Tilgivelse

Illusioner – familiefatamoganaet !

I lang tid har jeg haft en drøm.

Om en familie – en perfekt familie.

Drømmen startede ud i gymnasiet, og var om at få mand og børn. I fys-skole-tiden da jeg begyndte at kysse på piger, var drømmen stadig “mand og børn” – også selvom at kæresterne (én af gangen of course) var piger ! Jeg gjorde meget ud af at fortælle andre om at “…når jeg blev voksen (?!) så skulle jeg have mand og børn…” Folk var lidt forvirrede, især fordi at kæresterne blev ved med at være piger.

Jeg selv var ikke forvirret. Jeg syntes for såvidt at det gav rimelig god mening; business og pleasure for sig !

Dog begyndte mine pige-forhold at blive mere og mere seriøse, og stille og roligt kunne jeg ikke undgå at tænke på at MÅSKE – bare måske – det godt kunne lade sig gøre at forskubbe drømmen lidt; så den nu hed “kone og børn” !?

Særligt én pige-kæreste gjorde mig helt sikker på at min drøm om den perfekte familie nu ikke længere indeholdt en mand. Jeg drømte pludselig om at få børn…med en pige ! Forholdet til til hende pigen holdt ikke og kickstartede egentlig en meget forvirret og hård periode, som endte ud i min første depression og mødet med eks-konen.

Eks-konen ville egentlig ikke have børn til at starte med, og nu var “børn” ikke lige det første jeg tænkte på, så det gjorde egentlig ikke noget. Men som tiden – og forholdet gik – blev det mere og mere vigtigt for mig alligevel. Eks-konen ændrede langsomt mening, og da hun på en ferie bedyrede, at nu var hun klar til at få børn med mig, blev “kone og barn/børn” drømmen til vores fælles drøm og projekt.

Ordet “kernefamilie” provokerede os lidt – eller ikke selve ordet i sig selv, men den betydning størstedelen af folk lagde i det, nemlig “mor, far og børn”. Irriterende, for vi (mor, mor og barn) var da også en kernefamilie ! Vi ville egentlig gerne fortælle vores historie, og gøre folk opmærksomme på at vi altså også var en normal familie – en perfekt familie, en kernefamilie. Og lagde altså billet ind på at blive en af Livols “Mangfoldigheds familier”, som vi jo også kom med i…det har jeg bla skrevet om HER

Skærmbillede 2015-07-17 kl. 21.44.48

Mens min eks-kone og jeg stadig var sammen, anså jeg helt og holdent os som en normal og helt rigtig familie. Jeg spekulerede faktisk ikke et sekund på om nogen mon så ned på os, hatede eller andet. Jeg havde fundet roen i at have opnået min drøm om en familie. En familie ! Jeg hvilede i dét og i alle de genstridigheder, som det gav i vores lille familie at have fået et barn. Et barn der aldrig sov mere end 3 timer i streg, et barn der altid var sygt, et barn der hostede så meget at hun kastede op flere gange hver nat og et barn vi/jeg bare ofte var nervøse for. Men vi var jo sammen – som familie.

Seriøst; havde vi lavet det til en druk-leg, hvor vi skulle drikke hver gang jeg har tænkt “familie” eller sagt “familie” i de sidste par år og senest i min medvirken i Nyskilt – jeg så kan jeg love jer for at vi alle sammen ville være raller-stive !

Hold nu op ! Jeg har jo helt naivt druknet mit ellers relativt (før i tiden) selvstændige jeg i at det eneste rigtige er; at have en familie ! Lykke er en familie med to voksne og X b*rn ! Social status er at have en familie ! Et rigtigt liv er at have en familie !

Familie, familie, familie…

(skål – skål – skål!)

I.L.L.U.S.I.O.N.

Hvem har banket ind i knolden på mig at mit liv kun er noget værd, hvis jeg er gift/samlevende/kærester med én og har en familie med den, som jeg startede den med ?! Hvem har sagt at kun en “kernefamilie” gælder ? Hvem har sagt at mine veninder – og alle de andre på de sociale medier – er lykkeligere end mig fordi de bor sammen med deres barns far, mama, mor…?!

 photo AED2DD5F-CD05-4FB1-8588-199DDBD0B280_zpsnkwbhclf.jpg

Efter jeg har tilgivet mig selv – i DETTE indlæg – skal ILLUSIONEN om den perfekte familie væk ! Jeg bliver ikke lykkelig af at få en familie. Den perfekte familie – som kan gøre mig lykkelig – findes ikke !

Og Verden og livet er ikke et lorte sted fordi det ikke fungerede med eks-konen. Verden er ikke ond !!

“Life sucks and then you die”

…ordsproget skal dø ! Dét skal ikke være tema for det inderste i mit hovedet. Dét skal ikke ligge melodien til resten af mit liv. Ikke mere. Slut prut. Nix !

Så…“Tilgiv dig selv og DROP illusionen om den perfekte familie og den onde Verden…” er de to (tre) første ting jeg er gået i krig med efter mit første møde med en ret særlig person.

En person som jeg ved kan give mig noget – for hun er allerede så godt i gang. En person der skal ruske mig tilbage til mit gamle stærke og powerfulde jeg; hende jeg faktisk savner ! En kollega tippede mig om Louise Lie Von Linstow, som er en terapeutisk rådgiver, der kan noget helt særligt i hendes terapiform, hvor hun bruger både hendes kreative, spirituelle, terapeutiske og intuitive redskaber og evner, og bare her efter min første 1:1 session er jeg helt blæst tilbage i stolen… Hun kan sgu noget ! Og har fat i den lange ende her…

Så det er mit nyeste projekt for at komme min indre ADHD til livs. Min ulykkelighed, min fastlåshed, mit had/jalousi/misundelse. VÆK – VIDERE. Jeg kan.

IMG_4962

3 kommentarer

  • Syllemin

    Sådan! Selvfølgelig kan du det. Jeg kæmper jo også med det, men det går lettere og jeg er stolt af mig selv!
    Vi mødes snart ok? Så får du peptalk af mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg synes, du er så mega sej, fordi du gør så meget for at komme af med alle de dårlige “vaner” og komme videre med dit liv! Respekt! Og held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hejsa. Jeg tænker, er din datter ikke perfekt? Det tror jeg du svarer ja til. Ergo er din familie perfekt. Tut og dig er også en familie, selvom i kun er jer to, så er det jo din familie. Den familie du efterstræber er lige foran dig. NYD det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilgivelse