WHAAAT ?! Lilletutogmor.dk tilbage...hvorfor ?!

Gør det noget at have givet op ?

Bare lige som disclaimer – dette er ikke et offer-indlæg. Jeg synes, som sådan ikke, at det er synd for mig. Det er et aktivt valg – med power i bag. Og – lets be honest – lidt træthed 😉

For måske er det fordi, jeg lige er blevet 38 (YEP – tre-ti-OTTE !), men jeg er sgu så tit træt. Altså træt som i, jeg går i seng samtidig med Tutten, og som i at jeg takker nej til mine venners invitationer om at komme ud i byen fredag og lørdag aften ! Jeg er næsten altid så træt, at jeg hellere vil ligge på sofaen alene. Jeg er kommet til at elske mit eget selskab så meget, at jeg tit vælger andres fra. Og det der med at tage i byen for at score random dudes M/K, det gider jeg ærlig talt hellere ikke… Random bekendtskaber gider jeg ikke. Jeg har så mange dejlige mennesker i mit liv, som giver mig sindssyg meget på hver deres måde, så hvorfor gå ud og fiske andre, som man måske ikke ser mere end den aften der. At give så meget af sig selv for en aftens skyld ? At bruge af de noget begrænsede sociale reserver, skal ske varsomt og ikke bare hældes til højre og venstre…

Min stress (sygdom) har selvfølgelig en del af skylden for dette. Mit arbejde og den energi der er derude (på hospitalet) æder af min gode energi, og efterlader træthed fysisk og mentalt. Og da Vega er først på listen til den gode energi jeg har, og jeg selv nr 2, så er der ikke meget til andre…og som sagt slet ikke random dudes M/K.

Og så har jeg tænkt meget over min egen evne til at indgå i forhold på…og den er ikke imponerende 😉 Min tro på lykkelige forhold – forhold hvor parterne er gode for hinanden og giver hinanden god energi og plads til at vokse – er virkelig også forsvindende ! Jeg kender stort set ikke til lykkelige forhold…og jeg synes, der er en skræmmende tendens (især på de sociale medier) til at kvinder gør sig selv utrolig svage i forhold. “Jeg kunne ikke klare den uden dig” “Min klippe, min tro på mig selv” “Sammen er vi alt” og lignende udtalelser og hashtags, får mig altid til at føle mig lidt flov (ish) på mit køns vegne. Kvinder har en kæmpe tendens til at overlade deres lykke til deres partner (M/K), og til ikke at kunne noget hverken fysisk eller mentalt selv. Alt for meget bliver overladt til deres partnere (M/K). Og HEY, vi – og DU – er sgu da ikke det svage køn ! Vi kan da selv ! Det er så vigtigt at kunne selv. At kunne klare sig selv i livet på alle fronter, tro på sig selv og GØRE. Passiviteten er for stor – og for nem.

Når det rigtig gælder så er vi sgu alene, og det skal vi have øvet os til. Har lyst til at skrive “I døden er vi alle alene” – men det bliver nok lige sort nok. Omend det er rigtigt 😉

Hvorom alting er. Lige nu magter jeg ikke at åbne op for en ny. Jeg har ikke overskuddet – eller tiden synes jeg 😉 Og med “tiden” er det fordi, det næste projekt jeg skal have gang i, også er et alene-projekt. Jeg fik sgu blod på tanden efter at have klaret hele min lejlighedsrenovering selv. Jeg kan selv. Jeg behøver ikke en til at hjælpe og støtte mig. BEHØVER er kodeordet – jeg gad selvfølgelig inderst inde godt. Og jojo, jeg savner da også en kæreste; en at stole på, en at få kærlighed og omsorg fra, en at snakke med om alt osv…men om jeg er klar til at give slip og tro på det igen…det er nok mere det. Tror jeg er lidt i stykker helt inderste inde stadigvæk, og derved i ret høj grad afprøver grænser indenfor det her “solo-område”. Hvor meget kan jeg egentlig selv? VÆK med den passivitet, der har hersket i nogen år.

Så jeg føler lidt jeg har givet op i kampen om at møde THE ONE (M/K – nok mest K). Men !!! Jeg håber da stadig det sker, for jeg ønsker at dele mit liv med nogen. Jeg ønsker at åbne op for et andet menneske og finde tiltroen frem igen, og jeg ønsker at gøre en anden endnu mere lykkelig (end hun er i forvejen) og at vi sammen kan finde plads til hinanden – også hver for sig.

