ASOS køb lately

Et lille sugemærke, tour de Østerbro en tirsdag med barnet og rødvin på snappen

Min weekend og vores tirsdag i ret få ord. En hel sætning (altså i stikord) som sikkert kan gyde lidt utryghed hos nogen. Men for sørensen en af mine kloge læsere lærte mig i tågerne efter min skilsmisse at rødvin altså hjælper. Og meget af det, hjælper mere. Og jeg tager jo altså jeres råd til mig 😉

Og I har ret. Som altid… Det passede dengang og….

Det hjælper faktisk – endnu engang. Altså i lørdags hjalp det nok også til at få mig ned i suppedasen med ex’en, men nu letter de depressive tåger da lidt. Eller meget endda, og hvor jeg før nærmest ikke kunne finde hoved og hale i noget af fremtiden (ish) for bare nogen timer siden, så er jeg da nu ved at udtænke single-escape til Skanderborg med en af mine bedste veninder – hvis altså hendes kæreste vil opgive hans billet (eller skaffe en mere…kom nuuuuu Christian !!).

IMG_0456

For ja lørdagen (og søndagen) endte ud med et lille sugemærke på min hals og altså e.n.d.n.u engang efterfølgende hjertesmerte-sorger over ex’en efter at have “talt om det”. Jeg forstår ikke, at jeg bliver ved, og jeg forstår slet ikke, at jeg kan blive ved med at drømme så sørens naivt hver gang ! Hver gang ! Det fylder så meget i mit hovedet, at jeg faktisk kommer til at tro på det. For så lige at få slaget over snuden igen-igen(-igen) – og en masse ord med på vejen. Ord man ikke behøver for tyvende gang. Og ord der i hvert fald ikke lige skyder selvtilliden i vejret – eller troen på at det vil lykkes at finde én, der gider “det der med et barn”.

I dag var hård på arbejdet, og folk skulle hvert fald ikke spørge hvordan jeg havde det, men overskuddet var – som sådan – fundet max frem til eftermiddagen med Tutti. Den sidste eftermiddag inden hun endnu engang skal på ferie med mama i en uge !

Vi fik lavet en rigtig “Tour de Østerbro” på helt spontan vis. Først blev brillerne sat sammen igen hos de sødeste brillemænd hos Profil Optik på Østerbrogade (vi har et “børne-abonnement med forsikring så de bare bliver samlet hver eneste gang – helt gratis og med det samme), så smuttede vi på Baresso og fik en lækker “børne-is-kaffe”, hvor mama og hendes kæreste også pludselig stak hovedet ind og så til sidst på legepladsen. Både hos Baresso og på legepladsen mødte Tutten børn fra børnehaven, som hun kunne lege med – elsker at have lokal-område midt i storbyen.

IMG_0442

IMG_0444

IMG_0454

IMG_0451

 

 

Vel hjemme igen kom der akut mad på bordet for Tutten og ditto rødvin i glasset hos mig (og mad også selvfølgelig!) …

IMG_0450

IMG_0453

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ASOS køb lately