Som at hive en galdeblære med sten ud gennem navlen ! #dageiminhverdag

Helt kort: AV FOR HELVEDE !

Undskyld jeg bander ! Men det må man godt efter fødsler – og galdeblære fjernelser ! Helt sikkert min fødsel var værre; dårligere vejledt, mere udtrukket, million gang flere smerter og med tusind gange værre efterforløb på fødegangen og barselsgangen og hjemme… Men det her gør fandme også naller ! Og jeg har heller ikke været på toilettet til nummer to endnu her næsten 24 timer efter ! Og håber aldrig jeg skal det !

Min mave gør så ondt, at jeg ikke kan rette mig ud. Hverken i liggende og da slet ikke i siddende for slet ikke at nævne stående/gående stilling. Min mavemuskler fungerer ikke, da hele min mave er gået i smerte-krise tilstand og bare gør ondt. Luften, der er pustet ind i overkroppen gør ondt dels i højre skulder, i højre flanke og næsten også ned til højre del af maven nederst. Og venstre skulder og bryst selvom de siger, at det kan den ikke.

Især det nederst hul ved navlen gør ondt – som i 0-10 smerteskala (hvor en fødsel er 24) – svarer det til 10. Ej, idag efter masse af smertestillende måske 8, men igår aftes – og når Lilletut er hjemme – helt sikkert 10.

“Jamen den er nok hevet ud den vej, galdeblæren – også selvom det er det hul længst væk. De er voldsomme de kirurger. De hiver og flår temmelig meget…”! Sagde den søde sygeplejerske, der ringede og tjekkede op på mig i formiddags. Efter at jeg jo havde fortalt min nød til hende og min bekymring omkring hullet ved navlen, der bare gjorde ondt som en i satan…

Helt normalt. Spis masser af smertestillende efter skemaet ! “Yes sir – al ready doing it” Så meget at jeg blir lidt rundtosset og får tænkt ting igennem på en ny og spændende måde. Måske for spændende – forsøger at aftale med mig selvom at jeg ikke må skrive beskeder med super-duper ideer til hverken exkæreste, exkone eller diverse andre… Morfin-rusen varer ikke evigt, og jeg skal jo (formentlig) udfører ideerne uden morfin !

Jeg må ikke løfte eller bære noget tungt de næste 10-14 dage for ikke at få brok udgennem hullerne i maven. Og er dét lige en udfordring med Tutten !? Øh, ja, det er det ! Selvom min mor er her, så nytter det ikke noget, når JEG er her samtidig. Det er KUN mig der duer. Hun kan slet ikke håndtere, at jeg har ondt og ikke kan noget.

Min operation blev udskudt så længe igår- som i måske så på Snappen – at min mor måtte tage en taxi hjem, inden jeg overhovedet blev opereret for at ku nå at hente Tutten i børnehaven. Så da jeg “vågnende op” (tror aldrig jeg vågnede helt!) sad jeg pludselig der – udenfor opvågningsstuen – og skulle selv tage en taxi !! Problemet var bare at jeg var lige så hvid (eller gul) i hovedet som væggene og så kvalm og svimmel, så det gik ikke. Jeg ku sgu ikke – hvor stædig jeg end prøvede at være !! Jeg måtte ty til to livlinier – som slet ikke er mine længere – og selvom den ene virkelig prøvede at få det hele til passe, gik det ikke og min mor måtte smide Tutten i en taxi kl 18.30 og køre op på hospitalet… Lige dét jeg ville have undgået ! Tutti var bange for mig – altså at jeg var i smerter og dårlig – og krammede og krammede mig. Hun slap ikke før en rigtig sød sygeplejerske kom med en sodavandsis til hende ❤️

Vi fik lukket og slukket afdelingen, og jeg fik spurgt om de samme spørgsmål til 3 personer, jeg kunne slet ikke huske noget. Og fedt at have “snakket” med lægen i fuld rus !! Sådan noget gir bare så god mening…eller noget ! Men de var super søde alle sammen. Ikke et ondt ord om mine næsten-kollegaer, de gjorde alt deres bedste ❤️

Vi kom med besvær ned til taxien min mor, tutten og jeg, som en super sød taximand kørte, hold nu kæft jeg havde ondt, Tutti ville holde mig i hånden tværs gennem taxien og han prøvede at lette stemningen med pastiller og snak. Vel-hjemme (turen gik som i veer) gik mine smerter helt amok, og Tutti ku slet ikke kapere det ! Hun fik også akut ondt i begge ben, græd, sku ha plaster på overalt og ku ingenting. Vi faldt i søvn efter 4 små frost bøger, hånd i hånd helt tæt.

Min mor måtte komme med ekstra smertestillende, da mine smerter efter putningen toppede fuldstændigt. Jeg ku ikke bevæge mig overhovedet ! Ingen toiletbesøg, ingen tænderbørstning, ingenting – bare ligge helt stille. Natten gik på at undgå spark fra Tutten og få lidt søvn…

Dagen i dag har mest foregået i sengen – altså efter at jeg måtte stå op med tutten 05.30 og gøre alle morgenrutiner – mormor måtte ikke. Da mormor trillede afsted med hende kl .07.50 – med en sodavandsis som lokkemiddel – gik jeg helt kold i sengen og følte at alt poppede ud af hullerne i maven ! Avvv…

Nu er tutten og mormor hjemme igen, alle mine plastre er kysset af tutten, jeg er kysset og krammet – og hendes egne plastre er tjekket og nuset.