Tuttilife; Build-A-Bear Heaven !

Kaffe og kage, frem og tilbage…

Måske en kryptisk overskrift, måske bare en cheesy overskrift… Men ikke desto mindre beskriver det meget godt min weekend, som jo altså blev brugt uden Lilletut, som var hos sin mama. Hov, hvis altså du lige tilføjer sushi og flødeboller…

Fredagen stod på venindehygge efter arbejde med en masse sushi. Og med “en masse” så mener jeg virkelig en masse. Vi fandt en kæmpe menu med rabat på Just Eat, og som bekendt så skal det sushi der købes spises. Det der med at gemme sushi, er ikke lige mig ! Og at bestille i underkanten af sushi er så heller ikke lige mig ! Kender I ikke den der med at sushi stedet enten spørg om man bestiller til to personer, når man kun er en (eller tre når man er to) – eller bare ligger et ekstra sæt pinde og soya ned i posen…?! Spiser de fleste danskere i virkeligheden for meget sushi af gangen – eller er sushi stederne bare helt galt afmancheret ?!

IMG_1112

Anyways fik min veninde og jeg gjort kål på det hele, omend det krævede akut aflastning i hver vores ende af sofaen bagefter. Men så kom der jo også Vild med Dans i fjernsynet, og så var det som om det hele blev forbrændt alligevel – og gjorde plads til en flødebolle…og lidt (mega god faktisk) flæskesvær fra Gestuz. Og pepsi max ikke at forglemme.

Verdenssituationen blev vendt og vi fik lige gået i gang med den gode gamle traver Notting Hill, før hun tog hjem. Og selvom det jo er en good-end-feel-good film, så trak den altså lidt tårer i min øjenkrog. Sådan en weekend uden Tutti er jeg nok bare lidt grådlabil…og så foregår der også lidt oppe i hovedet på mig, som jeg ikke helt kan få grejet…

Lørdagen krævede en lille oprydning, en støvsugning og et besøg hos Tutti brillemand nede i Profiloptik… Tutti havde nemlig ødelagt sine briller igenigenigenigeeeeen og denne gang også smidt den ene del væk. Brillemanden var som altid sød, og bestilte bare en ny del på garantien. En forsikring til sådan et par børnebriller KAN bare IKKE undværes. Just saying ! Efterfølgende fik jeg besøg til en kop kaffe. Det var hyggeligt, det trak lidt ud – og jaaaaa du kan nok godt kalde det en date 😉

IMG_1054

Om søndagen var jeg (og Tutti egentlig også…men mama ville ikke låne hende ud…) inviteret ned til nogen af mine gamle fodboldveninder, som holdt fødselsdag for deres yngste datter. Og hvor var det bare mega skønt, dejligt og pisse hyggeligt ! Næsten hele crewet af “tøserne” var samlet ! Åhh, mine fodbolddamer, jeg savner dem !!!!! Jeg havde så max tid til at hyggesnakke, da jeg var den eneste uden barn. Det havde selvfølgelig sin charme, men hvor ville jeg bare have ønsket, at Tutti var med. Tror det er FØRSTE GANG EVER at alle mine veninder og deres børn er samlet på én gang ! Og så gik hun glip af det ! Hun ville have ELSKET at lege med alle de andre – et stort børneparadis ! Men det må blive til hendes egen fødselsdag, og så vil jeg bare krydse fingre for at bare halvdelen af dem kan komme…. Men kaffe, kage og boller i stor stil i hyggeligt lækkert selskab, er jo aldrig at fornægte. Så dagen fløj afsted.

Vel hjemme skete det, der nogen gange sker, når jeg har været sammen med mine søde veninder…jeg får sgu lidt nedtur på ?! Altså det rammer lige lidt (igenigenigenigeeeeen) at jeg er blevet skilt uden at min drøm om en familie nåede at gå i opfyldelse – og jeg er så pisse bange for aldrig at nå det ! Bange for ikke at finde den evige kærlighed, bange for ikke at kunne blive gravid igen, og bange for at tiden bare rinder fra mig…

“Det skal nok komme” siger folk – men hvor ved folk det fra ?!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tuttilife; Build-A-Bear Heaven !