Copenhagen Pride 2015 - med Lilletut og mor

Når spareplaner dræber – og hospitalerne og deres personale bliver syndebukkene!

Nu bliver Lilletut og mor sgu harme! Eller det er nok mest mig i virkeligheden, Lilletut er i skrivende stund endelig frisk nok til at komme i børnehave, så hun hygger nok primært. Altså forhåbentligt – men det regner jeg da med…(?!) Anygays; jeg er sgu harm! Herhjemme i min syge sofa (Yep, nu er jeg blevet smittet med influenza – tak Tutti). Jeg sidder lige og scroller gennem nyhederne på de forskellige nyhedssider, og for dævlen altså! Hele to “breaking” historier om Herlev Hospital (for NEJ, det hedder altså ikke sygehus. Det har det ikke heddet siden amterne blev nedlagt i 2006)! MIT hospital. MIN arbejdsplads gennem de sidste snart 10 år. Og hvor har vi gået meget igennem sammen i de år. Altså hospitalet, ledelsen og alle de menige medarbejdere. Og det har sgu ikke været for sjov – eller for børn…eller for syge og svagelige! Eller for de pårørende for den sags skyld. Og da slet ikke for de ansatte!!

I drømmer slet ikke om hvor meget systemet (altså hospitalet – og hospitalerne generelt) har været i gennem i bare den periode (10 år) hvor jeg har været i det. Det er så absurd, hvor mange millioner og atter millioner vi har skullet spare næsten hvert eneste år! Samtidig med at patientantallet er vokset, folk lever længere og er blevet mere pylrede (!!), folk er blevet sygere og de byrder der bliver pålagt de enkelte faggrupper er blevet tungere og flere.

Personalettallet er blevet gradvist reduceret gennem de sidste år og især plejegruppen (af social og sundhedshjælpere og assistenter) har været ude for en decideret slagtning og likvidering. Og det er altså den faggruppen der passer dine, mine og vores indlagte patienter!! Dem der skal komme når klokken ringer fordi din mor skal tisse – og helst ikke vil gøre det nedladende i hendes seng på stuen. Dem der skal bade din farmor og vaske nattens og sidste døgns fnidder-fnadder af hende. Dem der skal snakke med patienter og pårørende. Dem der skal drage omsorg.

Skærmbillede 2015-08-19 kl. 10.35.44

Skærmbillede 2015-08-19 kl. 10.28.08

Sygeplejerskerne er efterhånden overladt til det skriftlige arbejdet og medicin uddelingen, den omsorg og pleje de også kan udføre kvad deres uddannelse, er der ikke tid til længere. De skal holde alle bolde i luften for alle de tværfaglige faggrupper der kommer på deres afdeling; og gøre alt forarbejdet til lægernes arbejde. Uden at have tid til det. Og går det ud over patienterne engang i mellem…øh ja det kan du da bande på, og så er der blot tilbage at krydse fingre for at det ikke koster nogen livet! For det er jo dét der gambles med på hospitalerne. Livet!

Fysioterapeuterne (min faggruppe) er skåret væk på så mange afdelinger, og har ofte så kort tid med de enkelte patienter, at de blot kan vurdere at der er brug for træning under indlæggelsen – der er bare ikke tid til at give dem træningen! På mange af de medicinske og cancer afdelingerne kan mine kolleger blot udlevere de respektive hjælpemidler; så lidt ressourcer er der til fysioterapi. Og hvad Fysioterapi er der egentlig i at bestille et hjælpemiddel ?! (ikke meget kan jeg fortælle dig!!) Træning og rehabilitering som er KERNEN i vores uddannelse og dét der kan gøre forskellen for den enkelte syge, er der ikke tid til!!

Ergoterapeuterne er næsten kun at finde på de ortopædkirurgiske og neurologiske afdelinger og i så få timer, at deres kompetencer sjældent bliver brugt til fulde. Og slet ikke alle de steder, hvor det ville give den bedste mening at optræne ADL (almindelig dagligdags aktiviteter) såsom toiletbesøg, personlig hygiejne og indstilling af hjælpemidler – også i hjemmet.

Sekretærerne skal have alt dokumentation og lægediktateringer ind elektronisk i (old-) gamle IT-programmer, og de har tit så store bunker af arbejde der ligger og venter utålmodigt, at de knapt har tid til at tage telefonerne (der alt for tit kimer), hjælpe pårørende og patienter med at finde vej, være opsøgende og hjælpsomme og bestille alle de prøver de skal.

Lægerne der arbejder urimelig lange vagter til tider, går stuegang på kontoret og sjældent har tid til direkte at tale med patienterne. Efterhånden er deres uddannelse på hospitalet overladt til de andre unge læger, dem selv og alt for sjældent til de garvede og dygtige overlæger. Timelønnen er ikke så høj som alle tror, og de bliver smidt rundt i hele landet uden hensyntagen overhovedet til deres familie og dennes rødder. At de nogengange er trætte, er sgu forståeligt. Og hvor lækkert er det lige at vide, at ens kære bliver opereret af en læge, der har været på vagt i nu 17 timer and still counting ? Og som btw er ved at blive skilt fra kone og to børn, fordi konen ikke har magtet at rive hele deres liv op med rode og flytte til Lolland-Falster eller Nord-Jylland ?!?

Mine kollegaer og jeg har fandme ikke de bedste betingelser på vores arbejdplads, og det er ikke et spørgsmål OM vi går ned med stress eller depression længere, men blot om HVORNÅR… For at komme på arbejde og have så travlt at man hverken får siddet ned, drukket en kop vand eller været på toilettet er sgu ikke det fedeste. Og når vi samtidig ikke har tid til at bruge alle vores kompetencer, og må leve med at vide at vi godt ville kunne gøre vores arbejde bedre – hvis der bare var tid og kollegaer nok – er virkelig belastende. På den depressive måde! Man bliver ked af det, får ondt i maven og stresser over det mindste.

Og så skal man samtidig være forskellen på liv og død! Tage de rigtige beslutninger hurtigt og effektivt! Være sød, smilende og hjælpsom overfor patienter og pårørende. Og finde sig i brok, klager og – til tider – urimeligheder fra dem vi gør vores ypperste for. Og hvor kan man blive ked af det, når man gør alt hvad der står i ens magt – og som er ens pålagte ressourcer i den givne situation – men alligevel bliver verbalt (og måske fysisk) overfaldet af utilfredse “kunder”! Hvor er vi mange ansatte, der skal finde os i meget frustration fra patienter og pårørende, som vi slet ikke har noget at skulle sige om. Og hvor har jeg mange gange fortalt om systemet, økonomien og hvad der egentlig er i vores magt at udrette.

Folk forstår det ikke! Og det kan jeg da godt forstå…for det er ikke lige så tydeligt hvor mega mange milioner vi skal spare hvert år, hvor urimelige vores arbejdsbetingelser egentlig er, hvor lidt tid vi har til den enkelte patient (og de pårørende bliver jo ikke engang regnet med!!) og hvor mange (dygtige) kollegaer vi mister hver måned fordi de bukker under for presset… I forhold til hvor meget folk hører om de (helt urealistiske) tanker, ideer og visioner politikerne har til ventelister, behandlingsgarantier, dokumentationer og til de “gode” nyheder det er hver gang nogen af mine hårdtprøvede kollegaer fejler eller når patienter og pårørende føler sig urimeligt behandlet!! Hold da op de får presseomtale, forsider og mediestorm…

Og det provokerer mig – især fordi klagerne kommer til at være på os, når de egentlig skulle være på dem der egentlig bestemmer, skærer ned og fyrer folk… (regeringen, politikerne og kommunerne)

 

Skærmbillede 2015-08-19 kl. 10.28.43

// udtalelserne, holdninger og meninger er mine egne – og jeg undskylder bestemt hvis det støder nogen. Men håber også at nogen tænker: “HØRT”!!

