Der er løbet meget vand i åen siden sidst - part 1

WHAAAT ?! Lilletutogmor.dk tilbage…hvorfor ?!

…tænker du måske ?? Hvorfor ?

Og…HEY (tænker du måske videre)…forlod hun ikke domænet pga de dårlige vibes, der lå bag navnet ?? (tænker du husker godt, og SELVFØLGELIG læste alle mine indlæg dengang, der kredsede omkring et navneskifte…(ellers kan du søge på det, hvis du gider ;))

Men jo, det gjorde jeg egentlig. Forlod navnet pga dårlige vibes, for meget vand i åen, og længslen efter en ny start – som man siger.

Lilletutogmor.dk var jo den blog, jeg startede op, dengang i oktober 2013, hvor livet ikke var det nemmeste med et barn på 10-11 mdr, som altid var syg. Tutti havde en lidt rough start på livet med mange infektioner, lægebesøg, udredelser, indlæggelser – og lige så havde hendes to mødre. Jeg tror, at vi simpelthen formåede at lave alle fejl i bogen. Vi havde det hårdt – hver for sig. Vi kæmpede – hver for sig. Vi fik aldrig skabt det “hold”, som så mange andre hashtagger deres billeder med på deres (rosenrøde) instagram-kontoer.

Og det var netop på Lilletutogmor-bloggen, at jeg gang på gang tænkte utrolig højt (og detaljeret) om netop forholdet til min daværende kone. Hvor jeg fik gået over stregen mere end en gang og delt for meget. Og hvor jeg højlydt sørgede over vores forliste forhold, hendes svigt og bedrageri, skilsmissen og kampen i statsforvaltningen. Hvor jeg i bund og grund var ret ulykkelig, fortvivlet og gal på livet og skæbnen. I kan jo læse lidt tilbage, hvis I magter…

Det var på dette domæne jeg fik mine første SoMe-hug. De første og allermest smertefulde – og som faktisk stadig til tider napser lidt i sjælen og lysten til “blogger-verdenen” – var fra nogen “med”-bloggere, der åbenbart lige syntes, at de skulle bruge mit kommentar-felt til at stikke mig i ryggen. Kvinde er kvinde værst, siges det jo ! Men altså mændene kan skam også være med…jeg havde en overgang en del indlæg, hvor jeg satte skarpt på “Foreningen Far” og deres metoder til at frarøve (!) mødre deres børn i Statsforvaltningen – og det fik sørme mændene ind på bloggen her og til tasterne. Trusler, stalking og ubehagelige beskeder var prisen !

Så var det også på Lilletutogmor.dk, hvor AL terapi foregik omkring mine nye kærester (især den ene som har fyldt rigtig meget gennem nogen år on/off), min evne (+/-) til at være i et nyt parforhold med mit skilsmissebarn i bagagen.

Jeg har lavet ufattelig mange skriv (hader egentlig lidt det ord) / indlæg herinde. Gode indlæg, mega gode og informative indlæg. Nogen gange læser jeg nogen af mine gamle indlæg og tænker helt seriøst: “WOUW det er godt ! Er det virkelig mig, der skriver SÅ godt” 😉 Så er der alle de afslørende indlæg – og alle de knapt så gode indlæg. Jeg har haft lavet reklame for en del ting, og jeg har haft de fedeste oplevelser, events og rejser herinde.

Jeg har været meget ulykkelig på Lilletutogmor.dk, og været et kæmpe OFFER ! Jeg har haft lukket mig selv meget inde på Lilletutogmor.dk – og mine veninder, min familie og andre ude. Jeg har haft isoleret mig – haft fødselsdepression herinde, depression og senest et kæmpe stress-nedbrud (eller nåede jeg at skifte navn, før jeg brændte helt sammen?).

Og så ændrede jeg navnet første gang. VÆK med Lilletutogmor.dk og alle de dårlige vibes…

Men på trods af mit forsøg på at komme tidligere dårlige vibes, hændelser osv til livs ved at skifte navn på bloggen, så er jeg altså tilbage nu. Det føltes bare ikke rigtigt med de andre navne…Fysmor.dk blev aldrig den fysioterapeutiske platform, som den var tiltænkt. Katrinesblog.dk blev aldrig “den nye del af mig” som jeg havde håbet på. Jeg fortryder ikke noget – det gør jeg aldrig. Jeg havde ved hvert navneskift brug for et nyt pust og et nyt håb, og de hjalp begge. Kortvarigt dog !

SÅ nu hedder bloggen LILLETUTOGMOR.DK igen <3

Måske min instagram også meget snart kommer til ændrede sig igenigenigenigen…og hvis I er rundforvirrede, så forstår jeg jer godt 🙂 Men om min IG skal hedde præcist det samme som bloggen her…eller noget omkring mit eget navn, ved jeg ikke helt. Det med at bestemme sig, har aldrig været min stærke side…

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

2 kommentarer

  • Julie

    Hej Katrine Karoline,

    Jeg synes din blog er super cool, og vil derfor gerne invitere dig til vores plus aften
    På mandag d. 4. Februar kl. 18:00

    Vi afholder en workshop med fokus på blogdesign, og håber på at kunne give et par fede tricks med på vejen som blogger!
    Der er få pladser tilbage, det er gratis og foregår på vores kontor i københavn. Hiv gerne din blogger-veninde/ven under armen, og kom glad!
    – tilmelding findes her: https://n6.typeform.com/to/dHLkfS

    Jeg glæder mig til at høre fra dig!

    Bedste hilsner,
    Julie,
    Campaign Assistant
    Bloggers Delight

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Julie, Ejjjjj – jeg så slet ikke din kommentar herinde…før i dag d 15/2 ! Troede I skrev på mail som I plejer ?! Det kunne da være meget hyggeligt – omend jeg nu har været hos jer i maaaange år snart 🙂 Jeg er frisk en anden gang 🙂 Tak for Invi <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er løbet meget vand i åen siden sidst - part 1