Som jeg ikke kunne skjule helt i gårsdagens juleaften-indlæg, går det ikke helt godt på hjemmefronten. Eller vi har nogen udfordringer på hjemmefronten, konen og jeg. Ja, lad os kalde det udfordringer, og se tingene så positivt så muligt. Altså helt positivt kan det nok ikke vendes til, men jeg vil forsøge ikke at have de alt for sortseende briller…

Eller dvs så godt som uden ord, for lige nu er jeg tom for ord – pæne ord i hvert fald. Jeg havde egentlig en kladde liggende til dette indlæg. En kladde jeg havde skrevet 1.juledag, og som bare manglede billederne før den kunne postes. Men lige nu, altså lige præcis nu (søndag, faktisk mandag, kl 00.12) kan den ikke…

I aften er det juleaften, nu der ikke længe til… Den sang gik mig og min søster altid og sang hele juleaftensdag (og nogen gange også i ugen op til, så var der bare længe til) da vi var små, så den har kørt lidt inde i mit hovedet, som soundtrack til dagen i dag. For vi venter jo også…

Men finder den mon også vej igennem en orkan som Bodil? Eller endnu værre (eller bedre); kan kærligheden finde vej igennem det “at få et barn”??! Personligt synes jeg at det virker som om, den har svære odds, når man har fået et barn. Et barn suger simpelthen al kærlighed til sig, så man skal være rigtig god til at…

Som de fleste måske har set på min Instagram(IG)-profil (ellers så skynd dig at tjekke det ud – link her fra siden

Tror de fleste mødre kender det…baby vil ikke sove – eller jo det vil baby gerne, men kun hvis det bliver på mor. Altså ovenpå mor så hun ikke kan lave noget andet. Forsøger man at snige den lille størrelse væk; over i sengen, ned på sofaen eller bare lige en centimeter til højre så man kan få blod og…

Ej, det kan simpelthen ikke være rigtigt – at stakkels Lilletut (og hendes stakkels mødre) skal være udsat for mere sygdom!! Feber over 39 igen (39.5), og en klattet, træt, pjevs og slap pige. Øv, nu gik det lige så godt. Glad pige i vuggestuen, der leger og krammer med de andre børn. Som har haft sovet halvanden og to…

Jeg har mor tid lige nu. 1 2 3 nyyyyd! NU! For jeg skal være hurtig. Ellers kommer jeg alt for sent i seng, og er så alt for sindssyg træt, når barnet vågner og skriger for syttende gang i nat. For slet ikke at tale om den lammende træthed, jeg kommer til at mærke to gange imorgen tidlig.Første gang…

Det gynger stadig! Altså inde i min krop i og på flere niveauer efter weekendens hurtige svip-jule-tur til Bornholm hjem til mine forældre. Lilletut og jeg var afsted alene, da Marie skulle arbejde dobbelt-vagt lørdag og singlevagt søndag, og vist også havde brug for et lille pusterum.Jeg var nærmest en lille smule nervøs over den store entusiasme konen lagde i…

Jeg er nok ikke den nemmeste at være kone til. Og jeg er da også ret sikker på, at Marie ville ryste bekræftende på hovedet til påstanden. Hun ville nok smile og grine samtidig, så man ikke helt vidste om hun tog pis på en, men jeg er ret sikker på, at hun ville mene det. Forhåbentlig elsker hun mig…