Jul på matriklen, Frækkerten fra børnehaven og VIND en kuffert fra Trunki

// Præmien er sponsoreret af Sacokids //
Sidste søndag var jeg alene, og der var ikke meget advent- eller julestemning over hverken mig eller matriklen. Jeg gjorde mig nogen tanker i et indlæg HER og udloddede så en præmie fra Lego Duplo til jer i stedet for at pynte op alene – jeg trækker vinderen i aften kl 20.30, så du kan egentlig nå at være med endnu – også HER !
Da Lilletut var kommet vel hjem om mandagen, og det var blevet tirsdag efter børnehave, fandt jeg alt min julepynt frem. Jeg har en del fra min farmor, som hun selv har lavet, og den er jeg egentlig lidt vild med. Fordi hun har lavet den, og den har en historie. At den så ikke er så designer-pæn og egentlig roder lidt i mit øje, er en anden side af sagen. Men jeg har besluttet, at der skal være plads til det hele i mine og Tuttis juler. Der skal både være det hjemlig og hyggelige, og det som morens ADHD-OCD kan holde ud at kigge på. Jeg er altså typen, der får stress af for mange farver væltet sammen.
Det julepynt jeg forbinder allermest med jul, og det jeg har mine helt egne minder med, er desværre afgået ved rotte-døden for et par år siden, da den store rotte-invasion ramte vores kælderrum. Men min farmor og farfar ryddede op i deres mange mange julesager sidste år, og der var jeg den store aftager netop for at kompensere.
Så da Lilletut kom hjem fra børnehave i tirsdags hentede vi poserne frem og gik i gang. Og jo jeg indrømmer gerne, at jeg måske måtte sweet-talke og helt sikkert up-talke alt nisseriet og juleriet lidt. Lilletut var ikke helt så imponeret som jeg havde regnet med. Men jeg kunne da få hende til at lave et “nisselandskab” i vindueskarmen, pynte potteplanten som et juletræ og så give nisserne mad – pizza (man kommer vel fra stenbroen). Faktisk syntes hun det var ret skægt at lege med alle oldemors strikkede nisser. De rutschede, gyngede og var med inde på værelset. Og så er det man bliver taknemmelig for at de netop er strikkede – og ikke af royalt glas/keramik – og kan holde til ALT. Jeg hang mine nye Stella vinduesophæng fra Kähler op, som var dette års indkøbte pæne juleting. Jeg har besluttet, at jeg hvert år må købe en pæn ting nemlig.
Da Tutti var gået i seng, satte jeg nissedøren (you know) op. Historien var så at nissen var flyttet ind, fordi hun havde gjort det så hyggeligt med nisserne i vindueskarmen. Og hun blev meget overrasket om morgnen. Og gjorde store øjne. Og ville med vold åbne døren. Men jeg reddede den fra den visse afsløring. Da hun kom hjem fra børnehave, havde den taget hendes Elsa kjole og puttet i hendes strømpe – fordi vi ikke havde givet den ordentlig mad jo ! Den gad åbenbart ikke have den skål risengrød, som fulgte med pakken. Vi justerede ind med en vanilijekrans til næste dag, og – pling – så var der bonus i form af en gave til Tut.
Lilletut har de sidste dage snakket om Nisseline og Nisselars. Først overvejede jeg, hvor hun mon havde det fra, men tænkte så det selvfølgelig måtte være et eller andet fra børnehaven. I fredags, da jeg afleverede Tutti i mit sygdoms-oufit (og ansigt), kunne jeg så efter en lang snak med yndlings pædagogen, få bekræftet (hvad jeg egentlig frygtede lidt) at det var stuens drillenisser, som på skift besøgte børnene. Nisselars skulle pædagogisk korrekt hjem til pigerne, og Nisseline skulle hjem til drengene. Seriøst, jeg elsker at de lære mit barn at færdes i verden. Ting jeg øjensynligt aldrig ville komme på skulle læres ! Jeg er SÅ taknemmelig, de er virkelig seje ! Og typisk – by the way – at man lige får verdens længste snak med Tuttis søde pædagog, dagen hvor man ligner lort og ikke har været i bad siden man blev syg ! Goddammit ! Og helt apropos lå Nisselars og den medfølgende historiebog i Tuttis taske, da jeg hentede hende.
Tilfældigt !
Så vi har haft Nisselars på weekend ! Jeg havde altså lidt præstationsangst fredag aften over, at skulle have ham en hel weekend. Why meeeee ?! Læste det de to andre forældre havde skrevet, og beredte mig på nisseløjer. Tanken strejfede mig om man i princippet kunne lyve ?! Hvem ville de tro på – det skrevne fra mig eller hvad Lilletut nu engang fortalte ?! Og så var det lidt som at have lektier for. Lidt et pres ! Og tææænk hvis jeg glemte det. Glemte at lave løjer – ville mit barn så blive buhh’et ud af børnehaven ?! Så med det samme Lilletut sov, hældte Nisselars salt i sukkerskålen og rød farve i mælken – så kunne det da ikke gå helt galt !
Eller jo, for Lilletut syntes faktisk det var lidt irriterende. Hun nægtede pure at drikke den lyserøde mælk, og det var lidt traumatisk at der ikke var noget sukker til hendes havregryn. Men da tingene var kommet i orden, og den normale havregryn var spist, så var det sjovt. Altså at fortælle om. Da vi senere på dagen skulle ned til min søster, måtte Nisselars gerne blive hjemme.
Egentlig er det lidt sjovt, at når vi vågner op hernede hos søs, så tænker hun ikke på jul mere. Eller gaver. Hun er stadig lidt bange for at også deres mælk er lyserød, men hun snakker ikke om GAVER ligesom derhjemme. Tanken, om jul og gaver, er noget vi forældre implementere – og om vi gør det for tidligt – trænger sig på ?!
I al fald, summasumarum og på trods vil jeg gerne i samarbejde med Sacokids udlodde en af de søde Trunki kufferter. En pigemodel og en drengemodel – en Hello Kitty og en Freddie (brandmand). Man må helt selv vælge hvilken en af dem det skal være, ingen drenge eller pige fordomme her.
Skriv en kommentar til indlægget her om hvilken kuffert, du kunne tænke dig, og så trækker jeg vinderen på næste søndag altså d. 13.12.2015 kl 20.30.
Følg mig gerne på min Facebook side HER
Held og lykke – og god søndag; jul, advent eller ikke 🙂
TILFØJELSE 13.12.2015: VINDEREN ER TRUKKET !!!
Stinne, jeg sender dig en mail 🙂 Tillykke
Freddie Brandmand er mega sej! Den vil Osvald gerne vinde