Skruk med skruk på – part 2…nåhr ja kæresten har også en stemme!

Altså…jer der kender mig – enten gennem bloggen her eller ude i det virkelige liv – ved at jeg har en lille tendens til at være hurtig på aftrækkeren! Og her tænkes både til (forkerte) ugennemtænkte beslutninger, mystiske projekter, ændringer og diverse gode (more or less) ideer. Således konkluderer jeg også tit ting meget hurtigt – og til tider – helt efter mit eget hovedet!

Og ja mit sidste indlæg – Skruk med skruk på… part 1 var måske også lidt i den stil – altså den hurtig selv-konkluderende stil hvor jeg i mit lille fantasi-idylliske-hovedet konkluderede at kæresten med sætningen: “…måske skal der ikke gå så længe før vi får sån en lille én…” (hentydende til et veninde-pars nyfødte baby) mente at vi skulle gå i gang med projekt “Fælles-Baby” (F-B) nu – som i NU!!! N.U.

*weeeeeeeee*

Indtil at hun (efter at have læst indlægget et par gange…ja hun læser skam frivilligt min blog!) i søndags i bilen hjem fra min søster, mente at vi måske lige skulle snakke om det der baby-halløj! For med “…ikke vente så længe…” mente hun – selvfølgelig (set i bakspejlet) – ikke så længe SOM DER KUNNE VÆRE!!

MÆND !!

Faldt mit happy-chappy humør lige 15.000 grader ?!

Øh…ja!

Hun ville – selvfølgelig (set i bakspejlet) – vente til hun var færdig med sit studie. Om et år. Og alle ved at for skrukke-damer er et år det samme som at sige 10.000 år!! Der er så længe til, at det simpelthen er helt uden for horisonten, helt ude i surrealismen, helt derude hvor fantasi og virkelighed er blandet sammen i en stor masse og hvor tingene ikke nødvendigvis sker! Og DET er altså ikke godt nok for en skruk dame!

Åhh, jeg blev skuffet og ked af det, for fluks røg mine tanker videre i endnu en skilsmisse, bristet kærlighed og at Lilletut skulle miste endnu en primær-person i sit liv! Og nåhr ja, at jeg mistede endnu én som jeg elskede og endnu engang ikke fik drømmen om en familie opfyldt!

Bag solbrillerne fældede jeg vist lige en tåre eller to, inden jeg overfaldt kæresten med en masse ord og sætninger om hvor lidt hun kunne være det hele bekendt! Jeg var vist ikke helt fair – sån gennemtænkt og i bakspejlet set! Heldigvis har jeg en kæreste der er virkelig god til at tingene op igen (og igen) indtil vi har fået tingene talt ud…på en voksen måde! Så i går tog vi snakken op igen og – blev lidt uvenner igen. Men vi kom også frem til at vi bag vores ord også var relativt enige trods alt! Så selvom jeg fik overfuset kæresten med en masse pladder og vi fik misforstået og talt forbi hinanden, så blev vi enige om at der skulle gåes på kompromis hos os begge! Vi måtte sgu begge give og tage lidt! Vi vil jo gerne begge gøre den anden glad, men vi skal jo også have os selv med. Og nej, jeg vil ikke vente flere år, når jeg føler at dette er det rigtige. Og nej, kæresten vil ikke have barn midt i sin afsluttende eksamen på uddannelsen til næste sommer.

Så vi kompromis’er den og påbegynder “F-B” formentlig engang efter jul ish. Hvis altså vi begge har lyst til den tid, og hvis altså ikke vi pludselig har fået lyst til at gøre det før !

Har der været kompromisser hjemme hos jer???? Og hvordan er de endt ud – både godt og dårligt ?!?!?

– Og ps, hvad sker der for at jeg jo ikke engang kan “snyde med p-pillerne eller kondomet” ?!?! Man er sgu lidt besværet som lesbisk skruk kæreste 😉