Den lesbiske tidsregning

I mit indlæg for et stykke tid siden, hvor jeg afslørede at jeg havde fået en kæreste (læste du det ikke…nooooo! Læs det HER), nævnte jeg i en sidebemærkning “den lesbiske tidsregning”. For mig – og alle andre lesbiske – er det jo en soleklar ting; en tidsregning i maximalt overhalingstempo.

Men for alle andre – havde nær skrevet “normale mennesker” men skriver lige i stedet – STRAIGHT mennesker er det jo ikke sikkert, at den er helt almindelig kendt. Jeg har i hvert fald hørt fra et par læsere, at de synes at det var en sjov (og lidt mærkelig) term. Og det er den også – altså sjov. Nogen gange er den egentlig også lidt tragi-komisk. Og sand. For lebber er sgu hurtige på aftrækkeren – 3 ryk og en aflevering (som man siger) – og så er man flyttet sammen, gift og har børn.

Og 3-2-1 så er man skilt og flyttet fra hianden igen.

Jeg kender alt for mange der har udført netop den ovennævnte model – måske ikke nødvendigvis med børn – og når det så ikke holder, så tænker man jo selvfølgelig at det er pga tempoet, men det BEHØVER det jo ikke at være. For folk går jo også fra hinanden efter mange år. Men faktum er nu at mange lesbiske – og for så vidt også bøsser – bliver gift temmelig hurtigt. Om det er for at slå noget fast overfor folk og samfundet, altså for tydeligt at cementere den ikke helt “normale” kærlighed, er ikke til at vide.

Personligt blev min ex og jeg gift, idet hun ellers ikke ville kunne få lov til at adoptere Lilletut og ej heller få barsel og/eller rettigheder til hende. Så en mdr inden termin troppede vi op på rådhuset og sagde JA til hinanden foran familien i en ceremoni der varede mindre end 5 minutter alt i alt – meget lesbisk egentlig. Og måske netop af den årsag er langt de fleste lesbiske par gift på netop rådhuset.

For tiden slås vi lidt med den lesbiske tidsregning herhjemme kæresten og jeg! Forstået på den måde at vi prøver at modarbejde den. Instinktivt vil vi nemlig så gerne flytte sammen, få børn (vi er ikke helt enige om antallet), blive gift og nyde hele livet sammen…men hvornår må vi det??? Hvor lang tid skal der gå inden vi springer ud i det? Vi er jo begge klar til at gøre det NU. Som i lige nu. Men det må vi vel ikke?!?! For det ville være meget lesbisk at gøre det efter 1,5 mdr. Nogen ville måske ligefrem kalde det ugennemtænkt og uansvarligt for de børn vi hverisær hiver med ind i forholdet og altså i den fælles husstand. For mig; Lilletut, og for kæresten; Bodil (den franske bulldog). For er vi sikre nok på hinanden ? Kender vi hinanden til bunds? Har vi oplevet alle de dårlige sider og vaner hos den anden?

Det korte svar: sikkert ikke! Men…og havd så??? Man ser jo også ægtepar der vokser fra hinanden, udvikler sig hver sin retning og ligepludselig kun er venner. Ventede de så måske for længe? Kan det tænkes at de dræbte gnist, tænding og gejst ved at trække tingene i langdrag? Og måske er det mest kun drenge – og altså et straight problem – at de aldrig er rigtig klar og ikke ved hvad de vil med deres liv, og derfor ikke tør binde sig for hurtigt. Måske er vi kvinder mere selvbevidste omkring hvem vi vil have og hvem der passer ind i vores billede. Måske er vi bare meget mere effektive og behøver bare ikke alt den tænketid?! Og måske derfor er netop den lesbiske tidsregning et absolut MUST når 2 kvinder skal leve sammen. To hurtige tempi, to evner til at bestemme sig og vælge må jo sammenlagt give en noget mere eksplosiv cocktail end en mand og en kvindes deslige sat sammen må give…

Hvor hurtige var I til at blive officielt kærester, flytte sammen, blive gift, få børn ??? Er I med på den lesbiske tidsregning – lesbiske eller ej…?