Om at finde sit barn igen, og tømmermænd – begge slags !

Så er hun hjemme igen, Vegsi. 4 dage hos sin mama, som vist mest af alt lige nu føles som hele hendes liv. Efter sådan en weekend, som jeg har haft denne gang (igen), er det lidt som om at livet er passeret forbi. Som om jeg aldrig har været mor – og lidt som om jeg aldrig vil kunne finde ud af det igen !

Måske I andre fraskilte kvinder kan tilskrive jer følelserne ? Når livet skifter i kontrast henover en weekend, hvor man ikke har sit barn ?! Seriøst, der er gået 2 år siden mama og jeg gik fra hinanden, 2 år hvor min lille baby har måtte undvære mig flere dage ad gangen, eller lad os sige det som det er: 2 år hvor JEG har måttet undvære min lille baby. Min lille baby har haft det godt med sin mama. Heldigvis !

Tænk at være tvunget til at undvære sit barn ! Tænk at skulle give afkald på ens mest dyrebare ?

Og tænk hvad man nogen gange får udrettet i mellemtiden mens man undvære…! Og dét er altså ikke særlig tit særlig meget for min del ! Jeg er mest træt, syg eller arbejder. Eller laver crazy ting som denne weekend…

Denne gang har min venten nemlig været bedrevet med ting som; en “date”, en dramtisk førfest, en (dramatisk) kvindefest, selv at have stået for en pæn del af dramatikken og egentlig – endnu en fucking gang – haft en weekend som dengang jeg var ung, frisk og bestemt ikke var mor !

Og alt det skal så processeres inden barnet hentes i børnehaven igen mandag. Og det når jeg aldrig !! Så mens vi cykler hjem fra børnehavne, føler jeg mig tit noget akavet. Flashbacks til det der er sket, de mennekser der er blevet ked af det og bare flashbacks til vilde (og lækre) begivenheder, er bare akavet på turen hjem med det barn, som har været væk og undværet under begivenhedernes gang. Kan man tillade sig sådan noget som mor ? Ansvarlig mor ?

Vega skal også lige lande efter en forlænget weekend hos sin mama, og en dag i børnehaven kan man tydelig mærke. Hun vil gerne sidde og putte i sofaen med lidt snacks og lidt tegnefilm. Og det får hun lov til. Også fordi at jeg synes det er rart, at sidde tæt og finde hinanden igen.

Så nej, det blev (heller) ikke denne weekend, hvor hytten blev renskuret, bilen blev ordnet, bloggen blev fyldt med indlæg, mails blev besvaret og julegaverne blev købt. Men jeg har haft det dejligt, egentlig. Jeg har hygget med veninder, og så har jeg haft (tiltrængt) nærhed – omend det vist har gjort et par stykker lidt kede af det. Og så har jeg haft tømmermænd (igen). Begge slags. Både de fysiske og de moralske. I en alder af 35 (snart 36) og som mor.