Fredagsbar med kollegaer, brillemanden og så en dag på sofaen

I går skulle Tutten til mama som vanligt hveranden fredag, og det efterlod mig med muligheden for at tage ud til en fredagsøl med kollegaerne efter arbejde. Ikke noget vi gør så tit på den der loose måde, hvor man bare mødes til en fredagsøl og så ser hvor det tager en hen. Når vi tager ud er det som oftest til planlagte fester med afdelingen, hospitalet eller “bare” Fys-Ergoterapien. Så i går var altså lidt mere loose. Ish. For de noget mere faste-rammer-damer, som også findes blandt mine kollegaer, havde på forhånd bestilt et bord til kl 19 på et tapas sted – vi skulle jo have mad. Mente de – jeg var stærkt imod konceptet. Man kan altså ikke på den måde bryde en formentlig god fredagsbar med noget (så ligegyldigt) som mad.

Selve ølbaren (Ølsnedkeren på Nørrebro) var vildt hyggelig med en masse gode øl – og en masse drenge. Jeg bliver altid lidt overvældet, når der er mange drenge samlet et sted. Sån overvældet med en smule trykken for brystet agtigt, jeg er bare ikke vant til det længere. Ikke at det gør noget, jeg er jo også til “den slags” og drenge er sgu ofte så søde i flok. Meget sødere end piger som oftest i flok.

Vi fik drukket nogen virkelig gode øl, snakket en masse og tjit-tjattet med drengene ved bordet ved siden af – og brillemanden der pludselig kom ind med en ven. Og så kommer man altså i sit barns brillebutik alt for ofte, når man er på “Hej” og hvordan går det med Vegas briller…og ellers kan slutte en hyggelig samtale af med; nåh men vi ses på mandag eller tirsdag… For vi skal nemlig ses igen. De spritnye briller, som han/de var så søde at skaffe os skal lige strammes til engang. Godt med god service – både indenfor og udenfor butikken 🙂

Lige som spået af fredagsbar-dronningen (fra gamle tider nuvel – altså mig) skulle vi selvfølgelig gå midt i alt det sjove, for at nå vores bordreservation i nærheden. Tjit-tjatten med brillemanden måtte ophøre og vi fik bundet vores øl. På det lille spisested også på Nørrebro, spisebar 20, fik vi det lækreste tapas. Og at være halvsnaldret for så at spise shit-load af lækker mad, er altså mest af alt ligmed meget fyldte maver – lige til sofaen. Så den efterfølgende tur ned på ølbaren igen, var ikke på samme måde sprængfyldt med danse-energi. Men et godt spil Meyer blev det til. Og sikke da man kan være heldig i spil, sån oven på eks-kæreste-sorger og en fling man ikke helt kunne gennemføre. Pis os – og stakkels Rikke der sad efter mig i spillet.

Aftenen sluttede på en bænk på Dronning Louises bro med mere snak med min veninde og en pepsi max.

Selvom natten ikke blev vild, har dagen i dag faktisk foregået på sofaen. Ikke at jeg har haft tømmermænd, kroppen har bare ikke gidet noget som helst. At mangle Lilletut, ikke at have nogen kærlighed i sit liv og så at have den her kontrast hveranden uge, ER altså mærkelig for mig ! Jeg tænker for meget – og drømmer om de forkerte ting. Hvorfor er jeg ikke helt klar over ?!

Dagen blev brugt på at se Vild med Dans, samtlige afsnit af De smukke Drenge og så Familen på Lærkevej (Abdel Aziz Mahmouds familie), som jeg bare elsker. Shit de er da knuselskelige – og en familie jeg godt gad giftes ind i .

I morgen står den på prinsesse-teselskab i selskab med Playmobil. Lilletut har glædet sig så sindssyg meget siden hun fik det at vide, så jeg glæder mig også til at opleve hendes begejstring. Jeg “får” hende derfor af mama lidt før end normalt, så hun kan komme med. Mama skulle også have været med, men havde glemt at hun skulle arbejde. Så det bliver kun de to ægte prinsesser, der tager afsted 🙂