Og her mener jeg desværre ikke bloggen, men min egen lille Tut. Og altså ikke den søde slags vokseværk som sker hver dag, når de bare stille og roligt – og helt lydløst – bliver større dag for dag. Nej, jeg tænker på den slags vokseværk, som får de små krapyler til at græde og hulke højtlydt om natten, når…
Det er søndag, det regner og mormor er her stadigvæk. Tutten er blevet syg med høj feber, og ligger her på sofaen med røde kinder og tager sig en lur. Vi har ellers leget lidt i dag på trods af sygdom, og været ude på en lille tur til købmanden på løbehjul. Hun havde nemlig sit lille “friske vindue” der…
