Lilletut har Night Terror eller natteskræk

Et skridt tilbage og to skridt frem

Jeg er virkelig træt for tiden. Som i v.i.r.k.e.l.i.g træt for tiden ! Og det går udover min blog – og jer – desværre ! Min ambition er nemlig at skrive hver dag. Hver dag giver bedst flow og mest læser-tilgang, og det elsker jeg. Når jeg ikke får opfyldt mine egne ambitioner, så får jeg faktisk lidt stress / pres. Og dét får jeg så stress og pres over. Dét fylder formentlig lidt for meget, end hvad godt er, taget i betragtning at bloggingen jo bare er min “fritids-interesse” / bi-job. Jovist jeg tjener lidt på det – og nok til at min første ambition; om at gå ned i tid på mit “rigtige” arbejde, kan lade sig gøre. Men pengene ind er bedst ikke lig med eller potentielt tiltagende i forhold til den tid jeg bruger på det – eller bare den plads jeg bruger i mit hovedet til at tænke over det.

Men jeg er alene-mor, og dét er nu engang det vigtigste for mig. Det er dét jeg bruger min vågne tid på – og Lilletuts vågne tid. Jeg blogger ikke, jeg instagrammer ikke og jeg facebooker ikke, mens jeg leger med hende. Og jeg leger, hygger og putter meget med hende. Så meget at jeg er helt bombet efter en weekend kun hende og jeg. Bevares, det har været lækker tid, og jeg har nydt det, elsket det og værdsat det. Men jeg er også blevet lidt drænet af det. Drænet af at være på fra klokken 06-0-dut hver morgen og til klokken 19.30 hver aften. Og tanken om “tæææænk at have én at dele det hele med” sniger sig da på. Og så igen tanken om “shiiiit tænk at ønske sig aflastning fra sit barn” !

Men jeg har nu engang et behov for at være alene. Det behov bliver selvklart overset i mine 10 dage med Lilletut, og så har det muligheden for at blive dyrket i de 4 dage, hvor jeg ikke har Tutten. Men det er altså nogen gange lidt svært at acceptere, for lyster og behov kommer ikke nødvendigvis altid lige dér, hvor der er plads til dem. Som I måske ved…

Og så tærer det lidt på energien.

I søndags, hvor Tutten og jeg, tog ud i den lille hyggelig park, der ligger lige ved siden af os, nød vi solskinnet, plukkede blomster, cyklede ræs rundt på stierne og Tutten fik mega-rutschet. Super dejligt og hyggeligt. På bænkene sad en masse forældre og nød solskinnet, der var familier der holdt fødselsdag og så var der en masse børn der legede med deres forældre. Min første tanke var “SE nu alle de lykkelige par, der kan dele søndagen, solskinnet og børnelegen” – MEN; min lige så hurtigt efterfølgende tanke var (og her er jeg altså blevet sej!): “Hov, er der ikke også mange enlige forældre der sidder der ?” Og det var der altså ! Om den anden forældre så var hjemme og sove tømmermænd ud eller bare slappe af med alene-tid, det ved jeg ikke. Men alene dét at jeg ikke bare “offer-agtigt” tænkte på alle de andre, der angiveligt var lykkelige, er et kæmpe skridt fremad for mig.

Jeg nød legen med Tutten, solskinnet og de blomster vi fik plukket. Og så også lige at have lidt voksenkontakt med et nabopar, som vi tilfældigt mødte.
 photo B86B1C3A-981F-44B9-A73C-C5563ABD017D_zps6odauyqz.jpg

 photo 00F055A6-F49D-4B9F-85F6-8A6C4AB3F083_zpsqhhplpwr.jpg

Om aftenen tvang jeg mig selv op af sengen efter at Tutten faldt i søvn, min plan var at blogge, men jeg var SÅ træt at jeg ikke kunne. Jeg lå helt slatten på sofaen i stedet, og var 2 mili-meter fra at blive fuldstændig selvmedliden i forhold til hvordan mit liv endte op kontra ønsker og håb omkring det. Men jeg evnede at se udover det. Jeg evnede at se på min ex og mit gamle forliste forhold og tænke, at det var et held, jeg var blevet klogere. At sådan et forhold baseret på to så forskellige kærlighedsformer, to så forskellige personligheder, to så skadelige for hinanden tilknytningsformer, sådan et forhold var jeg bedst foruden !!! Og dét er da fremskridt uden lige. Jeg var mast, jeg var træt både fysisk og psykisk, men jeg var oven på ! Jeg følte mig ikke snydt, forladt og trådt på. Jeg følte mig videre. Klogere – meget klogere og meget mere bevidst !

 “Af skade bliver man klog” 

Og med de rette værktøjer, den rette anskuelse kan man blive så pisse klog. På sig selv !

Og så kunne jeg sagtens glæde mig over alle de par, de forældrepar der havde nydt søndagen sammen. Helt oprigtig kunne jeg nyde det. Jeg kunne undertrykke tankerne om at ægte kærligheden ikke findes, og at alle på et tidspunkt bliver forrådt, snydt og skilt. For der findes en til os alle. Måske har personen før været sammen med én der ikke var for ham/hende, men alle har et fuldstændigt match. Også mig.

Et lille skridt tilbage – og to hop / skridt frem 🙂

 photo 7F3D3E92-6B79-4BFD-8482-0853D02A3D06_zpsuslmahsp.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lilletut har Night Terror eller natteskræk