Blev det for mørkt ? Eller er der nogen der kan følge mig ? Jeg tror, at en skilsmisse giver sår på så mange niveauer, at det kan tage år at nå hele vejen igennem – hvis man nogensiden når i bund. Men det behøver ikke være en dårlig kamp/rejse – man lærer og vokser undervejs. Kan man bliver FOR selvstændig? FOR stærk alene ?

LOVS til jer <3

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

4 kommentarer

  • Signe

    På et tidspunkt havde du en drøm om flere børn. Vil du dele tanker om det på et tidspunkt?
    Ps elsker at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ihh SIgne, nu gør du mig SÅ glad <3
      Det vil jeg faktisk lige præcis…og det er en kæmpe ting jeg netop går og grupler på lige for tiden…Og det er faktisk det som dette indlæg hentyder til 😉
      TAAAK <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Kære Kat.
    Følger med så meget jeg nu kan (ikke meget tid når man her har 2 børn der kræver mor)….men her bliver jeg sgu nødt til at rose OG berolige dig. Ang. en evt. kæreste…..nu kan jeg sige at jeg har været godt 2 gange (kun kvinder), og det første var et forhold på 12 år, der smadrede mig psykisk og så meget mere, men resulterede i 2 dejlige børn. Det næste varede ialt 3 år tror jeg…..ikke helt sikker da vi var on og off MANGE gange. Nå men HUN røvrendte mig og kostede mig min SANITY og ødelagde min økonomi. Det er nu over 3 år siden hun blev fjernet fra mit liv (heldigvis siger jeg IDAG). Men…..jeg har ikke datet en eneste siden. Mit kærlighedsliv er seriøst dødt. Jeg tror at efter sorgen……og jeg endelig fik min “hjerne” tilbage….var jeg kommet så langt ud at jeg nu nyder mit eget selskab for meget. Når jeg ikke har ungerne…..er det bare mig (og min kat)….og jeg elsker det. Selvfølgelig savner jeg lidt den der tosomhed, men er samtidig for bange, som dig, til at åbne op for hele følelsesregisteret igen. Min første kone skifter kærester som undertøj…..og hver gang er det, ifølge hende, den eneste ene. Mine børn hives igennem manegeriet hver gang, og jeg kører den samme diskussion med eks’en igen og Igen, med at give det tid osv osv. Og hvorfor gør jeg det? Blander mig? Fordi mine børn kun åbner sig hos mig…..og de hiver ALT med hjem…..tunge samtaler. Så der er ikke meget plads til en kæreste her, medmindre det er en kan kende sin plads EFTER børnene…..hvilket kun folk med børn kan sætte sig ind i. Jeg er nu 40 (ikke mange der tror det…..men dåbsattesten sladrer), og frygter lidt min næste bliver på et olde-cruise 😉 Det jeg ville skrive var bare…..at du fanme er sej, med alt det du render og klarer selv…..at du kan delagtiggøre os i dine aktiviteter både ude og hjemme….og i CF (big fan) det er sgu stort. En kæreste skal du helt klart nok få….men lyder til du ikke helt er DER endnu…..lidt sorg der ulmer. Det tager den tid det tager og pludselig er du enten klar eller nået så lang ud at du bliver min olde-date på et cruise ha ha…. Elsker at du også sætter dit barn først…..ser lidt for mange der sætter sig selv først……håber en dag jeg når til at jeg kan sætte mig som nr 2 ha ha (synes tit man glemmer sig selv lidt). Så nyd dig selv og den lille smuksak…..nyd den tid I har sammen og lige så meget den tid I er hver for sig. Kram her fra Jydelandet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Henriette,
      Ihh hvor er det bare et virkelig dejligt svar du kommer med til mig <3 Jeg blev helt reelt virkelig glad ! Jeg var så bange for at alle ville misforstå mig, og synes at jeg var en sur skid… Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan…jeg ser sgu lidt spøgelser overalt en gang i mellem…og dejligt at du har taget dig så god tid til et langt svar. Hvor er du sød..og HEY Olde-crush på date…jeg er SÅ meget med dig !!! <3
      Det lyder som om din ex er lidt af en mundfuld ! Lyder som om du klarer den til UG, og er " den trygge havn" for dine børn ! Og det gør mig glad – hvor er det bare godt at dine børn har dig, som sætter dem først. Om både du og jeg så skal være bedre til at sætte os bare lidt højere på listen…det lader vi stå lidt hen i det usagte 😉
      Og crossfit og hvordan jeg prioriterer det og får tid til det, det vil jeg så gerne dele med jer – har skrevet mig det bag øret 🙂
      ALt godt herfra til dig, kram

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WHAAAT ?! Lilletutogmor.dk tilbage...hvorfor ?!