Sorgen ved at miste sit barn - hveranden uge !! Part 2...

Copenhagen Pride 2015 – med Lilletut og mor

Alle der bor i og omkring København er vist ikke i tvivl om, at der har været Pride uge i sidste uge kulminerende med den store Pride-parade/mega gadefest, der slutter på Rådhuspladsen og i indre bys gader. Men måske jer der bor i Jylland har misset det? Then I tell you now: Der har været homo-parade i København. Der var fæææst. Og det var sjaaaawt!

IMG_4538

Altså før jeg fik barn var det noget nær den største fest på året i homo-land. Man glædede sig hele året og bad til Gud (eller hvem der nu taler vores sag ?!) om at ens fodbold kampprogram matchede med at man både kunne være med til paraden OG festen om aftenen! Og hvor har vi mange gange måtteforsøge at tigge vores træner om at søge kampen flyttet, hvis den kulminerede særligt med de forventede tømmermænd om søndagen. For vi drak ikke før en kamp – vi spillede i Danmarksserien (desværre!). Oftest var turneringen nemlig gået i gang – og som oftest blev det paraden der glippede og festen vi kunne give gas til. Faktisk har jeg mødt to af mine allerstørste kærligheder (altså efter kæresten) til netop Pride-festen – så jeg er fan, kan I godt forestille jer!

Jeg har været klædt ud som brud et par gange med eks-konen og hendes slæng – en gang som fake-knocked-up-bride den anden gang som helt ægte gravid med Lilletut. Jeg elsker at være klædt ud og jeg elsker tema-fester. Men faktisk har jeg altid haft det lidt ambivalent med netop udklædning til Priden. Måske er det pointen i det der med at man går i et stort, skørt, larmende, beruset og udklædt optog, som alle de “normale” mennesker står og kigger på og bliver underholdt af, der gør mig lidt anti! For jeg kan ikke lide tanken om at være udstillet. Anderledes. Underholdning. Til at grine af.

Så jeg har aldrig været med på en vogn også selvom jeg egentlig skulle have været det sidste år – og var inviteret med igen i år. Jeg skrev om det sidste år også – og der var jeg også tynget af “ikke at ville være til piger længere” og lige nyskilt. Læste du det ikke, så gør det HER og HER… Ikke at jeg kan sige mig fri for aldrig at ville gøre det, for i princippet vil jeg rigtig gerne…for det er jo en kæmpe fest og fejring. Men stadig; jeg er lidt ambivalent uden helt at kunne sætte ord på det helt præcist.

For to år siden var Lilletut med inde og “se” optoget sammen med mine veninder og deres børn. Hun var lige over et halvt år, og oplevede selvfølgelig det hele fra hendes klapvogn – formentlig mest larm (i hendes hørebøffer) og ryggen af andre mennesker. Det var hyggeligt at se optoget gå forbi dengang, men mest af alt en hård dag, hvor vi havde stået op i mange mange timer før festen nåede til os. Og så gik vi hjem lige efter. Lidt fladt.

I år var Lilletut så lige to år ældre og jeg glædede mig meget til at hun skulle opleve festlighederne. “Cirkus” kaldte hun det. Og tja, tjo, det kunne man jo ikke helt fortænke hende i…men…er det sådan hun skal opleve hendes Verden? Som et cirkus folk tager ind og underholder sig ved?! De anderledes som bliver udstillet. De skøre “skæve” eksistenser som man tager billeder af?!

Men det ER jo også en fest jeg gerne selv deltager i. Jeg bliver i så godt humør. Føler mig som én i flokken, som en del af festen og som en brik i puslespillet. Jeg elsker det og vil ikke gå glip af det. Men stadig er der den der irriterende lille nagende følelse af at blive udstillet.

Desværre.

I år mødtes vi med søde Sandy fra Gylp & Glamour og hendes søde datter Sia. Vi fik snakket og de små prinsesser fik vinket, kysset og charmet sig ind i hjerterne på langt de fleste der gik forbi. Tror virkelig at Lilletut er præsenteret på mange kameraruller efter i lørdags! De små Tutter havde prinsesse kjoler, solbriller og lyserøde hørebøffer på begge to. Så Cute!! Efter optoget var gået forbi os, fulgte vi trop og gik lidt op mod Rådhuspladsen med dem. Jeg fik også følgeskab af et nyt bekendtskab; Jonas. Ham skal I nok møde på et tidspunkt! #projekt !!

IMG_4509

Tutti sad i christiania-cyklen og jeg cyklede langsomt op gennem paraden. Jeg så en del gamle veninder fra mine “Vela-år” og nogen jeg mistede under “mama-krisen”, men lige dér var vi alle venner igen. Tror jeg. Tutti nød opmærksomheden i ladet, og håndkyssede og vinkede lystigt. Indtil det blev nok – og så tog vi hjem. Men det havde været en super dejlig eftermiddag med venindehygge for store og små, og en masse glade (og udklædte) mennesker.

IMG_4517

 

IMG_4515

Priden sluttede der for Lilletut, som skulle med min veninde og hendes datter hjem og sove, men fortsatte for kæresten og jeg der skulle ind og mødes med hendes veninder på Rådhuspladsen. I bedste teen-stil købte vi nogen somersby i kiosken på vejen ned til Østerbrogade, som vi drak i taxaen ind til byen. På Pladsen – Pride-sqaure – mødte vi de andre og stod og så på showet. Og nåhr ja, drak en enkelt dåsebajer eller to. Da vi rykkede festen ned i Studiestræde, var der mega gang i gaden og en masse feststemte mennesker. Vi snakkede videre med en masse forskellige søde og glade mennesker, indtil de der sms’er tikkede ind! Dem der som alle mødre frygter! Dem som gør en ædru med det vuns! Lilletut var syg. Havde vågnet flere gange og hostede som en søløve. Hun havde kaldt på mig – og mit hjerte blødte. Jeg havde ikke været der!!! Just shoot me Mommy-blogger-Police!!! Fadøllen blev sat, kæresten blev fundet i løb mod en taxa, veninderne blev krammet farvel og vi lod Pride være Pride! Afsted i en taxa mod Ydre Østerbro og Lilletut blev hentet fra min venindes sofa, hvor hun havde taget hende ind og sad med hende. Åhr! Min lille Tut. Hjem i taxaen med en halvsovende og hostende Lillemus. Og en taxamand der vist ikke selv har små børn: Nu kaster hun ikke op vel ??…! #mænd !!

Ingen opkast i taxaen – selvom regningen godt kunne have indeholdt det! Og heldigvis kunne hun sove i mine arme vel hjemme i min seng. Hun er bedre den lille Tut, men hoster og snotter stadig. Og nu sidder jeg her med ru hals, nyser i et væk – og sveder og snotter. Småbørns liv i en nøddeskal.

IMG_4529

// og nej, jeg stemmer hverken Enhedslisten eller SF så det er IKKE reklame 😉  Og Per Rask Jensen er bedstefar 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sorgen ved at miste sit barn - hveranden uge !! Part 2...