Ny autostol til Tutti – junglen er afsøgt…

reklame-links
At købe en ny autostol er altså lidt af en jungle – ligesom så meget andet indkøb til de kære små børn.
Tutti har længe skulle have en ny autostol, men hun har også længe lige akkurat kunnet passe den (Maxi Cosi) som hun har nu i højden, og hun har ikke helt vejet de 15 kg, som man skal for at ryge op i den næste vægtklasse (15-36 kg). Så jeg har kunne overleve rigtig længe blot med skrækken om, at jeg snaaaaart skulle investere i en ny – altså når børnepengene først var kommet.
Og i dag sprang jeg så ud i det. Sådan lidt blidt skubbet på vej af, at nogen andre mommys snakkede lidt om det i en af facebook grupperne. Der blev anbefalet lige nøjagtig dén, som jeg har haft kig på længe – dvs er blevet anbefalet de andre gange, hvor jeg har været liiiiige ved at købe en ny. En Cybex Solution X2-fix… Eller bare Cybex Solution X-fix‘en…og se allerede der blev jeg lidt forvirret. For hvad var forskellen på de to – eller 3 for hvad er en Cybex Solution M-fix ?
Og jeg har googlet og googlet de damer – og giver jer her svarene meget let-læseligt (som jeg ville ønske at jeg havde fundet dem – så ingen spons – bare service-info (med affiliatelinks))… Solution X2-fix har nogen lidt mere udviklede sidebeskyttere (ala sideairbags) end “bare” X’en har, men det er ikke fordi det har nogen slående sikkerhedsmæssig forskel…
I Bedst i Test scorer Solution X2-fix i 2011 78% i den samlede vurdering, hvor Solution X-fix i 2008 scorer 72 % – og når vi er helt deroppe i sikkerhed, så skulle det eftersigende ikke have den store effekt med de ekstra 6%
Til sammenligning scorer deres efterkommer fra 2015 Solution M-fix (som har nogen lidt længere sidebeskyttere) 74% i samme samlede vurdering.
Cybex Solution kan – når de hedder fix – både sidde fast i bilen med isofix eller blot ved brug af bilens sele. Alle Solutions modellerne kan købes uden isofix også til orientering 🙂
Jeg er vild med, at Cybex Solution har deres sidebeskyttere og at deres hovedstøtte kan justeres – og virker til at beskytte ekstra godt. Tutti falder tit i søvn på de længere ture til/fra Mossi og op til Charlie, så at hovedet ikke bare dingler helt ned på brystet er klart en force, synes jeg.
Jeg fandt en Cybex Solution X2-fix på tilbud hos Pixizoo til ca 1500 med fri fragt – dog med forventet levering om 7-14 dage (men det kan vi godt vente). Det kunne ikke gøres billigere andre steder, hvor de var på lager – heller ikke i Tyskland.
Cybex Solution X-fix koster lige nu 1799 med fri fragt – og Solution M-fix kan du få for ca 2000 kr.
Og så PRISMATCHER de inde på Pixizoo, hvis du finder den billigere andre steder…
Vi har også den autostol til vores datter og vi er rigtig glade for den 🙂 vi var så heldige at finde den i Real i Tyskland til 900 kr. I skal nok blive glade for den, selvom man skal vænne sig til at barnet har noget mere bevægelsesfrihed med 3-punktselen, den havde vi ikke lige tænkt på 🙂