…og så var det fredag – ugen der gak !

Ikke at ugen er gået stærkt, for det har den i grove træk ikke. Det der med at føle og tænke for meget, gør bare at dagene trækker ud ! Minutterne trækker ud – og de der skide 90 sekunder, som jeg blærede mig med HER, bliver bare så freaking laaaange ! Og kommer igen og igen !

Lige pt går min hjerne fuldstændig nyttesløs i selvsving over skete ting. Og vi snakker altså skete ting helt tilbage fra dishede folke- og gymnasiekærester, til spildte “Plan B” aftaler (Bo, hvor blev du af ?! ;)), til ting de fornyligt aflagte ex’er og jeg (EVT) kunne have rettet på. Og dét – mine damer og herrer –  må jo i dén grad siges at være definitionen af “at græde over spildt mælk”. Temmelig nyttesløst, ligegyldigt – og egentlig bare opslidende uden særlig meget konstruktivt ! Foråret er her, solen skinner og humøret burde være løftet et par takker alene af den grund, så HVORFOR kører i negativ spiral – nedad – om alt der var engang !? Ting sker af en grund. Gode ting slutter – for at bedre kan begynde. Som I også så sødt siger til mig, men dammm nogen gange er det forkromede overblik svært at opretholde. Og tro på !

Jeg er mester til at smide ting væk, som kræver for meget af mig. Som kunne være for lykkelige. Lykkelig kærlighed kender jeg ikke, har aldrig mødt / lært den og er ej heller blevet tryg ved den – og derfor tror jeg sgu nok heller ikke på den ! Men jeg prøver altså – at tro på den; for det skal jeg siger Louise. Og derfor prøver jeg at smide negative spiraler væk. At sige til mig selv at savn fylder 90 sekunder, og så er det mig selv, der skal vælge at tænke på noget andet. Men det er fil’me svært. Og andre, noget lettere måder, at fortrænge savn og sorg trænger sig på. Andre noget mere kortsigtede og knapt så voksne måder selvfølgelig; som at drikke sig fuld, knalde med en masse og evt finde de gamle metoder med barberbladet frem.

Jeg vælger ingen af dem. For jeg magter det ikke engang. Min diæt og kommende operation siger nul alkohol, jeg gider ikke barbere ben og det med at skære i sig selv bliver bare ved tanken… Eller dvs lige i aften vil jeg tage ud og drikke nogen øl med en veninde, bare for at komme lidt ud ! Hun gider ikke helt, men jeg har tvunget hende 😉 For at sidde og tænke for meget herhjemme og gå i seng kl 19, er altså ikke så opløftende. Uden barn ! Så må diæt og operation lige komme i anden række bare i dag. Og det bliver ikke vildt har vi lovet hinanden – eller jeg har lovet hende at hun ikke behøver blive vild. Mig selv kan jeg ikke lige snakke for. I dag. Heller ! 😉

Hvad skal I ??