Jul på matriklen, Frækkerten fra børnehaven og VIND en kuffert fra Trunki

Om at udfylde sit liv. Med alle dele mig.

Jeg har lært en vigtig lektie på den seneste. Måske er det, det vigtigste jeg nogensinde har lært, vil lære og kan lære i mit liv.

Mine tanker har før kredset om nogenlunde det samme, men uden at de har kunnet slå ned på noget bestemt. Jeg har aldrig helt kunnet formulere det for mig selv. Aldrig kunnet få det præcist nok. Aldrig fået sat ord på.

Men nu har jeg fået den hjælp, jeg åbenbart skulle have. I – kære læsere og kommentatorer – satte endnu engang nogen spirer i mine tanker, og faktisk var nogen af jer også ret konkrete med jeres budskaber. Og en af de største personligheder i mit liv lige nu – Louise Lie – har med blot en enkelt session fået en udvikling så vild, og så massiv positiv, i gang, at jeg nærmest dag for dag rykker mig. Jeg kan se ting klart. Jeg kan løfte mig op over mig selv, og se nogen ting lidt mere oppefra – istedet for midt inde i dem. Og det har man altså i dén grad behov for engang imellem. Og det er så umuligt rigtig tit.

Det står nu helt klart for mig, at jeg skal finde værdi i mit liv. JEG skal have værdi i MIT liv. Altså mit eget liv med mig selv.

Lilletut skal IKKE være min værdi i livet. Lilletut skal ikke være min mening med livet. Eller grunden til jeg lever. Eller grunden til jeg er glad og lykkelig.

Dét ansvar kan jeg simpelthen ikke tillade mig at pålægge hende. Dét ville gøre mig til den dårligste mor i Verden. Dét ville ødelægge min datter i den grad. Og vores forhold i bund og grund.

Men hvor er der mange mødre (især) der failer i den opgave. Hvor er der skræmmende mange – og ikke kun i reality/dokumentar programmerne i tv – der simpelthen ødelægger deres børns (og tit døtres) liv ved at pålægge dem alt for meget ansvar ! Ansvar for at deres mor er glad, lykkelig og kan finde ud af livet. Mødre der kan finde på at give børnene dårlig samvittighed, når de skal noget for dem selv – eller hen til deres anden forælder !

Jeg ved nu, at dét er min fornemmeste opgave. Jeg vil ikke give Lilletut bare den fjerneste, mindste, diskreteste følelse af at hun har ansvar for noget som helst i mit liv ! Hverken sorg eller glæde. Lilletut skal have lov til at være lykkelig og glædes over alle ting. Også ting væk fra mig. Også tid væk fra mig.

Lilletut skal glæde sig til dagene hos mama. Hun skal nyde dem. Leve dem. Og glædeligt fortælle mig om dem ! Hun skal ikke et eneste lille bitte sekund blive nervøs for, om jeg nu har lyst til at høre det. Hun skal ikke et sekund tvivle på, at jeg glæder mig over hendes lykke – også den der leves og skabes væk fra mig. Hun må ikke et sekund tænke på, om jeg nu er glad. Om jeg er lykkelig. Om jeg lever og nyder mit liv. Eller om hun burde agere anderledes. Om hun skal passe på mig og/eller skåne mig.

For jeg skal nyde og leve mit liv. Begge dele af det; både 9 delen og 5 delen !

Og Lilletut skal ikke være tungen på vægtskålen ! Hun skal ikke betyde noget i den ligning.

At et barn føler det som dets ansvar at gøre sin mor (forælder) lykkelig, er den tungeste og mest umulige opgave af alle. Og en voksen kan ikke være bekendt at give den fra sig.

Heller ikke selvom man får følelsen af at livet har røvrendt en.

For det har LIVET ikke. Livet er større end det. Meningen og meningerne er anderledes end det.

