Lilletuts hverdag #1; Udflytterbørnehave – fordele og ulemper

Helt apropos mit indlæg den anden dag om at jeg ikke nødvendigvis skriver så meget om børn, børneshopping osv, så gør jeg det jo alligevel til tider. Som nu hvor jeg har lyst til at fortælle lidt om Lilletuts hverdag. Altså den hun har uden mig i hendes elskede børnehave.

Tutti kan da godt vågne en sjælden gang (faktisk gjorde hun det her imorges) og ikke vil i børnehave. Men den tanke eller fornemmelse forsvinder dog lynhurtigt igen.For mest af alt elsker hun børnehaven, de voksne og alle hendes børnehavevenner. Hun har hendes allerbedste veninder på hendes stue, som hun har fulgtes med helt siden de startede i vuggestuen. Hun elsker dem, og fortæller gerne at de er kærester alle tre og hun elsker at planlægge ting, de skal lave sammen og finde gaver og små lækkerier til dem. De leger flittigt sammen efter børnehave også. De er et trekløver på godt og ondt, og selvom de kun er 3 år, kan de altså godt være nogen finker og skubbe hinanden, holde den ene udenfor osv osv. De voksne i børnehaven er heldigvis helt på beatet med trekløveren og gør alt hvad de kan for at undgå fnidder. “Nul tolerance” er deres holdning heldigvis. De har nu alle tre gået i børnehaven siden i sommers, Tutti startede i juli, og fnidderen er vist mest af alt fadet ud og der er kommet andre børn til, som de også leger med.

De voksne i børnehaven er bare alt for omega. De elsker deres job – og børnene – og det kan mærkes tydeligt. De holder sammen og hjælper hinanden, og er bare SÅ geniale for børnene. Der er orden, struktur og masser af læreplaner og ideer, så jeg er ikke et sekund i tvivl om at Tutti bliver stimuleret og udviklet, som jeg formentlig aldrig ville kunne gøre det. I tykt og tyndt – som man siger det. Og da Tuttis ene (elskede) pædagog blev dræbt for nu et par uger siden, var sammenholdet, pædagogikken og professionalismen i højsædet.

“Moaar, jeg siger det til de voksne i børnehaven”!! siger Tutti tit, når hun føler at jeg er for streng overfor hende og driller hende. Hun er helt med på, at de bestemmer 😉

Som mange andre Københavner-børn går Lilletut i en udflytterbørnehave. En sådan fungerer på den måde, at man har en “Opsamler” på børnehavens egentlig adresse og så kører i bus ud til den egentlige institution på en anden adresse – tæt på eller midt i skoven et sted. Tuttis børnehave har opsamler (og vuggestue) her på Østerbro ved Trianglen og kører så i to busser til Allerød, hvor de har en lækker nybygget stor institution med tilhørende kæmpe legeplads og naturgrund samt ikke langt til skoven. Et fantastisk sted, hvor der er plads til alt slags leg inde og ude. Foruden legepladserne har de bålplads, køkkenhave, snedkerværksted og spisepladser udenfor. De prioriterer bestemt udelivet og er gerne ude hele dagen, men de har som sagt også en ret stor nybygget institution med 4 stuer, garderober, kontor og køkken, hvor de også kan være. Der er masser af legetøj, kreative aktiviteter. Den rummer egentlig det hele.

De voksne gør meget ud af at lære børnene om at færdes i naturen; passe på den, bruge den og nyde den. Og at lære at forstå den og kunne kende udviklingen i den samt årstidernes skiften.

Der er så mange fordele, som bestemt og helt sikkert overskygger de ulemper der er. Men skulle jeg prøve at liste begge dele op, så kommer det her…

Fordele:

• Masser af udeliv ! Masser af frisk luft !
• Masser af fysisk udfoldelse, aktivitet, brug af kroppen.
• Fede ugentlige ture i skoven, til søen og fiske og rundt i området.
• Mad ved bål.
• Afprøve sig selv i snedkerværkstedet.
• Hjælpe i køkkenhaven.
• Viden om at færdes, bruge og nyde naturen dagligt.
• Ingen sygdom stort set – ingen “ringen hjem”…
• Trætte brugte børn når dagen er gået.
• En afvekslende hverdag for børnene

Ulemper:

• At skulle køre i bus dagligt ud/ind af byen – for Lilletuts vedkommende 30-40 minutter hver vej.
• Morens frygt for at bussen køre galt på turen i myldretiden både i byen og på motorvejen.
• Ikke så fleksibelt mht aflevering og afhentning, da bussen kører (for Tuttis vedkommende) kl 8.45 og er hjemme igen på Østerbro kl 15.15. Man kan selvfølgelig både aflevere før og hente efter bussen kommer hjem, så sker dette bare i Opsamleren. Tutti møder fx som oftest (med mig) kl 07.00 – og hentes ved bussen.
• Kontrol-moren ved ikke hvilket tøj der ligger i garderoben i den egentlig børnehave, og tingene bliver måske lidt hurtigere væk, fordi man ikke selv lige kan gå en “opsamlingsrunde”.
• Pædagogerne kan være lidt sværere at “få kontakt med” ved afhentning, da de ikke kan stå og snakke i længere tid ved bussen. De skal jo holde øje med børnene.
• At de skal gå hen til bussens holdeplads – mere eller mindre trafikeret (pyllermor).
• Trætte børn der stimler ud af bussen. Mange har fået en lur på vejen (nogen gange lidt dumt tidspunkt) og skal lige vågne. De kan være lidt trætte at have på legeaftaler efter sådan en lang dag.

Læg endelig lige mærke til at fordelene er KLART til barnets fordel, og at ulemperne mest er til kontrol-freakkens udfordring og ikke noget der på nogen måde kan udkonkurrere fordelene.

Jeg var aldrig i tvivl, da jeg hørte lederen fortælle om institutionen til deres åben hus arrangement, da Tutti var helt lille. Jeg var solgt – og Lilletut blev heller ikke skrevet op noget andet sted end her. En udflytter med de lækre muligheder, en helt fantastisk leder med de fede visioner, så kunne det kun gå godt – og så navnet: MåGodtLand ! Så er der jo ingen tvivl !

Hvor har du dit barn i institution ?? Hvad er vigtigt for dig ? Og hvis du er ny mor, kunne du så bruge mine fordele og ulemper i dit valg af institution ??