Jeg har planer om at tippe jer lidt engang i mellem omkring de føjterier, som Lilletut og jeg er ude
Se næste indlæg >
De vigtige mænd i dagsinstitutionerne !
For det er jo dét, de er, de mænd ! Så sindssyg vigtige og helt essentielle for børn som min lille Vega ! Børn der ikke har nogen far selv, og som heller ikke har nogen andre mænd tæt på sig i hverdagen. For dé børn er de mandlige pædagoger/medarbejdere i dagsinstitutionerne bare så vigtige – og helt uerstattelige !
Ja, og så for alle andre “normale” børn også !
Og hvad bilder en eller anden kvinde sig ind at prøve at så tvivl omkring deres intentioner !? Hvorfor skal det FANTASTISKE og helt uvurderlige arbejde, som de mandlige ansatte gør i institutionerne dog mistænkeliggøres ?! Hvorfor skal kvindemennesket galpe op på de sociale medier om at de ikke må følge hendes børn på toilettet ? OMG ! Er det dét niveau (eller mangel på samme) vi skal befinde os på ?! Og en børnehave på Nørrebro, der har regler om at mænd ikke må hjælpe med toiletbesøg og bleskift !!
Jeg bliver pinlig på mit køns vegne !
I forvejen er pædagog/lærer/you name it-Verdnen ikke den mest mands-besatte Verden, så STOP dog lige med at skræmme dem væk, som trods alt er der. Og elsker det.
Jeg bliver harm, når “pædofili-mistanke kortet” bliver trukket. Dét er bare det mest tarvelige og nederdrægtige i hele Verdnen. For alle os høne-mødre (og fædre) vil jo gøre alt for at beskytte vores små poder for alskens ondskab, så når “nederen kortet” bliver trukket, så lur mig, om ikke vi alle lige tænker over det !? Og forkaster tanken forhåbentlig/selvfølgelig !
For Tuttis vedkommende kan jeg fortælle, at de to pædagoger, hun elsker ALLERhøjest i børnehaven, er de to mandlige på hendes stue. Og hvor ER Tutti egentlig lige mega heldig – hun har TO mandlige på stuen ud af de 3 (2.5 stilling) på stuen !! De skal med til hendes fødselsdag. Hun snakker om dem i weekenden, og som det første når vi går ind i børnehaven. De skal se hendes nye ting/tøj/bamser. Og så skal de giftes ! Tutti elsker dem. Kysser og krammer dem gerne både når hun bliver afleveret og hentet. Vil holde dem i hånden, lege med dem og sidde på skødet hos dem. De har bare hele hendes hjerte og tryghed og tillid ! Så sent som i morges, skulle den ene af dem lige have et kram og et kys på benet, mens han stod og tjekkede dem ind på ipaden, før hun kunne gå ind i bussen. Og jeg elsker det ! Jeg elsker, at hun har det godt i deres selskab. Jeg elsker de ting, som de kan bidrage med i hendes hverdag. Deres mandlighed, deres mandlige væremåde og deres væsen. For – Ohh My God – TÆNK hvis hun skulle vokse op kun blandt kvinder !!
Regler som skal mistænkeliggøre (og besværliggøre) disse fantastiske mænd i deres arbejde, MÅ og SKAL bare ikke opsættes ! Hvem vil arbejde under regler, der mistænkeliggør én ? Fremsætter en som krænker af de små mennesker, som man arbejder med og for ? En sådan diskrimination MÅ og SKAL bare ikke ske i vores moderne Danmark ! Dét må vi simpelthen være for kloge til.
Tuttis institution er særlig, fordi der er så mange mandlige pædagoger på alle stuerne. Og det giver altså en god dynamik ! Også blandt alle mødrene til forældremøderne og i den almindelige travle hverdag 🙂
Mine kære dygtige blogger-kollegaer Theresa Lange og Kaja hos Newka.dk berører samme emne idag ! Hop ind og læs deres indlæg også…
Mit indlæg er udsprunget af det facebook-opslag, som den først i indlægget nævnte mor har lavet, Karen West der har meldt den nævnte børnehave til Ligestillingsrådet for diskrimination.
Hvad mener I ? Er denne shaming okay ??
Ha, jeg sad netop og tænkte sætningen, da den så kom nede under billedet: “Det har alle andre børn også brug for” – altså ikke kun dem, der mangler en far i hverdagen 🙂 (Selvom de måske har det i særlig høj grad!)
Min dreng har en dagplejemor OG en dagplejefar, og det er så tydeligt at se, at det begge er vigtige for ham på hver deres måde. Jeg elsker det, og er så glad for, at han har en af hver i hverdagen, så han kan få spejlet alle sine forskellige sider.
For det er jo det, de gør, ikke? Spejler sig i de forskelligheder, der altså bare er på mænd og kvinder (noget med at mænd er knap så føle-nusse-agtige, og kvinder ikke er lige så vilde, når man tumler? Det er min erfaring i hvert fald ;))
Selvfølgelig ville jeg DØ, hvis min søn nogensinde blev misbrugt! Men det er stadig en heksejagt, og har været det længe. Jeg synes, det er blevet bedre med årene?
Jeg er selvfølgelig betænkelig ved at skulle bruge mit eget barn som en slags prøveklud. Men jeg har altid haft tilgangen til, at der er meget få af de brodne kar, og at man vel for pokker opdager dem? Det er forfærdeligt for de børn (og forældre), det går ud over, når en psykopat får mulighed for at forgribe sig på børn. Men jeg VIL simpelthen ikke gå og være bange for det.
Lidt som at risikoen for at en hjemmerøver dukker op hos dig også altid er til stede, men den frygt må ikke styre ens liv.
Jeg håber sådan, de syge mænd bliver fanget i screeningsprocessen, som den der børneattest jo burde udgøre. For jeg vil da foretrække, at mit barn kan fortsætte med at have mandlige rollemodeller omkring sig.
PS: Hvorfor har hetzen kun været i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem? Jeg synes ikke, lærerne er blevet ramt? Hvilket selvfølgelig er godt! Men det kan da ske alle steder… ?