De vigtige mænd i dagsinstitutionerne !

Om at give slip…

Det med at give slip er ikke altid lige let.

At give slip på en person, som står én helt nær, er ikke nemt. Og da særligt ikke når man ikke er hverken klar til det eller forberedt på det. At give slip på mama dengang var ikke nemt. Nu føler jeg, som om det er DONE ! Gjort, overstået og helt okay.

Den uspolerede familie-drøm halter fortsat lidt bagefter mht at give helt slip. Der er tider, hvor jeg er SÅ ked af det på Vegas – og egne – vegne, over at vi ikke formåede at fuldføre, hvad vi startede. At vi ikke formåede at være voksne nok. At tage ansvar for vores handlinger og valg. Jeg siger “vi” – for vi var vel to om det ! Og når man siger ting højt nok gange, så tror man på dem som sandheder, siges det.

Til andre tider er jeg lettet. Lettet over at vi valgte os selv til. Eller at jeg valgte mig selv til. Jeg må – og skal – kun snakke for mig selv på min blog. Jeg skal ikke gisne om min ex-kones tanker og følelser, både da jeg jo egentlig er uvidende om dem, men mest af alt af respekt for hende; og at hun har valgt ikke at blive citeret som sådan her på bloggen. Men JEG er glad for, at vi tog beslutningen om at være glade hver for sig. At gå og være ked af det og føle sig utilstrækkelig i et forhold skal ingen. Heller ikke for børnenes skyld !

Dér gav jeg også slip på en kendt og “tryg” følelse af at være utilstrækkelig. Og det er altså skræmmende, hvor fucked up det end lyder. Når man har én måde at falde for folk på, en måde at finde kærlighed på og en måde at føle sig elsket på, ja så er det altså svært at indse det og opgive det. Gamle kærlighedsmønstre kan være nærmest umulige at give slip på.

For bare et halvt år siden kunne jeg slet ikke give slip på følelsen af at være MOR 24/7. Så selvom jeg havde en kæreste der, som ikke skulle indvies alt for meget i livet med Tutti; af ren sund fornuft og beskyttelse for Tutti, ja så evnede jeg det ikke. Det føltes som et overgreb på både mig selv – og Tutten – hver gang jeg skulle se hende (kæresten) uden Tut. Jeg følte mig SÅ forkert. Som om jeg opgav Tut for et andet liv. Som om jeg valgte hende fra – og gav slip på hende. Jeg følte timerne, dagene med kæresten uden Tut som syndige og tærende for mit MOR-liv. Jeg kunne simpelthen ikke give slip og give mig hen til bare os to – kærester uden børn.

Og det gik jo selvfølgelig ikke. Den slags skitzofreni og skelnen mellem to slags personer og personligheder i én mig, kunne jeg ikke. Jeg distancerede mig og gav slip. På kæresten. Eller hun gav slip på mig. Den ene eller anden vej rundt… Jeg havde brug for tosomhed med Tutti og mig selv. Og det fik jeg i alle månederne efter. Livet var Tutti – og at gå tidligt i seng. Om jeg i virkeligheden gav lidt slip på mig selv – uden at vide det – filosofere jeg lidt om, mens jeg skriver ordene her ?! Måske det egentlig var et af de nødvendige “tilbagefald”, som Louise fortalte mig om til en af vores sessioner ?! Et tilbagefald der er nødvendigt for at komme ud på den anden side lidt længere fremme. Et tilbagefald man er nød til at lave for at komme videre i sin udvikling. Det tror jeg faktisk det var !!

Jeg føler mig hvert fald lidt videre endnu engang. Som stærkere. Mere “mig selv”. Mere den gamle Katrine. Mere den Katrine, som også har tanker, lyster og ønsker for sig selv. Altså ikke på den frelste og “ALL IS GOOD” måde, men bare på den sunde måde tænker jeg. Den måde hvor man får gjort noget for sig selv også. Giver sig selv lov til at nyde. Og bruge lidt penge på sig selv også !

Så jeg har nydt at være ikke-MOR i et par børnefri weekender nu !! Og jeg har lavet ikke-MOR ting, og nydt dem i stor stil. Og savnet at gøre mere/flere af de slags ting. Og savnet “at være kærester” – uden barn for nærmest første gang siden skilsmissen ! Ikke at jeg har en kæreste lige nu (desværre…), men JEG har hængt ud med en (som I måske kunne fornemme på snap – for nej, det er ikke min hund 😉 ), og det har sgu været rart !

Så den konstante nagende tanke om “er det her familie-potentiale?” har jeg altså formået at give slip på ! Og se dét er vildt ! Og stort for mig ! Og helt sikkert sundt !

Apropos sundt – så har det så ikke været så sundt, at jeg også har været lidt for god til at give slip på min kostplan denne uge ! AVS mine næste tal hos Evie bliver ikke fede…eller jo, det gør de sgu nok !! Dammmmmmm you fristelser !!!

IMG_8309

2 kommentarer

  • Maria

    Endnu engang, for fanden hvor er du sej!!!

    For det første er du blevet så meget bedre til, at skrive tanker og følelser, uden det hele bliver en stor pærevælling 😉

    For det andet er der sket den vildeste udvikling med dig også er du endda stadig Katrine! Ihvertfald hende, som vi kender her på “lilletutogmor”..
    Bare med noget mere power og selvsikkerhed!

    Kæmpe kram og god søndag ❤️

    PS. Vi må virkelig tage den bytur sammen en dag 😉 som sagt, kan jeg sagtens låne en sofa i Kbh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej men TAK Maria ! Det varmer sgu mit hjerte at høre ! Tak ! Jeg tar det sgu som ros, og tager det “helt ind under vesten” – tak !

      Yessirs, den bytur må i stile efter !!! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De vigtige mænd i dagsinstitutionerne !