Bloggerhygge med bloggerbarn

Nu er det nu det sker !

Sponsoreret

NU ! Eller altså i skrivende stund i morgen formiddag hopper Lilletut og jeg på flyet til Kristiansand i Sydnorge. Vi glæder os. Hver for sig lige i øjeblikket – Lilletut sover nemlig hos mama (i Jylland helt præcist). Og så mødes vi – i ordentlig tid forhåbentlig – i lufthavnen i Kastrup i morgen. Lilletut har snakket om turen længe ! Hun glæder sig; til at flyve, til at komme i badeland, på legepladsen, ud og se på dyr og til at møde Kamomilla fra Kardemommeby – og sove i hendes by. For det er nemlig det vi skal – overnatte i selveste Kardemommeby ! Ret syret synes jeg – og en fed ide. Tjek det selv ud her på hjemmesiden… 

Indlægget her bliver udgivet temmelig sent – klokken er lige nu 23.26 – og vi skal altså mødes i lufthavnen nærmest lige om lidt. Men det er lidt typisk mig det der med at pakke og gøre mig klar i sidste øjeblik. Min krop kan bare fysisk ikke få det gjort tidligere, heller ikke selvom intentionerne er der ! Jeg tænker, planlægger – og går rundt om mig selv. Men takket være flere af jer og alle jeres gode råd til både flyveturen og dagene deroppe, så tænker jeg at jeg er klar. Så klar som en førstegangs mor på en førstegangs alene-rejse med sit 3 årige barn kan være…

IMG_8392

Jeg har tjekket os ind hjemme fra. Smart !

Jeg har købt de der små gaver og pakket dem sødt ind, som I anbefalede mig til flyveturen.

Jeg har pakket hendes (Trunki) kuffert med gaverne, malebog, bøger, en bamse og lidt snacks (hvis de overlever security) – ipaden er til opladning og kommer også der i i morgen tidlig.

Jeg har lånt bøger om Dyrene i Hakkebakkeskoven og Karius og Baktus. De andre var desværre udlånt. Så Kaptajn Sabeltand og mere om Folk og Røvere i Kardemommeby må vi tage på Youtube.

Jeg har lånt en bog til mig selv. Og taget mine hjemmetræningsprogrammer med. Og træningstøj (som om !!). Og computeren selvfølgelig.

Jeg har taget paraply klapvognen med. Pakket godt ind i en plastiksæk – og taget en ekstra og tape med til hjemturen også.

Og så har jeg købt diverse snackerier – og rugbrød og makrel – og har pakket ned i kufferten også.

Så vi er klar. Så længe vi bare finder hinanden til tiden i lufthavnen i morgen og køen til security ikke er for lang !

IMG_8396

Og så lander vi i Kristiansand kl 12.30, bliver kørt hen på vores hotel, som ser så fint ud – SE HER – og så skal vi ellers bare se hvad Kristiansand har at byde på. Deres badeland skal vi i hvert fald til. Deres legepladser, og så skal vi rundt i byen (med vores klapvogn) og kigge lidt. Det ser super hyggeligt og pænt ud, beliggende ud til havet. Husk at følg med på Instagram og snappen, hvor jeg helt sikkert poster noget hver dag.

De to sidste dage i vores ferie skal vi, som sagt, bo i Dyreparken. Dyreparken er en stor familietradition for de fleste familier i Norge, og rigtig mange valfarter til Sydnorge og Sørlandet hver sommer, for at nyde godt af alle parkens seværdigheder. Tutti elsker dyr. Så vi skal helt sikkert rundt og se de forskellige slags. Indtil videre har vi snakket om giraffer, løver, køer og katte…så det skal nok blive spændende.

At der er Ræve i Hakkebakkeskoven er også et hit. Lilletut går nemlig på Rævestuen i hendes børnehave, og alt med ræve er bare lige lidt mere spændende. Egentlig kender vi – jeg gør nemlig heller ikke – Dyrene i Hakkebakkeskoven, men det kommer vi til. Og jeg er så glad for, at jeg fik lånt bogen, så vi lige kan forberede os lidt inden mødet med dem.

Der skulle eftersigende være nogen ture rundt i Hakkebakkeskoven i et tog, hvor man ligesom får en forestilling. Dét tror jeg vi skal have tjekket ud, for det lyder som en god måde at opleve det på.

Forestillingerne i parken med Karius og Baktus og måske også “Sirkus Jesper” kunne meget vel også være et must see. Tutti er hvert fald ret vild med cirkus, og har tilmed været oppe på scenen sidst hende og mama var til cirkus.

 

IMG_7556

Jeg glæder mig sindssyg meget. Og håber I også vil følge med – og måske blive inspireret selv til en tur…

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggerhygge med bloggerbarn