"Undskyld, men sidder dit barns fødder omvendt på "!!?!?

Bodyfitness Verdensmesteren og mig… En status

I læste rigtigt. En bodyfitness Verdensmester nævnt i samme sætning som mig – Lilletuts mor ! Aldrig har jeg givet en kvinde med så stram og veltrænet en krop – som btw også har født TO børn – et kram. Og jaja, mama og ex-kæreste; I er også trænede..men her bliver I sgu slået på vægtstangen, sorry to say !

Skærmbillede 2016-06-10 kl. 15.09.28

Evie, som er en helt for real Verdensmester i Bodyfitness, har som skrevet før taget mig under hendes veltrænede vinger (læs; guns). Jeg startede op med håbet om at blive den næste bodyfitness stjerne. Ej PJAT, jeg startede op med håbet om at få tabt mig 5-8 kg, og bare få strammet min noget oppustede mommy-krop op samt vigtigst af alt: at få nogen sunde kostvaner, som også Lilletut kunne være med i. En hjælp til at vælge det sunde alternativ, hvis jeg alligevel stod i supermarkedet og var i tvivl og var ligeglad med hvad der skulle i kurven.

Og det har jeg lært ! Nu ved jeg, hvad der skal i kurven. For jeg har været i gang i snart 6-7 uger – med 2 uger hvor min operation satte en stopper for kostplanen ! Jeg ved til hudløshed, at det er de kalorielette kyllingepålæg, hytteost, mandler og avokadoer, der primært skal med mig hjem – og med på arbejde til frokost. Jeg følger min kostplan relativt slavisk – og jeg er en dør til at forny mig, så jeg har spist virkelig meget kål til aftensmad ! Men spidskål og hvidkål er også bare så nemt, holder for evigt og smager lækkert ! Min kostplan er lagt udfra min blodtype, min laktose-intolerance og så mine mål. Den HAR allerede givet mig viden, vaner og bedre rutiner. Men, jeg ville lyve, hvis jeg ikke også sagde, at den kan være hård at følge !! Jeg er til tider sulten – ret sulten – og fokuserer nærmest kun på mad, og craver de mest usunde ting. Men når man så står i undertøj nede hos Evie og bliver målt og vejet, ja så er det jo det hele værd…for resultaterne er der i høj grad ! Mere om det nederst…

I går da jeg var til mit andet kontroltjek hos Evie, måtte jeg jo krybe til korset og fortælle hende den dystre sandhed: Jeg har ikke trænet rigtigt siden FØR operationen (for nu 4 uger siden) !! Mega ærgerligt at operationen skulle fucke op på det hele rent træningsmæssigt ! Jeg var LIGE kommet ind i en gænge, hvor jeg fik trænet de der 2-3-4 gange om ugen OGSÅ nede i træningscenteret. Men alt mit arvæv, blodansamlingen og de sting der giver smerter måtte altså tilgodeses fremfor træningen i en periode – og nu er det bare så pisse svært at komme i gang. Læs nærmest umuligt for mig ! Og så er det jo at Evie kommer med de kloge ord – eller nogen, for hun kommer med mange – “hver dag er en mulighed for at komme i gang igen ! Vi kan ikke ændre på fortiden, men på det der sker fra nu af !” Og DET er jo så sandt, som det er sagt ! Well Spoken ! I næste uge SKAAAAL jeg igang ! Tjek op på mig på snappen om det sker !

Vi er ikke nået dertil i forløbet, hvor vi har taget slut-billeder endnu, men vi har da fået to kontrol-målinger efter start tallene… Og se da bare lige her…. (jeg startede først kostplanen op 2 uger efter de første tal…)

13405129_819350888196079_1997154073_o

Det er faktisk ret gode tal – siger Evie. Og det tager jeg da til mig, som en ros, men…jeg bliver nok bare aldrig helt tilfreds med min vægt. Jeg er en af dem, der vejer ret meget, også selvom det måske ikke kan ses så tydeligt. “Tunge knogler” ville man joke med det. Men det er altså sjovt at stå med et målebånd rundt om maven, og så se de 10 cm som var der til en start… Så kan man altså fornemme at der er sket noget – og så er det kostplanen værd ! Og de manglende burgere, remoulade, pomfritter, sandwich, sushi, kager, træstammer, flødeboller, burgere, milkshakes, is, burgere og pizzaer….

13396540_819161898214978_387062929_o

Køn når jeg træner…#notsomuch

Part 1 i historien om mig og Body-fitness coachen Evie er HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Undskyld, men sidder dit barns fødder omvendt på "!!?!?