32 kommentarer

  • Line

    Hørt! Du støder bestemt ingen – tværtimod er det godt at gøre opmærksom på de her ting. Og vi, der ikke er ansat på sygehuse og hospitaler, skal huske også at rose og ikke bare brokke os over alting – så hermed:
    tak til Gentofte Sygehus, hvor min mand i skrivende stund er ved at få en kikkertundersøgelse i sit hjerte. Tak til jer, som passer godt på ham, I har gudskelov stadig empatien, roen og kvalifikationerne i behold.
    Og tak til dig Kat, som råber vagt i gevær. Vi håber, at det ændrer sig….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og TAK for dine søde ord Line! Og jeg håber virkelig de fik passet godt på din mand!!! Og ja, ros er svær at give. Og den kommer hvert fald ikke i Nyhederne!!’¨

      Kram til dig – også for støtten <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hørt!! Læser til sygeplejerske, og sommetider frygter jeg virkelig for hvad det er for en hverdag jeg vil komme ud til, når jeg er færdig!!
    Det er forfærdeligt med de tilfælde der er sket på Herlev naturligvis, men det er mindst lige så forfærdeligt som den måde sundhedspersonalet skal arbejde på nu! De forhold og konstant underbemanding, jeg er spændt på hvor længe det kan fortsætte..
    Super godt indlæg Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Simone: lyt til en erfaren sygeplejerske med 14 års erfaring. Udbrændt… Se at sadle om så hurtigt som muligt. Det kan ikke anbefales at være sygeplejerske. Ikke fordi der noget galt med sygeplejefaget, men fordi det er umuligt at holde til i længden….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • So sad but SO TRUE

      <3 <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Simone…og jeg håber virkelig der bliver ændret noget inden du kommer ud!! De stakkels sygeplejersker har det sgu ikke nemt!!!

      Jeg hepper på dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    HØRT! Er sygeplejerske og er begyndt på en master i foråret, i håb om at det kan give mig bedre arbejdsvilkår. Har de sidste fem år arbejdet på en medicinsk afdeling og arbejdsvilkårene er fuldstændigt uacceptable. Som i – det kan man ikke engang byde dyr! Du beskriver vilkårene for de fleste faggrupper rigtigt fint. Og jeg ved at radiografer, bioanalytikere og jodmødre er lige så pressede. Det er hele vejen rundt, og det er ikke godt nok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja selvfølgelig har de faggrupper det helle rikke nemt!!! Havde også helt glemt rengøringen der virkelig også pukler og kun får på puklen!
      Unfair!!

      Lyder fornuftigt (og sejt) med din master – you GO girl!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Eilsøe

    Enig! Send dine ord til sundhedsministeren og til dsr og til aviser. Underskriftsindsamling via Facebook er vældig populært for tiden, måske vi kan lave en der henvender sig til dsr og sundhesministeriet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker så meget hørt. Jeg har arbejdet som sygeplejerske i 10 år og hver gang der har været besvarelser har jeg tænkt nu kan de ikke spare mere. Men jo det kan de fandme og nu har jeg fået at vide at der venter endnu flere. Jeg overvejer seriøst om jeg skal tilbage til mit job som sygeplejerske når jeg er færdig med min barsel. Jeg tror ganske enkelt ikke længere at jeg vil stå model til den pleje og behandling vi efterhånden tilbyder.

    NOT IN MY NAME !!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • …og jeg ville kunne forstå dig 100 %
      Hvor synes jeg også nogen gange at det er pinligt det vi kan levere! Og det vi skal finde os i.

      Jeg savner at have barsel 😉

      Kram til dig – og ja, tænk dig om hvad du tager tilbage til!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og så tror jeg også lige jeg skriver et indlæg om det. Tak fordi du gav mig sparket til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Puha.. mam far helt ondt i maven, for hvert du ord er sandt! Arbejder på Ortopædkirurgisk afdeling og også her er der pres på alle faggrupper. Hver dag tænker man; bare der ikke er nogen syge i dag, bare der ikke er for mange der skal have iv antibiotika.. så al video ikke skal gå med det i stedet for at kunne være med til at hjælpe kollegaen (ikke kollegaerne, da vi fx kun er to i hvert team om aftenen.. til 12 patienter. Og 2 til 22 patienter om natten) ude på gulvet. At der er blevet udskrevet patienter, så man for en gangs skyld ikke skal undskylde over for patienterne over mam ikke lige kan klare det og det. Men at man kan gå hjem med god samvittighed. Og man kunne blive ved.
    Det kunne være rar,t ikke at skulle bekymre sig om andet end hvis der opstår en situation på vagten. Der er brug for flere hænder, og ikke som sidst, gør man ikke kunne mærke det.
    Måske man skulle fratage staten rettigheden til, at drive hospitalerne, sænke skatterne og lade pengene gå direkte til hospitalerne i stedet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Puha, det lyder også hårdt for jer!!! Og du har ret – direkte skat eller andre pengen TIL hospitalerne…Og ikke FRA os som altid før!!! Det er jo helt til grin at vi passer de dødsyge, men skal spare og har lorte forhold!!!

