Weekends-føjten med Lilletut til Knuthenborg Safaripark - et absolut børne-must

Hvordan det egentlig går…

En af jer var så søde at spørge for nogen dage siden, hvordan det egentlig går med mig. Og det gør mig sgu lidt glad. Tak <3 Også selvom jeg til tider er en dør til at få svaret. Jeg læser altid beskederne en eller flere gange, og tænker tit på dem… Mærkeligt egentligt, hvordan jeres kommentarer og beskeder egentlig altid lige løfter humøret nogen gode grader hos mig. Tak !

Lige nu – som i virkelig lige nu på sekundet – sidder jeg og hører utrolig høj musik lige ind i hovedet og har lige spist. Min mave/området hvor galdeblæren sad har endnu en gang stride sidestik. Jeg forstår det virkelig ikke ?! Jeg trister (er det et ord ?!?!) endnu en gang lidt over ex-kæresten, og så skal jeg ud og drikke lidt fredagsøl (eller vino – jeg ku SÅ godt drikke vin) med en veninde. Bare for lige at fejre at det er fredag og vi begge har overlevet en hel uge med implementeringen af SUNDHEDSPORTALEN på hospitalet – og at de fleste af vores patienter også har det. Overlevet altså ! Omend de ikke får påbegyndt noget kommunal genoptræning før om X lang tid ! IT altså ! Og gode ideer – fra folk der ikke arbejder i felten, men bare sidder i et smart mødelokale med gode lønninger og bestemer ting ! Amerikanske ting – ind i et dansk system ! Den ku vi nok alle sammen (på gulvet) godt have forudset…

Anygays så hjælper høj musik lige i hovedet på et overfyldt hovedet. Både når det gælder arbejdsstress/press og ex-kæresterier. Jeg er SÅ tæt på at overbevise mig selv om, at der er en plan for alt (i livet – ikke SP !). Og at jeg (formentlig) bare skal lade skæbnen (og rådene fra mine veninder) råde og således ryste tristheden af mig og komme videre. Lade hende være ! Sker det, så sker det. Og sker det ikke, så sker der noget andet. Forhåbentlig ! Men det er svært – I tell you ! For os begge – og det gør det ikke lettere for nogen af os, tror jeg.

Jeg startede jo arbejde i sidste uge og klarede den – på trods af generne fra arret nede ved navlen – på lidt nedsat tid. Jeg var stadig træt, og skulle hjem og sove før Tutti skulle hentes, men det gik. I denne uge er jeg på fuldtid. Jeg er stadig træt og jeg får stadig sidestik (som nu) og det stikker og niver nede ved navlen og området rundt om, når jeg går/løfter/bærer for meget. Nogen gange har “blodansamlingen” blevet større, og det har gjort mig temmelig nervøs. Men nu er den ok størrelse igen, og hæver mest op om aftenen. Mine ar virker lidt knudrede indad til, og jeg ved ikke, om det også kan give nogen af generne ?! I alle fald er jeg ikke mig selv endnu. Jeg har stadig ondt i maven hver dag, bare i langt “bedre” målestok, og så ved jeg ikke om “den” (x-galdeblære) ikke kan lide is og flødebolle ?!? Og det er altså et problem – FOR DET KAN JEG !

IMG_7963

2 kommentarer

  • Vil bare sende stort kram og tanker din vej 🙂 Du er sej … og en operation tager det altså lige lidt tid at komme ovenpå igen og tilbage til tidligere tiders kræfter … (er pt. ved at gøre mig benhårde erfaringer selv ;-))

    Kram fra det nordjyske ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekends-føjten med Lilletut til Knuthenborg Safaripark - et absolut børne-must