Skal man grine eller græde ??

Så er ballet sæsonen starter op igen, og vegs havde glædet sig meget til at vise hendes børnehaveveninde, som sku begynde første gang Idag, hvordan man lige fik “den ged barberet”…

Som man siger.

Om hun fik gjort det, er da vist lige spørgsmålet ! Og det er her, jeg ikke ved, om jeg skal grine eller græde. Eller tage et glas rødvin vel hjemme. For hun er lidt en bølle hende Lilletut. Altså ikke bølle-bølle…hun gør det bare på hendes egen måde. Med en masse kram og kys til de andre piger – imens der burde laves andre ting. Hun stener lidt, hører ikke heeelt efter, taber koncentrationen og får de andre til at smide sig ned på gulvet og løbe hen til deres mødre lige som hun gør det…

Det er ikke fordi, hun ikke kan rent motorisk. Jeg tror virkelig, at det er koncentrationen og det at skulle gøre noget en anden voksen siger midt i et inferno af leg, tøser og prinsesse/ballet tøj, der gør det tricky for hende. Hun vil gerne og er max glad imens, så det er ikke fordi, hun ikke kan li at være der.

Hun er bare lidt “all over the place”…og fjantet. Eller som hun bedyrede i dag, da hun skulle komme over og sætte sig ned i rundkredsen til de andre, i stedet for at blive stående midt i rummet: “nej, jeg er altså meget genert !!”

Øh hvad?!

Men man skal jo lære det – også som 4 årig – at høre efter, stå i række, vente på det bliver ens tur og gøre hvad der bliver sagt. Og her altså yndigt blandet med at lave plié, neje, lave gadedrenge hop og bare koordinere bevægelser. Og være socialt tilpasset på både den søde, kærlige, venlige og coole måde…

Tutti er meget kærlig. Et overflodshorn af kærlighed, kærtegn og ting i den retning. Og det er jo i bund og grund sødt – men kræver nok lige en stadig tilpasning…også til ballet 🙂 Og også selvom hun allerede har gået en sæson her i efteråret. Det skal liiiige tilpasset lidt mere…