Vokseværk !

Og her mener jeg desværre ikke bloggen, men min egen lille Tut. Og altså ikke den søde slags vokseværk som sker hver dag, når de bare stille og roligt – og helt lydløst – bliver større dag for dag. Nej, jeg tænker på den slags vokseværk, som får de små krapyler til at græde og hulke højtlydt om natten, når deres knogler vokser og trækker i alle sener, muskler og ledbånd.

Avs !

Tutten har ondt. Rigtig ondt ! Jeg er ikke et sekund i tvivl ! Hun starter med at ligge uroligt i søvne, carte rundt og så begynde at hulke lidt. Hulken bliver højere og højere, hun vågner mere og mere og så græder hun hjertesskærende. Og siger at hun har ondt ! “Moar, det gør oooondt !”, “AV mine ben…AVVVV” ! Åhr…at høre på at ens barn er i smerter, uden at man kan gøre noget egentlig for at tage de smerter væk, er bare det værste i verden. Og jeg kan kun gisne om hvor helt igennem frygteligt det må være, når smerterne stammer fra langt mere alvorlige (og livstruende) sygdomme og tilstande end bare banalt vokseværk. Men ondt i et moder hjerte gør ens barns smerte altså !

Tutten tager sig til benene, carter endnu mere rundt. Sætter sig op, ligger sig omvendt i sengen, sidder på hug, ligger på knæ med numsen i vejret; alt bliver prøvet af for at lindre smerterne. Men intet hjælper. Og hun græder og græder.

Jeg prøver altid at nusse, ae og massere benene, samtidig med at jeg prøver at trøste hende og tale hende til ro. Men det hjælper aldrig nok. Vand at drikke, benene op på en pude, udspænding af lægmuskulaturen og mere massage af musklerne og fødder; intet hjælper.

Når alt er prøvet og mit hjerte ikke kan holde til hendes gråd, så finder jeg “slikke-rasen” frem ! A.k.a flydende børnepanodil ! Et shot af det, sammen med fortsat nus/ae/massage og kys får det til at klinge så meget af, at hun kan falde i søvn igen. I går gik det inde i hendes egen seng (hvor hun også ligger bedst), men til tider skal hun ind og ligge hos mig – eller nogen gange oven på mig – for at falde til ro eller hvis smerterne overdøver panodilen for meget.

Man vil jo gøre alt for de små poder, og smerter der ikke kan fjernes, er bare noget af det værste !

Jeg har spurgt flere børnefysioterapeuter til råds, og de kan ikke give en mirakelkur desværre. De samme råd, som jeg har listet og prøvet ovenover, nævner de også, og så har nogen børn gavn af udspænding inden sengetid.

Har I nogen gode råd ??