      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvor er det bare godt skrevet! Jeg er lægesekretær (og sygemeldt med stress), på et hospital i Jylland. Din beskrivelse kunne lige så godt være af min arbejdsplads. Jeg håber det her snart når ud til dem som har ansvar for at tingene er gået som de er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • God bedring til dig!!! Og et kram også!!

      Er ked af at høre forholdene også er sådan hos jer…men man ved det jo godt et eller andet sted!
      Øv—

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hørt! Det er så sørgeligt, at personale køres ned pga. absurde arbejdsforhold og flygter fra så vigtige fag. Livsvigtige! Hvad skal vi dog gøre, når der mangler personale, der magter at blive i faget? Pga. sygdom har jeg så også oplevet det fra den anden side. Og det er også særdeles frustrerende. Der burde være særskilt skat til hospitalerne. Kirken har jo egen skat og bygger nye kirker, selvom de gamle er halvtomme. Men de har pengene til det. Frygter virkelig hvordan fremtiden ser ud, når endnu flere penge skal bruges til dyr medicin, og det koster flere stillinger. Håber der er nogle politikere og ledere der får øjnene op snart.

    Kh.
    Anne-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • EJ, en vild god ide!!!! En hospitals-skat!!! MEGET mere vedkommende end en kirkeskat…Se dét ville give mening!!
      Ej, stil op i folketinget…gør noget! Udbred ideen!!!

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hørt! Hilsen en -også- frustreret sygeplejerske. Deler lige på Facebook.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wiw

    I hear you!!! Arbejder også på Herlev i neurologien. Fuldstændig samme….

    Vildt godt skrevet iøvrigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rina

    Hørt..
    Arbejder selv som lægesekretær.
    Vi har hele tiden siddet to sekretærer i vores ambulatorium. Nu skal der så åbnes en Sengeafdeling og pga besparelser er der ikke råd til at ansætte en ny sekretær. Så nu skal JEG flyttes op på den nye sengeafdeling ALENE.. og jeg efterlader så min kollega ALENE. Hun skal nu styre vores ambulatorium alene, hvilket vi var to til at gøre før. Plus at der skal åbnes en lille underafdeling på et andet sygehus. Det skal hun så også lige varetage oveni, og jeg skal som sagt så opstarte og styre en ny sengeafdeling alene.
    Det er et spørgsmål om tid før vi begge går ned med stress… ikke om vi gør, men hvornår…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg græder dig jo næsten enig 🙁
    Arbejder som sygeplejerske på en akutafdeling OG det er simpelthen så sørgeligt hvordan vi i et SÅ velhavende samfund som DK nu engang er, har et sundhedssystem der i den grad falder fra hinanden.. Jeg skammer mig over hvor sørgeligt det er blevet!?!?!
    Men jeg er til gengæld mega stolt over alle mine fantastiske kollegaer på hospitaler DK rundt, som knokler røven ud af bukserne for at skabe bare lidt værdighed til vores sundhedssystem!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Enig. Er for 108. gang sygemeldt med stress udløst migræne pga ubeskrivelig travlhed som jordemoder… Har ikke finde min vej ud, men SKAL BARE VÆK…. Og jeg er SÅ god til mit job, så det gør ondt ikke at få lov pga. besparelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ÅHH!!!! Stakkels dig!! Jeg har også selv været nede to gange…den første gang HELT nede og skrabe for nærmest ikke at komme op igen!!!
      Kan det private være en mulighed for dig?!?! Jeg håber virkelig også at der kan komme noget for mig, der kan skære min tid herinde på hospitalet gevaldigt ned!! Ellers må vi få nogen børn og gå på barsel 😉
      Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej elsker din blog :grinning:
    følte bare lige jeg ville sige det..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Copenhagen Pride 2015 - med Lilletut og mor