Om at gå til noget - ballet ! #Tuttilife

Den anden ungdom

Eller er det efterhånden tredje ??

Det er det måske snarere, tror jeg havde min anden ungdom, da jeg slog op med min mandlige kæreste midt i fys.studiet og efterfølgende gik a.m.o.k med fester, fredagsbarer, byture og drenge (gående over til piger) sammen med mine singleveninder. Hvor heldig er man lige – btw – at alle mine bedste veninder og jeg havde en periode hvor vi (næsten) var singler alle sammen på samme tid. Det var en crazy tid med mange eskapader – en tid vi alle sammen nød i fulde drag og da tit har drømt os tilbage til. Velvidende at det bare er en drøm !

Jeg magter nemlig slet ikke den tid tilbage igen i samme gear ! Og det er jo slet ikke muligt længere med Lilletut i bagagen. Men jeg magter det egentlig heller ikke. Min krop magter det ikke – kan jeg mærke.

For jeg har prøvet det lidt igen, nu her. Altså i meget mindre målestok, da der ikke længere findes (for mig i al fald) fys-fredagsbarer, fys-fester, fodbold-fester og de fleste (faktisk alle minus en) af mine veninder har kærester/mænd/koner. Så mængden af druk (og lad os sige det som det er) hor er på ingen måde det samme. Heldigvis. Tror jeg har knaldet den række af mænd, som jeg på ingen måde hverken kan huske navn, ansigt eller noget som helst andet af, som jeg skal – eller aldrig havde skullet ! Dér er vi (jeg) heldigvis ikke, men jeg synes godt nok at der har været en del weekender i træk nu, som har stået på fest. Enten arrangeret af andre – eller pludselig opstået med en veninde og en (læs efterfølgende “mange”) flaske(r) rødvin. Og drinks og shots i byen. For dagen efter at have det pænt skidt – og føle sig lidt for meget tilbage til dengang…bare uden egentlig mening !!

For sådan føles det lidt for mig her i +10 år tiden. Det giver mig ikke rigtig mening. Det er ikke lige så crazy og sjovt som tidligere. Forstå mig ret; selvfølgelig er det sjovt, når vi går ud – vi har det sjovt. Men det er bare noget andet. Og eskapaderne er jo – sammenlignet med tidligere – ikke til stede ! (hvilket nok kun er godt) !

Måske er det fordi, der mangler noget i mit liv – noget som jeg virkelig ikke tror på, at jeg støver ukendt op i byen. Men som jeg (jo) alligevel håber på hver gang. Måske er det fordi jeg tænker for fornuftigt nu – og forudser ugentlig og uoverskuelig træthed. Det gjorde jeg hvert fald ikke den gang. Måske er det fordi min krop er blevet for gammel til for meget alkohol ?! Helt sikkert har jeg nok (bare) andre og mere voksne prioriteter; Vega og en forhåbentlig familie ! Og hvem scorer man også lige i byen med de to ting for øje ?!

Egentlig prøver jeg at slappe lidt af omkring det. Prøver ! Prøver ikke at savne, prøver ikke at dømme andre uden at kende dem, prøver ikke at lede for specifikt (eller for meget efter eks’er) – prøver egentlig “bare” ikke at lede. Og så (som noget nyt – breaking !!) prøver jeg at have det sjovt ! Nyde, morer mig, blive nydt og tage tingene som det kommer…

Men med 4-5 dage uden af 14 til at gøre det i presser de to prioriteter sig altså på ! PIS OS !

Anden/tredje ungdom; Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe dig an !??

IMG_1073

IMG_1074

IMG_1079

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at gå til noget - ballet ! #Tuttilife