Dyr Win-win'der fundet - vind stadig Kärcher og Duplo (lige om lidt...)

Tragedien om Frost koncerten og Føtexs dyresamlekort. Undertitel: når curling-forældre skal ha tæv!

For det skal de altså – de forældre! Tæv, bank og ruskes! Jeg havde egentlig svoret at jeg ikke gad beskæftige mig med begivenhederne og de frygtelige forældre…men nu gør jeg det så alligevel lidt. Også fordi det er et lidt betændt emne at tage op! And I like that 🙂

frostogkort

For hvor meget kan man seriøst tillade sig at brokke sig – og skabe sig – over gratis fornøjelser? Hvor meget kan man kræve at ens eget barn skal inkassere uden selv at have gjort noget for det?! Og seriøst klage over et påfund andre har gjort – for at glæde andre! Klage og skrive trussels- og sviner beskeder på facebook! Ar’men jeg er da rystet i min grundvold!! Og faktisk også irriteret. For hvad er det lige at de forældre giver videre til deres børn??

– at det er okay at svine andre til, hvis man ikke billiger det de gør !

– at det er okay at klage over ting man får gratis serveret !

– at det er i orden at være passiv aggressiv !

– at te sig som en forkælet møgunge !

Shit – og så skal vi andre trækkes med deres unger efterfølgende! Unger der formentlig regner med at Verden er bygget op omkring dem og FOR dem! Børn der ikke rører en finger og forventer at andre varter dem op, underholder og servicerer dem på den måde de vil have det! Og gøres det forkert – jamen så kæfter man da bare op; og klager og bruger grimme ord – for det er da helt okay til andre helt øjensynligt anden rangs og dumme mennesker!

Jeg ved godt at jeg er provokerende og sætter det på spidsen, men for dævlen jeg synes at det er en uheldig udvikling det tager! Hvor forsvinder almindelig spontan “Jeg har lyst til at gøre noget godt for dig/jer” mon hen, hvis der gang på gang opleves at folk sviner, brokker og klager sig over det, hvis ikke det lige falder i deres smag? Hvad er der blevet af udtrykket “Ti – hvis du ikke har noget positivt at sige” ??

Børn skal ikke nurses i hovedet og numse, de skal ikke opleve at alt er til for dem og at alt er til ud fra deres ønsker! Man må altså godt opleve lidt ØV i sit liv; om det så er til en gratis koncert eller når man pakker en gave ud. Jeg tror sgu ikke man bliver ødelagt af den slags ØV’er. Hvorimod ØV’er som jordskælv, sult, død og ødelæggelse helt bestemt læner sig noget mere over mod kategorien “tragedier” og altså ting der helt sikkert godt kan ødelægge en.

Relief – mangler der. At tingene sættes i relief. Og at man snakker pænt. Også på skrift #pointtaken

 photo 49B98255-8ADF-41AE-A356-08F63FAF62CC_zpsjrfm4hk4.png

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dyr Win-win'der fundet - vind stadig Kärcher og Duplo (lige om lidt...)