Rod, vin – og mere vin

Puha, så sad man her efter en tre ugers lang ferie og har nu brug for ferie fra ferie-hjemkomsten! Både min krop og mit sind har formentlig brug for 7-8 måneders detox fra indtryk, tilfældige sengetider, sol, strand, bedsteforældres hjælp, vin, hvidt brød og mere vin. Og lidt mere vin også. Yep mine arbejdsbukser sad strammere i mandags – og…

Lilletuts første ferie – uden mor og mama! “Ahh…”

Yep – überlortemor strikes again! Altså mig!! For ikke nok med at jeg sender mit 21 mdrs gamle barn (halvandet år+ for dem uden små børn) på ferie alene uden den trygge hjemmebase (mama og jeg), nej jeg nyder det sgu også!! Og hvilken mor gør det mig så lige til, hvis ikke lige præcis det i første linie. Shit…

Briller eller ej…(vi elsker vores børn)

For det gør vi jo! Elsker vores børn ubetinget om de så havde grønne ben, krøller, briller, kalveknæ og(/eller) et billede af Justin Bieber trykt på maveskindet. Og jeg elsker helt bestemt også Lilletut selvom hun skal have briller – i al fald nu hvor jeg har vænnet mig til det. Ej, jeg er bare sjov – selvfølgelig har jeg…

Sommerhus hygge – med dyr

Lilletut elsker dyr – som i E L S K E R! I har det sikkert på fornemmelsen udfra de indlæg jeg tidligere har skrevet om dyre-oplevelser (altså desværre ikke dyre oplevelser, men dyre-oplevelser med dyr! Desværre fordi at det har vi ikke penge til) fx dengang vi var inviteret med i Knuthenborg Safaripark til en hel dag i familiens…

Yde før man kan nyde???

Også med børn?? Jeg er vokset op med parolerne: “Du skal yde, før du kan nyde” og “Hvad har du gjort for fællesskabet idag?”. At man skal hjælpe til før man kan slappe af, og at man ikke bare kan overlade tingene til andre. Jeg har – formentlig derfor – altid haft svært ved at sidde stille og lave ingenting,…

Barndommens gade

Jeg har faktisk før citeret Anne Linnet i både overskriften og starten af et blogindlæg, den første gang dog noget mere trist se selv her, men hun er bare så god hende Anne (Linnet, vi er vist ikke helt på fornavn. Endnu.) Hun rammer bare plet i så mange af hendes tekster. I love it. Denne gang er det “Barndommens…

Lilletut har fået en far…

Ja faktisk to! Bedstefar og morfar – og hun kalder dem begge for FAR! Lidt akavet i barndoms Brugsen – hvor man arbejdede som teenager og alle kender alle – når Tutti højt råber “Faaaaar” til min far når vi er der sammen! Eller når hun hjemme i haven hos mine forældre også der højt råber “Faaaar” konstant og hele…