Viaplays Charity Challenge - "min" iPad gik til...

Om at ville noget med sin blog… Eller ikke…

Egentlig ville jeg have skrevet et andet indlæg, end det jeg kommer til at gøre nu. Og egentlig passer det her meget bedre – og meget værre – til den periode, jeg gennemgår i mit liv lige nu. Jeg øver mig nemlig i ikke at være så voldsom (og) umiddelbar. I ikke at leve i mine følelsers vold; om at skelne mellem grundfølelser og emotioner. Og kun efterleve mine grundfølelser.

Emotioner er nemlig ikke sandheder. Emotioner bobler op; farver, beskriver og slører sandheden. De kan rase og reagere. Men er og bliver ikke sandheden. At Louise Lie under sidste samtale præsenterede mig for begreberne giver bare mening på højt plan.

Jeg har de sidste dage haft et nærmest anti-forhold til min blog. Jeg har stirret på computeren så mange gange, men har ikke kunnet åbne den. Den har nærmest givet mig kvalme. I aften var det så med et SUK at jeg besluttede, at nu skulle jeg gøre det; tage tyren ved hornene og komme op på hesten igen. Også selvom at trætheden skreg ud af kroppen på mig, og jeg ENDNU engang overvejede at gå i seng kl 19-20 stykker sammen med Lilletut. Seriøst findes der mødre, fædre (evt enlige), der kan lave noget om aftenen også ??

Når jeg logger ind på min blog, er det første, der springer i øjnene tallene. Statistikken over sidevisninger, besøg og unikke læsere. Og jeg både hader og elsker det. Hader det, når jeg ikke får brugt bloggen og tallene er dalende, og elsker det, når det er modsat. Og ja, det er min last som konkurrence-menneske. Jeg går op i lortet. Im sorry.

Engang stod de 5 sidste nye kommentarer på forsiden også, og så fik jeg altid svaret på dem. Nu er der selvfølgelig mange flere af dem, og så ligger de et lag væk, så jeg skal klikke mig derhen; og det får jeg sjældent gjort. Både fordi jeg er så træt, at et indlæg må prioriteres, men også fordi det er lidt ligesom russisk roulette. Eller “a box of chocolate” – you never know what you gonna get !

Og lige præcis dét er jeg ikke altid klar til.

I dag ville jeg fx ønske, at jeg ikke have læst de negative kommentarer under indlægget (som jeg selv synes er så sindssyg skelsættende) Om at udfylde sit liv. Med alle dele mig For udover heldigvis at minde mig om at emotioner er usandheder, der ikke fortjener at blive reageret på – med mindre man stadig brænder for dem 3 timer efter. Så gjorde de nedladende kommentarer da intet godt – andet end at nogen mødre hjemme i stuerne (forhåbentlig) fik raset ud. Og bevares, det kan jeg i dagens (og universets) anledning kapere, men det fik mig egentlig til at tænke på noget en af mine medbloggere Anne Deppe har postet igår om netværk… Om at man selv vælger hvem der skal farve ens liv og definere negativt og postivt der i. Og om at nogen posts gør, at man mister 7 følgere men vinder 20 (i mit tilfælde er det nok snarere omvendt), og at dét kun er fedt, for så er det formentlig kun de bedste, der er tilbage og hænger ved ! Og dét damer, det er sgu kloge ord. For det er da så sandt egentlig. Og simpelt, og selvfølgeligt. Men for et konkurrencemenneske, som mig, er det federe at have 20 “dårlige” følgere end 2 “gode”. Troede jeg indtil nu !

For Anne har jo ret. Jeg synes, hun har ret !

For hvorfor læser folk, der synes jeg er et tarveligt menneske og mor, med på min blog ?? Og hvad får de ud af at nedgøre mig med tarvelige kommentarer, og nok vigtigst: HVAD FÅR JEG UD AF DET ?!?!? Jeg ER den vigtigste bodyguard for mit eget netværk. Og hvis ikke jeg vogter det – hvem gør så ??

Jeg kan ikke se nogen positiv winding sån overall, og så giver jeg sgu gerne slip på de 5 følgere og læsere ! For det holder mig bare i en negativ spiral om at livet, morskabet og jeg stinker ! For et år siden ville jeg labbe det i mig. Jeg ville græde salte tårer over at nogen kunne mene sådan om mig, og jeg ville bruge masser af blog-plads og tankehjerneplads til at fundere over det. Men nix-weiter ! Dét er da om noget spild af tid. Netværk – og blog.

Jeg har altid holdt stærkt på min mening (til trods for råd fra andre bloggere) om at alle må have en mening om mig, min datter, mit liv, min ex-kone, min kæreste og familie – også den negative mening. Ja, især den negative egentlig !! For jeg syntes jo også selv, dengang, at alt VAR negativt – så selvfølgelig måtte folk mene, synes og skrive det på mit medie. Men altså nix-weiter ! Og måske (den irriterende) “godkendelse” funktion ligefrem også kommer snigende ind på bloggens kommentarfelt…

Ikke at jeg vil bruge nazi-censur, men de nedgørende og tarvelige kommentarer, der ingen steder hører hjemme, ser jeg nu mig i min fulde ret – og faktisk nødvendighed – til at fjerne. Jeg gider ikke smålighed, tarvelighed og bitterhed i mit kommentarfelt ! Elsk min rejse – og min blog – eller lad vær med at være her !

BUM. I said it !

For jeg vil noget mere med min blog. Jeg vil ikke blot være en selvhøjtidelig, tudende og ulykkelig morblogger. Jeg vil noget mere. Jeg vil røre andre med min blog, blive set og hørt for gode og dejlige ting. Mit “brand” skal ikke blot være en forsmået og ulykkelig skilt mor, der føler hendes liv går hendes næse forbi. “Livet er godt” – og det skal min blog som grundfølelse udstråle. At det også kan være hårdt, irriterende og forbigående ulykkeligt er emotioner, der gerne må blusse op, men som alt i verden ikke må definere den – eller mig !

Jeg elsker min blog. Og i 2016 vil jeg hellige den noget mere tid, overskud, hjerte og udvikling. Det lover jeg mig selv.

IMG_5481

 

8 kommentarer

  • Du er pissefucking sej. BUM!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Nordentoft

    Yay for positiv forandring!
    Jeg har altid holdt på at man skal holde en sober tone, også når man er uenig, så du et helt i din fulde ret til at sortere ubrugelig kommentarer fra.
    Høj femmer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan, Katrine!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Nu har jeg ikke fulgt dig i så lang tid, men det er gør at jeg får lyst til at blive ved, er din ærlighed. Jeg syntes det er så sejt at dele ud af både de gode og dårlige ting, ville ønske at jeg selv turde (måske ville det endda gøre de svære ting lettere). Men syntes det er så fedt at du siger fra overfor negativitet! God vind herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt at du har lyst til at blive ved – det er jeg glad for at høre 🙂 Og ja, ærlighed betaler sig vel altid…selvom det nogengange ikke føles sådan 🙂
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Viaplays Charity Challenge - "min" iPad gik til...