre pæne sider sq lige røven på én i situationen:-)
    Kan du evt nå at skrive til bedsterne, at du momentant var blevet hacket/erstattet af din onde tvilling, og at de fint kan få den ferie?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er vi os selv bekendt på nettet?