Jeg blir sgu så træt – af mig selv !

Egentlig er jeg ret glad for tiden. Altså hvis vi nu ser “for tiden” som værende en god periode startende nogle uger/måneder før operationen. Jeg føler mig langt mere grounded i mig selv, min hverdag og mit liv. Jeg er tilfreds og jeg er glad på bundlinien. Den bundlinie der ellers har været bundløs og helt sort i mange år snart. Og det er så lettende. Tænk at være glad og lykkelig inderst inde.

Og hvorfor er det så lige, at den følelse liiiige skal voves lidt ? Skubbes lidt ud over kanten ? Udfordres ? Hvorfor er det lige at mit hovedet partout synes, at det så virker logisk at finde gamle følelser frem igen. Følelser fra dengang hvor tingene ikke var nemme. Kan jeg da ikke bare lade ting være ?

Faktum er at jeg de sidste mange uger har gået og sukket lidt efter en af mine ex-kærester. Noget som er spild af tid. På mange niveauer. Men jeg har fået ind i mit lykkelige sind, at NU, NU, er tiden til at vi vil lykkes. Tredje gang ER lykkens gang. Gammel kærlighed ruster ej. Og skæbnen ! Al sammen ting og fraser der kværner rundt i mit hovedet sammen med alle de gode minder. Jeg husker bare kun de gode ting, og jeg savner hende rigtig meget.

I min morfin-rus efter operationen så jeg dog pludselig det hele helt klart: Vi skulle være venner ! Ikke kærester (nåhr ja, det magtede hun heller ikke længere, havde hun lige fortalt) ! Alles klar und alles klapt ! Venner !

Jeg glædede mig til at se hende igen – som venner – og vi aftalte at skulle ses snart (i torsdags) – som venner. Behovet var vist størst fra min side, man dealer jo forskelligt med at “komme videre”, hvilket jo ikke gør sådanne ting nemmere. Havde man nu bare været helt ens, så ville begge jo være “glade” og “få det som de gerne ville have det”. Med os; vil jeg gerne ses og mærke at det er det rigtige ikke at være sammen, og hun vil gerne cutte kontakten for en stund for ikke at dvæle og gøre ondt værre…

Kvinder !

Vi fik aldrig set hinanden i torsdags (da jeg jo blev indlagt), men vi snakkede i tlf og hyggede os dér i stedet. Og så sås vi så i weekenden i stedet... Not easy I Tell You, not easy !

Om det har gjort det lettere for nogen af os – eller evt bare sværere, det ved jeg sgu ikke helt. Jeg ved bare, at jeg går og hænger lidt med mulen og får lidt “hjerte-stik” engang i mellem. Men om det er fordi, jeg godt ved at drømmen er tabt men hader tanken om at slippe det helt, eller om det er fordi jeg virkelig savner og mangler hende, det ved jeg ikke helt…