Jeg skal være mig – og have det godt med at være mig – både sammen med og uden Lilletut. Jeg skal nyde 9+5 dage ud af 14. Og jeg skal glæde mig til hver enkelt af dem. For det er mit ansvar – og ingen andens.

IMG_5494

Har DU tænkt over det samme ? Eller noget i den stil ? Og hvad er værdien i DIT liv ?

10 kommentarer

  • Det er så rigtigt, at vi mødre nogle gange glemmer, at finde andre ting, end vores børn, som giver værdi i livet…. Jeg har 3 skønne prinsesser på 4, 6, og 9 år….. De betyder alt for mig, men jeg gør mig faktisk umage for at finde ting, hvor jeg bare er mig….altså ting der også giver mig værdi i livet!! Mine piger skal ikke være ansvarlig for min lykke – det er mit eget ansvar!!

    Tak for et godt indlæg…..

    Hvor ser Tut skøn ud i sin søvn….

    Kh Mette

    http://applaus.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrikke Næsby

    Kære Søde Katrine
    Hvilket fantastisk dejligt indlæg! Hvor er jeg glad for at du har fundet en terapeut (går jeg ud fra) som kan hjælpe dig! Det er så fedt at få sådan aha oplevelser, man kan blive helt høj og tænke waaw det er stort og der er ikke noget større.
    Men du vil blive ved med at få fede aha oplevelser!
    For en ting er at blive bevidst om det du skriver om. En anden ting er at leve efter det, og det er en proces som vil blive ved med at udvikle sig og dig!
    Stort tillykke med at du er begyndt din rejse til at finde ind til dig selv. Finde ind til din indre perle
    Jeg elsker at være den jeg er i dag med ro, balance, styrke og glæde i mig selv . Jeg nyder livet både med og uden min søn. Jeg nyder at han skal til sin far, jeg nyder at høre ham fortælle med stor begejstring hvad han har lavet hos far ☺
    Knus til dig Katrine fra en tidligere kollega

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Du skriver så fint! Dejlige overvejelser. Også for en, der ikke er skilsmisseramt. Det er vist noget flere af os kunne lære. Det der med ikke at lægge værdien for vores liv i andres (og slet ikke vores børns) hænder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hvor har du bare ret! Jeg kan helt sikkert også lære noget og blive bedre til det! Så tak for et vink med en vognstang

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Fint du har tænkt over det, som burde være indlysende som forælder. Så må vi se om du Kan overholde det eller falder i som vi desværre ofte læser dig gøre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Slap lige af Tine, og hop ned fra din høje hest!! Det Katrine skriver om, er noget som jeg tror at mange forældre kan nikke genkendende til. Måske i nogle perioder mere end andre. Og dermed en fin lille reminder.
      Jeg synes at din kommentar er unødvendigt hård. Og ret selvretfærdig…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sonja

      Måske Tine var lidt kontant, men hun skriver jo det, som mange af os tænker…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Så er det bare ret nærliggende at tænke, at I kun læser med for at få bekræftet jer selv i hvor gode forældre I er, og hvor dårlige forældre andre er.
      Og det er altså ikke særligt klædeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis ! Sidder lige og får lige dele ondt i maven og lige dele irritation !
      Vælger at sidde med følelserne lidt og så spekulere på om det er grundfølelser eller emotioner !

      Det er emotioner.

      Alt er godt. Universet har en plan og jeg elsker mit liv.
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Glæder mig til at se dig holde fast i det! Skriv det evt. ned på en seddel og hæng den op på dit køleskab. Kan være en god hjælp. Ændringer som denne er lige som andre livsændringer (så som kost og motion) en ting man skal holde sig selv i nakken for at holde ved. Men som du selv siger, så er det her afgørende for dit barns selvfølelse, Håber du får ro på alle dine tanker og kan lade være med at spekulere så meget over deleordningen, men have fokus på selv at finde ro med den og acceptere den.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul på matriklen, Frækkerten fra børnehaven og VIND en kuffert fra Trunki