Gør det noget at have givet op ?

Solo-…

Af en eller anden årsag endte mit sidste indlæg med at give mig lidt uro i kroppen, da jeg havde trykket “UDGIV”. Jeg var ikke helt sikker på, at jeg havde kunnet holde alle mine boblende følelser bare nogenlunde “in line”. Havde det fået et negativt vibe ? Virkede jeg for gal ? For meget ? Jeg hader, at jeg har fået plantet den der tvivl på mig selv og mine indlæg så dybt inde, at den ikke engang efter et års pause, har kunnet forsvinde. Jeg ser sgu lidt spøgelser overalt…

Men hvor blev jeg glad for at de to, der havde lagt en kommentar efter indlægget, virkede til at have forstået essencen i det, og hvert fald ikke gav udtryk for at jeg havde været en sur skid. Jeg blev sgu så GLAD, at det lige reddede min dag og gav mig lidt mere luft til at fortsætte min genoptagne “rejse” ud i den her “dele-verden”. Lige så vel som at deleordningen med mama omkring Vega/Lilletut er svær at finde det helt perfekte take på…ja, så har jeg efter så mange års blogging på godt og ondt, sgu stadig svært ved at finde min plads omkring, hvor meget jeg deler på mine medier. Der er altid hensyn at tage…til mama, til familien, vennerne, arbejdet…

Og jeg vil jo så gerne tage hensyn. Ikke skabe unødvendig splid. Ikke røbe for mange ting uden at “de rigtige” ved det først. Ikke være for hård ved nogen, der ikke forsvare sig selv osv osv…men det gør det altså også svært at være en ærlig blogger. Og især sådan en af slagsen, som jeg var i starten, der delte ALT. Læs selv tilbage…søg på 2013/2014 eller lign…

Hvis I har læst kommentarerne fra indlægget sidst (det HER), så rammer Henriette nemlig ret godt plet i, at jeg sætter Tutten først. Og tænker liiidt for meget over de forskellige konstallationer med kærester, og om hun mon passer ind i. Og så lyder det som om der har været mange…det har der ikke, kan vi vist roligt sige 😉 Efter mama har jeg haft to forskellige kærester; den ene kendte i vores første forhold Vega fra start, den anden mødte hende slet ikke. Sort eller hvidt…og det fungerede ikke rigtig nogen af dem! Jeg ved godt, at jeg skal finde en mellemvej, men jeg har simpelthen ikke turdet kaste mig ud i et forsøg siden. Så det har jeg tilgode…

Lige nu har jeg IGEN tankerne oppe omkring det at blive solo-mor. Det var faktisk også den tanke, der lå bag hele indlægget sidst…men ikke at nævne EMNET gør selvfølgelig også indlægget lidt svært at skrive, og så flyder tankerne og følelserne også meget lettere i ALLE retninger. Men lige præcis som de trofaste læsere ved, så er Lilletut jo donorbarn (med ukendt donor) og jeg har skrevet en del indlæg omkring det bla…

“At væge en far fra” part 1 og part 2

Donorbarn – onde forældre

Min far er død

Og omkring søskende med donorstrå… “Skal vi lave en lillesøster, JA med en sæddonor

Og jeg har jo et “søskendedepot” gemt med 5 yderligere forsøg/sædstrå. Jeg har betalt depotet alene gennem de snart 5 år mama og jeg har været fra hinanden, og mama har dømt sig selv ude af et evt nyt projekt. ÆRGELIGT – jeg gad nemlig ellers SÅ gerne at en evt søskende til Tutten kunne have samme familiekonstallation som hende. De bliver jo – i fald det måtte lykkedes indenfor de 5 forsøg – HELSØSKENDE <3 Men kun Tutten vil jo så have sin dejlige mama…mini-tutten må nøjes med mig !

Jeg skrev nogen indlæg for 2 år siden om netop tanken om at blive “Solo-mor”… Bla disse 3 indlæg (har helt sikkert nævnt det i flere indlæg også, men disse kan jeg huske)… Del 1 og Del 2 og Del 3

Og disse solo-mor-tanker påny er nok også en af de store grunde til, at jeg ikke rigtig magter en kæreste…for så skal man jo revurdere den beslutning igen. Lukke en anden ind. Tage højde for dennes ønsker og behov. Og give det tid og rum…og lyst ! Tid jeg måske…måske ikke…har <3

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

2 kommentarer

  • AK

    Jeg er lige blevet solomor – har T på 5 1/2, som jeg fik med hendes far. O er donorbarn med ukendt donor, eller jeg er ikke vild med de der mærkerter. O er et kæmpe tilvalg i vores lille familie, T, O og mig ❤️
    Jo har haft mange tanker mht til valg af donor, T har en far, O har ikke. T har en ekstra familie på fars side, O har ‘min’.
    Men hvor er jeg glad og lykkelig over, at O har valgt min lille familie.
    Hvis du har spørgsmål, så skriver du bare 😊
    Det er hårdt, But do it ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din besked her <3
      Og hvor er det fedt at høre, at du er helt tilfreds med dit valg og at det bare passer lige præcis til jeres lille familie <3 Og du har jo gang i samme konstallation som jeg (forhåbentlig) i givet fald ville få, hvis jeg kan "nå" det inden de 5 forsøg, jeg har gemt, evt måtte slippe op.
      Og KÆMPE tillykke med den lille O forresten…hvor er det fedt og stort <3
      Håber du bliver hængende, og JA det kan meget vel være at jeg vil spørge dig om noget løbende, tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gør det noget at have givet op ?