Barn syg => Mor træt

Nu har Lilletut været syg med høj feber siden i lørdags. Jeg har valgt – og tak for jeres gode kommentarer – at slå den ned med flydende Panodil for at tage ledsmerterne fra Tutten, og for at hun kan få bare lidt vådt og tørt ned. Hun drikker noget – men har idag blot tisset to eller tre gange.

Hun har sovet SÅ dårligt siden i lørdags. Vågnet alt mellem 15-20 gange i løbet af natten; i febervildelser og siger underlige ting, fordi hun er tørstig, fordi hun har ondt eller fordi hun “bare” græder og græder. Jeg har ligeledes været vågen alle gangene – og lidt flere oven i – så jeg er så aldeles skæv i hovedet.

Jeg har så ondt i hovedet. Ondt i nakken, kæben, skuldrene og ryggen af at ligge dårligt, vågne gange tusind, skære tænder og ligge med Lilletut klods op og ned af mig. I går (mandag) morges var toppen af dårligdom for mig. Jeg havde vitterligt ikke sovet siden fredag og var SÅ done. Jeg kunne for det første ikke vågne da vækkeuret ringede kl 06, og lignede så meget lort da jeg endelig stod på mit arbejde kl 08 (15 minutter for sent!). Min mor havde været så sød at blive (hun var fløjet ind for at passe tutten mens jeg var på kursus fredag og lørdag), så jeg kunne komme på job på trods af det syge barn. Fedt – men egentlig også ufedt !

Fedt fordi jeg for engangs skyld slap for fravær på arbejdet. Slap for at aflyse patienter og lade mine ellers hårdtpressede kollegaer løbe endnu hurtigere for min skyld. “Du har jo ret meget fravær” har både min nærmeste leder og vores sekretær også fornyeligt fået udtalt. Ikke af nogle onde meninger eller anklagende. Bare konstateringer – jeg dog godt have kunnet være foruden. Dammm hvad gør man som enlig mor til et barn med (citat fra alle de læger vi har mødt i udredningen af Tut): øget tendens til infektioner ?

Men særdeles ufedt fordi jeg skulle forlade mit syge og dårlige barn, der bare ville have sin moar !

Ufedt fordi jeg nærmest ikke havde sovet i to døgn og ikke kunne tænke to sammenhængende tanker pga massiv hovedpine og træthed – og jo altså skulle have med mennesker at gøre. Syge, dårlige, kritiske (måske) mennesker at gøre. Mennesker vis skæbne afhænger af min dømmekraft. Min ræsonnering. Min tankegang.

Mere kritisk end ufedt faktisk !

Og egentlig også ufedt at jeg skal køre i bil til mit arbejde i den tilstand. Selvfølgelig tænker jeg mig om – men helt ærligt; er forældre der ikke har sovet i knap to døgn (eller hvor meget det nu er) velegnede til at færdes i trafikken ?

Ufedt på ufedt – og da ikke noget i hverken mit eller mit barns tarv ! Men arbejdet (og samfundet) fik et “fedt” – og “vandt” vel egentlig den omgang. Tillykke. Men på hvilke bekostninger ? Og er det virkelig det værd ?

For mig har jeg hovedpine på 3.dagen, alt for mange andre gøremål og opgaver jeg ikke har fået løst, en krop der fysisk (igen) er ved at stå af med smerter alt for mange steder, og en lunte der er noget kortere end det vanlige kort.

Og jeg vil gætte på mit immunforsvar er samme sted; Low Low Low !

Mit barn har hygget sig med mormor. Helt bestemt ! Men har i den grad også savnet mig – og haft brug for sin mor. Hvem har ikke det når de er syge med knap 40 i feber på 4.dagen.

Jeg blir sgu så harm på systemet ! Barns første og måske anden sygedag er en hån til børnefamilien ! Og især den udgave hvor blot én forældre findes ! Det er jo en umulig – urealistisk – ligning at få til at gå op !

Og når man så endelig har pasning, så er det på bekostning af det syge barn og én selv. No win !

Den der regel fra de var spæde burde gælde stadig (og det gør den altså også i mit hovedet): “Når baby sover, skal mor også sove”!

Og det altså også når de er syge !