Vanrøgt...

Jeg elsker dig. Jeg vælger at elske dig og rumme dig.

Man elsker ubetinget sit barn. Sin ægtefælde, ens forældre og ens bedste veninder. Også selvom de alle sammen opfører sig tarveligt nogen gange. Ikke høre hvad man siger. Selvom de gør nogen ting, som man bare slet ikke elsker, så elsker man dem alligevel.

Men hvorfor er det man – jeg – ikke elsker sig selv ubetinget ?

Andre kan man godt elske på trods af alt, men ikke sig selv.

Jeg er ikke hundrede procent sikker på, hvornår jeg stoppede med at elske mig selv ubetinget. Eller bare elske. Om der var nogen, der havde en finger med i spillet ? Om der var ét specielt øjenblik eller en begivenhed, der var med, ved jeg heller ikke helt. Jeg har nogen ideer til en del af forklaringerne, og jeg ved egentlig tilstrækkeligt, synes jeg.

Jeg ved i hvert fald, at jeg har budt mig selv mange ting i årerne. Fysisk og psykisk.

Jeg har tilladt mig selv så meget indre smerter, så meget psykisk negativt tankespind, at den måtte ud fysisk for at blive håndterbar. Den ydre fysiske smerte blev det jeg holdt af istedet for mig selv.

Jeg har sultet mig selv i (kortere) perioder. Jeg har kastet min mad op, alt sammen i had til mig selv.

Men det skal være slut. Ikke mere selvskade og mad-tyrani for at have noget at holde af i stedet for mig selv.

Som Louise Lie mindede mig om i forgårs, så er jeg inderst inde en selvstændig kvinde, der trives med frihed. Og at min selvstændighed hænger sammen med min styrke og succes. Jeg er nød til at elske mig selv, hvis jeg skal videre.

Og det skal jeg.

Så derfor vælger jeg at elske mig selv. På trods af alt det jeg tidligere har gjort. Det jeg indeholder. Jeg rummer det hele. Jeg er god nok. Jeg elsker mig selv.

Gør du ?

IMG_7256

6 kommentarer

  • Mette (ryszen)

    Næææ det gør jeg desværre ikke 😢
    Har det ligesom dig – aner ikke hvor/hvornår det gik galt, men galt det gik det! Jeg har dog, ligesom dig, besluttet at det skal ændres og har erklæret år 2016 for “my time to shine” året! Jeg er godt klar over at tingene selvfølgelig ikke ændre sig fra en dag til en anden, men det starter med ens tanker! Og hvis de er rigtige skal resten nok følge trop! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og DET er et godt valg ! Vi – du og jeg og alle de andre – skal altså “bare” VÆLGE at gøre det.
      Elsk dig selv. Tro på dig selv.
      Du er nok – langt nok !
      Det her ER dit år – resten vil være spild af tid og valg !
      PS, hvis du bor nær KBH så håber jeg du tjekker Louise Lie von Lindstow ud – den kvinde kan ALT ! <3

      God weekend, og godt valgt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Psychology Today havde en virkelig god artikel om, at langt flere ting end mange tror, er et valg, som du også skriver –

    også om man fra den her dag vælger at tilgive sig selv alle de der ting i fortiden (som vi alle sammen jo har, og derfor også skal acceptere i os selv 🙂 ) –

    og sige: er de andre virkelig så meget mere perfekte? For jeg tror meget, at når man siger “ikke god nok” – så er det ift. andre, ien sammenligning.

    I stedet for kun at kigge på sig selv i et øjeblik og sige: synes jeg, at jeg er god nok? 🙂

    og netop ikke “god” hvert eneste minut 24/7, for det kan man jo ikke 😀 men god nok 🙂

    Uden at det er ift. nogen andre end ens eget syn på en selv 🙂

    Rigtig god blog post 🙂
    Mvh. Søren

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hey Søren, Fedt med en god kommentar fra en mand 😀 Det er ikke så tit… Og du har ret i at man ALT for meget holder sig selv op imod andre, og at det så tit er der, man ikke er god nok. Og nok.

      Men vi er jo gode nok – og mere til !

      Tak for rosen, håber du bliver ved med at kigge forbi 😀

      Gos lørdag

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hans Ehrenreich

    Kære Katrine.
    Det er et meget vigtigt tema du skriver om her
    Jeg er nu blevet 68 år, og jeg ved stadig ikke om jeg elsker mig selv.

    Jeg har et godt liv. Ikke alle mine drømme er gået i opfyldelse og en gang imellem bliver jeg rigtig ked af det, når jeg tænker f.eks. på den kontakt jeg gerne ville have med mine voksne børn, men ikke har.

    Jeg ser livetsom en proces, hvor det er vigtigt at engagere sig i det nu, vi lever i. At leve i “nu’et” betyder for mig fordybelse i noget jeg synes er spændende. Det er en slags kærlighed til det, jeg er midt i. På det sted tænker jeg ikke så meget på, om jeg elsker mig selv. Jeg er bare til og optaget af hvad der sker.

    Jeg har et godt liv! Jeg har begået fejl og har ikke altid slået til, der hvor det var vigtigst.
    Det er et livsvilkår. Vi må leve med den historie, vi har – på godt og ondt.

    Jeg ønsker for dig, at du bliver så glad for dig selv, at du kan koncentrere dig om at være til i livet uden at bekymre dig om, om du er god nok. En ting er sikkert, ingen mennesker går gennem livet uden at begå fejl og føle sig forkert. Hvis nogen siger noget andet, har jeg svært ved at tro, at det er sandt.

    At begå fejl er et livsvilkår. Fejl skal vi lære af, ikke dække over 😊

    Jeg ønsker dig held og lykke i dit liv 💐💐💐😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det et sødt – og gennemtænkt svar <3
      Tak for dine tanker – du har ret i så mange af dine overvejelser og tanker.
      Især det med livsvilkår og fejl…
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vanrøgt...