Dagen mod homofobi ! Og om selv at have det engang imellem…som biseksuel/lesbisk

Ligger i skrivende stund på sofaen og er sgi ikke engang frisk endnu ! Det holder hårdt – på alle fronter.

Jeg keder mig, men kan samtidig ikke rigtig lave noget og så står min hjerne stille mht bloggen, så kan ikke engang rigtig få arbejdet igennem her heller. Jeg tjekker facebook og instagram virkelig tit – og I lægger jo slet ikke nok ting op folkens 😉 – men faldt lige over at dagen i dag er “Dagen mod homofobi, transfobi og bifobi”og det fik mig til at tænke på mig selv…

At det egentlig er sjovt, at jeg selv har det engang i mellem. Altså sån lidt homofobi ! ? !

Jeg har virkelig svært ved at se mig selv som “lesbisk”. Faktisk.

Siden jeg som ca 25-26 årig var sammen med den første pige, har jeg altid været “til piger”. Aldrig “lesbisk” inde i mit hovedet. Nogen gange skriver jeg det, fordi det er kortere og et tillægsord, men jeg tænker aldrig, at det er mig. Og så har jeg altid også følt mig som værende til drenge også. Forestillingen om at ende op med en fyr findes stadig, og er til tider dét jeg forsøger at gå efter. Men at “gå efter noget” i seksualitetens tegn er sgu lidt svært. For mig i al fald. Min hjerne og hjerte løber ikke altid parløb.

Jeg ved godt hvilken type fyre, som jeg er til. Og kan NEEEEMT like en masse i diverse dating-apps. Men jeg gider egentlig ikke rigtig gå efter dem. Så det bliver ikke til andet end likes – og måske et vagt svar på deres indbakke-beskeder. Om det er fordi jeg egentlig ikke er til drenge eller bare fordi jeg ikke er klar til at date overhovedet, ved jeg ikke ?!

Jeg ved (næsten) hvilken type piger jeg er til, men jeg kan SLET ikke finde ud af at like nogen i de førnævnte apps. Eller jo, det kan jeg godt, men jeg mangler deres personlighed, som er den jeg i første omgang falder for. Og med pigerne kan jeg sleeet ikke svare på deres beskeder i min indbakke, jeg tør jo slet ikke mødes med dem !!?

Så min egen konklusion må være: “ikke klar” for ellers er der jo ikke mere at vælge imellem ?!

Selvom jeg har fået Lilletut med en anden pige (jeg bar og fødte), synes jeg stadig det er lidt pinligt at nævne det for andre ! Jeg prøver stadig at vige udenom, når mine sætninger ellers burde indeholde et “hun”, min “ex-KONE”, “hendes” osv altså alle de ord, der indikerer at det er en anden pige jeg snakker om. På 10. – 11. år synes jeg altså stadig, at det er pinligt og er bange for hvordan folk dømmer mig ?! (suk)

Jeg kan også stadig synes, det er pinligt at se to af samme køn holde i hånd på gaden – mig selv inkl. selvfølgelig. Og er også her bange for folks reaktioner ! Lidt pinligt at skrive egentlig, men ikke desto mindre sandt.

For mig har det ikke været nemt at have en pigekæreste (= “at springe ud”). Jeg har i dén grad fået at vide, at det var ulækkert, pinligt og uacceptabelt. Jeg har skulle lyve om det i mange år, holde det hemmeligt og opdigte et paraelle liv. Jeg har følt mig forkert, uelskelig og ulækker i mange år – og det kommer man sig bare ikke så nemt over. Åbenbart. Men jeg prøver stadig. Også ved at skrive et indlæg som dette. Så idag skal vi altså ikke være bange for hverken at se – eller være – homoseksuelle, transkønnede eller biseksuelle. Lets embrace it <3