Lilletut er strid ved mormor

Min mor har været min absolutte redningskvinde her i den sidste halvanden uge ! Hun burde have fanfare og optog med konfetti og trompet-spil. Uden hende havde hverken jeg eller Lilletut klaret den ! Det er så fantastisk at hun kan – og gider – rive små uger ud af hendes kalender, og bare være herhjemme og hjælpe os. Hun har passet Tutti, leget med hende, passet mig, lavet mad og ikke mindst afleveret og hentet Tutti hver eneste dag. Hun er pensionist – ellers havde det nok ikke kunnet lade sig gøre – men det er da mega stort af hende alligevel. Og vovet, sån at lade min far være alene tilbage med deres to hunde. Min far kan være lidt hjælpeløs – han er en mand, og så er han vant til at blive vartet op – så hvordan han har fået mad, de sidste små to uger er virkelig et sandt mysterie ?!

Til gengæld har vi fået mad herhjemme, hver aften – hjemmelavet endda og faktisk også mere eller mindre i følge den madplan, jeg fik lagt inden operationen af Evie. Så jeg har sgu spist grønsager every day – og drømt om burger inden sengetid.

Jeg har husket at være taknemmelig og har sagt tak til min mor hver dag, for det har hun sgu fortjent. Men den lille dame, Frøken Tutti…hun har faktisk ikke været helt så sød !

“Jeg kan ikke lide mormor”

“Jeg elsker ikke mormor”

“Mormor er dum”

“Hvis I to er gode venner, hvad så med mig ? Kan I så ikke lide mig?” 

Disse er bare nogen af Tuttens udtalelser de sidste dage. Efter jeg er kommet mere på benene – og dagene er gået – begyndte ordene altså at flyde knapt så sødt fra Lilletuts mund. Først blev både min mor og jeg berørte af udtalelserne, og det gjorde os begge kede af det. Vi skiftevis kommenterede på hendes udtalelser og lod dem hænge i luften. Mest af alt fortalte jeg hende, at sådan ville jeg ikke have, at hun talte til hendes mormor – eller til nogen i det hele taget.

Vi prøvede at forklare hende, at mormor var min mor, ligesom at jeg var hendes mor, da hun kom med udtalelsen om vi ikke ville være venner med hende. Hun forstod det ikke helt, og i det hele taget kunne man tydelig se, at hun prøvede en masse grænser af med hendes udtalelser. Både for at få reaktioner fra os, men helt sikkert også for at få luft for egen følelser og reaktioner. Det lille hovedet rummer mange ting – store ting. For store ting en gang imellem.

I går, da jeg begyndte at synes at det hele gik for vidt, prøvede jeg mig med en googling ! Ohh Google – dig der ved alt ! “3 årig elsker ikke mormor” (puha, jeg flovede mig nærmest bare ved at skrive det) men BUM så dukkede der faktisk en masse artikler op omkring netop det emne ! Det havde jeg ikke lige troet ! Og sørme om der ikke også kom en artikel af min yndlings netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, som også besvarede netop emnet “min 3 årige kan ikke lide sin mormor”.

Jamen SÅ kunne det ikke være så slemt, tænkte jeg lettet. Så længe Tutti ikke bare er det eneste barn i Verden, der kan finde på at sige sådanne nogen grimme ting (i vores ører selvfølgelig – hun ved jo ikke meningen af dem), så går det nok, og virker lidt mere “Det er en fase”-agtigt – og det hjælper.

Helen – og de andre forfattere af diverse svar og artikler omkring emnet – kom heldigvis ind på de samme ting, som mig og min mor spontant havde gjort, såsom…

• at vise og fortælle Tutti, at mormor stadig kan lide/elsker hende
• at jeg stadig giver udtryk for, at jeg elsker mormor
• at vise Tutti, at hendes afvisninger ikke virker, og at mormor stadig rigtig gerne vil være sammen med og lege med hende
• at vise hende, at hun ikke kan spille os ud mod hinanden
• at mormødre (og andre bedster) gerne må sætte regler og grænser op, og at de også skal respekteres
• at vise Tutti, at der ikke er nogen reaktioner at udforske med de udmeldninger…

Min mor og jeg har snakket om det med Tutten vel afleveret i børnehave, men selvom vi godt kan se logikken i det, så kan vi da ikke skjule at det gør ondt. Både på mig – men da så sandelig også på min mor – vi voksne lægger bare så mange (voksne)følelser i alting !

Har du oplevet noget af det samme med dit barn og mormor eller farmor (eller bedstemor) ?? Og kan du lade det gå dit hjerte forbi ??