Så sent som i går gjorde jeg begge ting. Irettesatte nogen andre børn i Brændesgårdshaven og kyssede
Se næste indlæg >
Jeg havde en fødselsdepression – altså før, under og efter fødslen !
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har sat ord på forløbet under og efter min graviditet før. Og jeg tror faktisk ikke jeg har kaldt det en fødselsdepression før ?! Men det giver overordnet bare så pisse god mening; hvis altså en fødselsdepression godt kan komme, når graviditeten starter ?
Jeg laver et overblik, tilbageblik og svarer på nogen super personlige spørgsmål over hos den altid skønne og mega søde Juliane Harkjær (tidl. Juliane Axen) HER….
(Uddrag af Julianes post…)
Hvornår fandt du ud af du havde en fødsels depression?
….
Shit hvor har jeg grædt ufatteligt mange tårer. Skubbet sindssygt med mennesker fra mig. Og bare været et helt andet mig ! Det må da også siges, at jeg har mistet (hvad der føles som alt) rigtig meget undervejs.
“Rigtig meget” sikke en lorte underdrivelse…
Jeg er helt sikker på, at jeg havde været et andet sted i mit liv, hvis ikke depressionen havde kvalt mig – og mine omgivelser. Jeg ønsker det ikke det for mine værste fjender – det er sgu spild af liv !
Her 4 år efter er jeg ved at få snuden oven vandet. Jeg har brugt min blog meget. Og fået en del hug undervejs. Dels for mit noget bramfrie og udadreagerende indhold, som til tider har været meget sort, ulykkeligt og negativt…men at have en bragende depression, reagere på ens anti-depressiver (negativt) og så miste alt samtidig var for meget til mit ellers positive sind ! Jeg undskylder for såvidt ingenting, det er bare forklaringen – som jeg kan se her i bakspejlet 2-3-4 år efter !
Shit !
Mange i blog-verdnen (læsere, andre bloggere, diverse andre kollegaer osv) kender ikke mit rigtige jeg. Desværre. Håber jeg hen ad vejen får chancen for at vise det frem – og at de folk er parate til at tag det ind. Det der med første/andet hånds indtrykket kan jo være svært at deale med.
På trods af de værste 4 år i mit liv, har jeg fået det ALLER-YPPERSTE ud af det….min datter.
Sender dig tusindevis af kram!!!
Jeg har været igennem 2 fødselsdepressioner og den sidste startede også da jeg var ca 20 uger henne.
Det tiltog og efterfølgende, da min datter var født, blev det et rigtig helvede.
Den jeg fik med min søn, var “overstået” efter ca 4 måneder. Dog måtte mine forældre agerer primære personer for ham de første 2 måneder også var jeg med på sidelinjen. (Var 20 og havde netop fået konstateret borderline)
Med min datter startede det før og gik først rigti over, da hun var omkring 2 år!!
De første 7 måneder havde hendes far barsel og tog hende, for jeg var på randen af, at tage mit eget liv 🙁
Da hun blev 12 måneder kunne jeg pludselig se, at hun var sød og begyndte stille og rolig på en tilknytning.
Min ældste blev 7 i juni og den yngste blev 3 i april. Jeg er fuldstændig benoret over, at vi har det så godt sammen alle 4 her hjemme og elsker, at jeg kæmpede og overlevede!!
Da jeg var 25 blev jeg steriliseret, med anbefaling fra min læge.
Både de profesionelle og jeg, var af den overbevisning, at blev jeg gravid med nummer 3, ville jeg IKKE overleve ❤️