Skagen tur-retur på en aften og en morgen…

Indeholder reklame for hotellet Color Hotel Skagen <3 I fredags kørte Lilletut og jeg afsted mod Korsør. Dette var dog ikke den endelig destination, da køreturen den dag skulle blive en pæn del længere… Der var dog en pointe (en mening med galskaben)…vi skulle nemlig hjem til den søde Mie (fra bloggen Mammarose) og hendes to unger (Magnus og Anna), som bor i netop Korsør, for at køre med dem videre til Skagen. Eller altså bla til Skagen…for egentlig skulle vi mod Norges land – Kristiansand – og til endnu et besøg i den fantastiske dyrepark (Dyreparken), som dels er en park med dyr og dels et kæmpe tema-land over den norske forfatter der har skrevet bla “Kaptajn Sabeltand”, “Folk...
   

Sko og sandaler til små fødder – med en fodmåler

Reklame – Growingfeet.dk  Her til sommer skulle Tutti, som alle andre børn formentlig, have sig et par nye sandaler. Vi har de andre år været ret glade for angulus’ sandaler, så dem var jeg ret opsat på, at hun skulle have igen i år. Tutti har nemlig lidt brede fødder med en lettere høj vrist (som sin moar), og det synes jeg, at de angulus modeller vi har haft tidligere, har matchet ret godt. Og lige i år har overskuddet ikke været til at gå ud og prøve sig frem efter nye slags, så en internet bestilling blev sat i værk. Tutti måtte vælge selv inde på GrowingFeet.dk (under angulus modellerne – ingen grund til at udfordre skæbnen). Der var...

Jeg kysser stadig mit barn på munden…

Og “stadig” fordi jeg også skrev om det her (Jeg irettesætter andre børn – og kysser mit barn på munden), da det var oppe i medierne sidste gang… Det er egentlig ret sjovt at læse det indlæg…for meget er det samme, men meget har faktisk også ændret sig ! Nu hvor Tutti lige er det ældre, kan jeg faktisk godt forstå grænsen med pædagoger og andre “fremmede” (her menes ikke-familie og nære venner), der ikke skal kysse hende på munden. Det havde jeg det egentlig fint nok med engang (i vuggestuen og der omkring), men nu er det måske lidt mere grænseoverskridende at tænke på… Ikke at jeg nødvendigvis ville gøre et nummer ud af det, hvis det skete. Men...
   

Længere mellem snapsene

Pause – Stilhed – Tystys – Længere mellem snapsene…tja, kært barn har mange navne, som man siger ! De af jer, der har fulgt med et stykke tid ved, at jeg “normalt” skriver mellem 2-3 (4 i min storhedstid) indlæg om ugen. For tiden er der et hver eller hveranden uge, og det er der flere grunde til… Mit arbejde…dræner mig for tiden fuldstændig. For første gang i maaaange år – nærmest nogensinde – har jeg ikke lyst til at tage på arbejde. Jeg er ked af den måde personalet på hospitalet bliver behandlet. Jeg er ked af den måde patienterne bliver behandlet på – og jeg er virkelig ked af den måde tingene og den såkaldte “udvikling” bliver håndteret...

Tutti tester Reima overgangstøj. Tøj der dur !

Reklame For bare et år tilbage kendte jeg ikke Reima personligt… altså det vil sige, at jeg jo selvfølgelig havde hørt om det, men aldrig selv havde prøvet det på Tutten. To af mine kollegaer havde lovpriset det – og egentlig fortalt mig, at som “udflytter-mor”; hvordan kunne jeg ikke kende det ?!? Og på stående fod (siddende balle) kan jeg da heller ikke forstå, hvorfor der som netop “udflytter-mor”, skulle gå så unødvendig lang tid, før Tutti fik prøvet deres fantastiske tøj ! Once you go Reima, you never go back ! Er der vist et saying der siger ! Og det holder stik. Jeg kan hvert fald aldrig putte Tutti i noget ligegyldigt overtøj igen. I vinters havde...

Forældre; vi må steppe op ! Fri for mobberi !

Jeg sidder her på Østre Farimagsgadeskole og er vidne til noget mit hjerte slet ikke kan bære ! En lidt stille forsagt dreng prøver at lege ved siden af nogen lidt mere højlydte drenge på samme alder, samme klasse sikkert. Pludselig står drengen og gemmer sig nede i kælder-skakten ved siden af legepladsen. Vega leger og jeg nyder solen – indtil jeg pludselig hører, hvad den ene af de andre drenge siger til ham drengen nede i skakten, mens han står helt lille, sammenkrøllet og med ryggen til… Den anden dreng går roligt ned af trappen mod drengen, mens han – med skræmmende glad stemme – siger: Ej hvor er det bare synd for dig. Ingen vil lege med dig....
   

