Kan det blive FOR solo at blive SOLO-MOR ?

Hverdagshjælp du kan købe dig til: nem hjemmebragt aftensmad

– Reklame – Kokkens Hverdagsmad

Hvem har ikke brug for lidt luksus i deres hverdag ??

Miiiig ! Mig !! Jeg har i hvert fald !

Ikke at jeg har så mange penge til at skyde efter den luksus, må jeg så også skynde mig at sige… Som alenemor på nedsat tid (33 timer/ugentligt) og ansat på et offentligt hospital, er pengene egentlig ret små og skal prioriteres. Men lige præcis det med at prioritere hjælp til aftensmaden, er jeg blevet SÅ meget fan af !

Som beskrevet i dette indlæg fik jeg øjnene op for, hvor lækkert det er at få måltidskasser ind ad døren, her i min skrækkelige graviditet. Den massive madlede gjorde, at jeg ikke kunne lave mad. Jeg kunne heller ikke tænke på mad, indkøbe mad eller noget som helst andet faktisk ! Så at få en skræddersyet og lækker madplan ind ad døren – sammen med alle ingredienserne dertil reddede altså vores aftensmad – og min stolthed – herhjemme. Og gør det stadigvæk !

For selvom den værste opkast og kvalme er væk, og jeg fungerer nogenlunde i en lidt begrænset hverdag, så er det altså stadig helt perfekt at få hjælp til aftensmaden. Jeg er faktisk blevet lidt afhængig af at få lækker, nem og hjemmebragt aftensmad ind ad døren om søndagen. Så starter ugen bare godt. Og der er gået sport i at få resterne brugt optimalt – både til aftensmad dagen efter (eller hvornår det lige passer), til frokost eller som grønt snacks til Lilletuts 10’er mad i skolen. Eller bare at få retterne spist op den pågældende aften, fordi det smager så godt, og man har mega optur over dagens lækre og varierede måltid.

Og jeg synes det er varierende – og lækkert. Og jeg får øjnene op for nye retter, nye sammensætninger, nye måder at tilberede på og faktisk også at simpelt nogen gange kan være det allerbedste !! Jeg glæder mig til aftensmaden hver dag – I kid you not ! Og jeg har faktisk ikke engang LYST til at købe takeaway/junk-food ! Og; DET.ER.STORT !! For det har jeg ellers ALTID ! Og lever jo midt i et mekka af just-eat, Wolt, pizzaria lige rundt hjørnet og alskens mulighed for at købe noget mad udefra… Men jeg har vitterlig ikke lyst !!! Og med mit forbrug på takeaway, som snildt kunne være 2-3-4 gange om ugen, jamen så sparer jeg altså penge med denne løsning på måltidskasser ! Og maden er sundere. Og mere varieret. Og med bedre – og mere naturlige – råvarer. Sooo much win-win !

Men altså min lille ret kræsne Tut, er nogen gange lidt på (over-?!)arbejde 😉 For selvom JEG elsker alsidig, smagfuld og varieret mad, så er hun lidt mere til det helt velkendte og nærmest smagsløse. Altså damen kunne leve af pasta (uden noget som helst, jo måske agurk), hvis hun fik lov. Og det HVER dag ! Så min kære datter på 6 år (snart 7) er kommet på en opgave. Men en god en af slagsen, og en helt nødvendig en af slagsen. Og den skulle jo komme før eller siden…måske skulle den i virkeligheden have været kommet før. Men NU er den her, og hun er faktisk ret sej. Hun smager på alt, det er aftalen. Men spiser det hun kan lide. Hun skal altid (udover ris, pasta, kartofler eller lign.) spise grønt, og skal også helst spise kødet….i hvert fald nogen bidder. Og på den måde er der altid mad til hende også, og hun går aldrig sulten fra et måltid. Jeg tror faktisk aldrig, at der har været en ret i de 3 uger, der har været for stærk – heller ikke den noget spicy gulerodssuppe fra denne uge, den røg lige ned.

Her lige et eksempel på min tallerken og Tuttens tallerken fra her til aften:

Vi har i alle de tre uger, som vi har fået maden fra Kokkens Hverdagsmad, fået måltidskassen Kokkens Favoritter, men vi kunne helt sikkert også godt have prøvet deres anden kasse: Sund balance, da især Lilletut ville være ret vild med “kødfri dage”, som der netop er i denne kasse. Du bestiller for en uge ad gangen til 3 eller 4 dage, og er der nogen af ugens retter, du ikke vil have, så kan du bytte dem ud (mod et mindre beløb). Kassen bliver leveret til din hjemadresse enten søndag eller mandag – du vælger. Mine har været leveret hver søndag kl 10 – faktisk samme tidspunkt og uden nogen som helst problemer.

Lad mig bare lige nævne igen at en sådan luksus, som nem, lækker og varieret aftensmad, er noget alle skulle unde sig selv bare en gang i mellem ! Jeg synes virkelig alle fortjener det ! Og retterne tager virkelig ikke lang tid at tilberede. Alt mellem 15-25 minutter – og nogen gange er det så nemt og faktisk færdig-tilberedt, at Lilletut brokker sig over at der ikke er noget hun kan hjælpe med 😉

Som sagt har jeg før skrevet om Kokkens Hverdagsmad HER

Og følger du med hos Momster.dk kommer der også her en større anmeldelse fra flere andre mommy bloggere også…

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan det blive FOR solo at blive SOLO-MOR ?