En god nem ide – kagepyntning for børn

Reklame I søndags var Tutti og jeg inviteret til et rigtig hyggeligt event, som Tutti havde glædet sig længe til…En eftermiddag i kagens tegn sammen med Karen Volf. Altså ikke selveste, da hun er død for mange mange år siden, men hendes “efterkommere” i form af tørkager, lagkagebunde og kiks i store dejlige mængder. Selv billedet på selve invitationen – og som btw pryder hver pakke med lagkagebunde – så top-indbydende ud (og viste sig at være kreeret af søde Anne-Sophie Lahme selv). Og man tænkte, at dér kunne man ikke gå helt galt i byen. Og det gjorde man så heller ikke. Da vi ankom var bordene dækket med alt godt til små kreative bagere. Og som Tutti stolt...

10 år efter telefonopkaldet

Ja, 10 år ! Ti år…så længe er det faktisk siden (give and take), at jeg foretog det telefonopkald til min far, som ændrede så mange ting pænt radikalt. Altså dét telefonopkald der ikke gik særlig godt – det telefonopkald, som jeg beskriver i indlægget HER, og som i alle sammen har været så pisse søde omkring. TAK for alle de søde og støttende ord, kommentarer og beskeder – You freaking rocks <3 Det har sat så åndssvagt mange spor, det telefonopkald. Og jeg forstår egentlig godt nogen af jeres undren over, hvordan jeg bare har kunnet acceptere og “været med på legen”. Det har jeg sån helt overordnet set heller ikke været. Det har været pisse svært. Det har...

“En pige-kæreste ? Ej, NEJ – lad vær og sig det !”

Efterfulgt at et: “Så må du virkelig tænke dig bedre om næste gang” ! Var min fars første to sætninger efter at jeg laaangt om længe havde fået taget mig sammen til, med bævende hjerte og en puls på 500, at tage telefonen og ringe hjem til dem på Bornholm og endelig fortælle dem “nyheden”. Min daværende (pige)kæreste var nærmest allerede flyttet ind i min lejlighed, og havde længe opfordret mig til at fortælle dem om hende – eller bare det, at hvis de kom på besøg en anden gang, så boede hun der altså. Min pige-kæreste var meget støttende omkring, at jeg skulle fortælle det til dem, for som hun sagde: “De KAN da ikke andet end at tage...
   

Vi er sammen i hjertet !

At være sammen i hjertet, er en frase jeg har lært Lilletut i sidste uge. Det lille menneske kæmper simpelthen så stærkt med følelser som kærlighed, “svigt”, om at forlade eller blive. Hun elsker og føler så stærkt, at hendes lille krop og lille hovedet vist ikke helt kan følge med. Selvom hun har været skilsmisse-dele-barn i nu snart 2,5 år, så fylder det stadig en del. Eller det er nok nærmere, at det fylder “på ny”. Hun er blevet ældre nu – stiller flere spørgsmål og tænker endnu mere over tingene, og sætter dem i nye perspektiver. Så det “nye” brud hjemme hos mama, har virkelig bragt en masse frem i lyset. En masse følelser som hun ikke kan...

Når hjertet brister

Tutti har det lidt hårdt for tiden. Om det er fordi mamas liv er lavet om ? Om det er fordi mama og jeg ses noget mere ? Eller om det bare er en snart 4,5 års periode….det ved jeg ikke ?! Men det river sgu i mit hjerte. Nu har vi to gange indenfor den sidste uges tid, hygget med mama hjemme hos hende efter at deres samvær er slut – og begge gange er endt i hjerteskærende gråd, langtrukkent “farvel” og efterfølgende grådfyldt FaceTime. I morgen prøver vi så, at mama kommer her med Tutti efter deres samvær i dag. Måske er det bedre, når mama aflevere på basen her ? Måske skal afskeden være mere “clear-cut” og...

Hun blev bare så glad

Siden “vi sås sidst”…altså os her på domænet, dig og mig (og de andre) i fredags, er der ikke sket alverden. Det er trods alt blot et par dage siden…men alligevel er der da sket lidt, og et par tanker eller tusind er røget gennem knoppen på mig. Jeg har været alene, meget alene, hvilket på en måde lader mig op og den en anden måde tapper mig lidt. Jeg vælger det jo 110 % selv, glæder mig til det skal ske og nyder det mega meget. Men jeg savner også lidt selskab, når jeg er midt i det. Har lyst til at skrive til alle (der er i nærheden – og det er altså aaaalt for få veninder nu...