Knald for Danmark – men fød’ UDEN en jordemoder…og helst et andet sted end på hospitalet ! #andgoodlucktoyou
Danmark er fandengalermig (jo her må man godt bande) så mega hyklerisk !!
Der laves et kæmpe tv-program (for masser af penge) for at opfordre folk til at “knalde” flere børn frem i Danmark… !
Der laves reklamer der viser at mødre ikke får nogen børnebørn af deres store børn… !
Og alle statistikker viser at Danmark er et aldrene land fordi:
DER FØDES FOR FÅ BØRN !!
Men for dullen altså…vi er jo efterhånden nød til at føde dem alene selv UDEN en jordemoder. Og helst derhjemme også – for der er heller ikke fødestuer nok på landets hospitaler !
Helt ærligt så synes jeg at Danmarks offentlige sektor er til grin. På alle fronter. Spillet bankerot af to forskellige regeringer – for her snakker vi jo både Rød og Blå blok – der på skift har haft magten til at køre hele butikken i sænk !! Der bliver hvert år sparet flere hundrede tusinder millioner kroner på alle hospitaler, på alle afdelinger og for alle patient-typer (måske lige på nær hos cancer-patienterne), så alt personale skal løbe så stærkt og prioritere i alle opgaver, så det er de færreste der føler, at de har gjort deres fags bedste. Jeg har før skrevet om det HER i et indlæg om hvordan spareplanerne dræber; et indlæg der blev delt og delt på de sociale medier.
Men hvornår er “nok” nok ?!
Nu er sparekniven også lagt for de nyfødte uskyldige børns strube ! Nu er det små menneskeliv vi jonglerer rundt med ! Og disses forældres. Kvinders ve og vel; før, under og efter en fødsel ! For fjerner vi de professionelle og dygtige jordemødre, der skal varetage netop graviditeter, fødsler, kejsersnit, syninger af bristede kvinder (fra A- Z hvis du virkelig har “tabt i lotteriet”), hjælp til ammestart osv osv, så er det jo netop det vi gør. Vi sætter – på bedste gangstervis – en kniv foran struben på de små nyfødte og deres forældre. Og faktisk snitter vi også lidt – men håber det ikke bløder SÅ meget !
Helt personligt har jordermødre – og mangel på samme – haft kæmpe stor betydning i mit liv. Ja, måske kan jeg ligefrem takke mangel på jordemødre samt deres tid og overskud, for at min familie og mit ægteskab er ødelagt den dag i dag !!?
Ja, det er noget af en påstand, men faktum er at travlhed, glemsel og mangel på jordemødre på Herlev Hospital, da jeg havde født Lilletut, gjorde at vi lå 5 timer alene på fødestuen (med blod alle steder) UDEN nogen fortalte mig og hjalp mig til at få lagt Lilletut for brystet. Jeg var SÅ langt væk på alt mulig smertestillende, lattergas, epidural, morfin, UND ALLES at jeg ikke engang kunne sige mit eget navn…og amning tænkte hverken (eks)konen eller jeg på. Jeg var blevet syet – og sprættet op – og syet igen af først to læger, for tilsidst at få en jordemoder der ENDELIG fik tid til at hjælpe den unge læge med at få mig syet færdig. Næsten to timer tog det. Og JA, det blev noget lort alligevel og ALT for stramt ! (Det “hygger” jeg mig stadig med den dag i dag !). Da portøren, efter de der 5 timer (der var også mangel på portører nemlig), kom for at køre mig op på svangerafdelingen, hvor vi skulle ligge til observation (fordi jeg havde taget antidepressiver under graviditeten), nåede en SOSU-assistent lige i forbifarten at lægge Tutti til brystet hos mig, men hverken Tutti eller jeg kunne finde ud af det (og det gjorde SÅ PISSE ONDT) at det ikke blev til noget. På afdelingen vi kom op til, var der også travlhed, så ingen kom og hilste på os før flere timer efter – og min mor havde endda været ude for at brokke sig / undre sig højtlydt.
Lilletut fik altså INGEN mad i alle de mange timer. Hun kom ud kl 15.16 og vi var på afdelingen ca kl 19…og fik “besøg” af en jordemoder til natten… Lilletut lagde sig til at sove.
Og tabte sig. MEGET.
Amningen fungerede ikke. Personalet havde ikke tid til at hjælpe – andet end at komme med den frygtelige malkemaskine. Og til at skælde mig ud fordi jeg “aldrig ammede mit barn” ! Jeg græd. Ekskonen sank en ekstra gang og blev dybt frustreret og gal.
Vi var alene på stuen hele dagen. Man kunne trække i snoren og så kom de omkring to timer efter, så det stoppede vi med. Vi HADEDE at være der, men Lilletut tabte og tabte sig, så vi til sidst blev truet med at “…hvis ikke det stoppede så røg hun på (en eller anden ) afdeling med sonde!” Personalet havde travlt. Og ingen havde overblik over vores situation. Jeg spurgte flere gange hvad det der “indlagt under observation” betød, for der var jo ingen “observation”…det kunne de egentlig ikke svare mig på !!! Jeg var det meste af tiden ret chokeret, og bange for hende den sure jordemoder. Hun skulle være den dygtigste, sagde de ude på gangene, men hun skældte mig altid ud fordi jeg ikke kunne amme mit barn, og jeg følte mig altid så mega lousy, når hun havde været der. Jeg græd, og ekskonen trøstede – men følte sig magtesløs.
Jeg ved ikke hvad det værste var, men kandidaterende til “det værste” var, da vi skulle sendes hjem efter 5 dages “observation”. Lilletut havde endelig holdt vægten, MEN amningen fungerede overhovedet ikke, og der kom så lidt ud når jeg malkede at de hele tiden mente jeg gjorde det forkert. Vi følte os som Verdens dårligste forældre og ville bare VÆK fra det frygtelige sted, hvor vi kun fik skæld ud. Udskrivningssamtalen var med en sygeplejerskestuderende, der desværre fik givet os Verdens dårligste og mest ødelæggende råd: I skal da ikke vække hende hver tredje time for at give mad – hun skal da bare sove. Små børn skal sove !!!
Hun kendte overhovedet ikke til vores situation !!!
Hun vidste ikke at vores barn netop prøvede at undslippe sin forgæves sult ved at sove. Hun vidste ikke at vi havde været indlagt i 5 dage under observation for anti depressive symptomer. Hun vidste ikke jeg var en “sårbar gravid/fødende”. Hun vidste ikke at min amning ikke fungerede. Hun kendte os ikke, og vidste slet ikke nok. Faktisk grinede hun af situationen og sagde at vores bekymringer “…vist var lidt i overkanten” !!
Efter samtalen kiggede vi på hinanden og vidste nu hverken ud eller ind ?! Var det hele en overdrivelse ? Kunne vi bare lade ungen være – og lade være med at amme (og malke) hver fucking 3. time ?!?!? JUHUUUUUU – jeg kunne udskyde smertehelvede og mislykkesfølelsen til ungen selv vågenede !!!
Det var næsten for godt til at være sandt, så vi måtte hellere lige ringe på jordemødrene inden vi gik hjem. Vi trak i snoren. Ventede. Okay; gik så på toilettet. Ventede. Pakkede alle vores ting. Fandt nogen bleer og tag med hjem. Ventede. Ekskonen tog tøj på; hun ville hjem – og det kunne kun gå for langsomt. Da vi havde ventet to timer (eller mere) gav vi Lilletut (som lige havde fået sit navn – Vega Le) tøj på (en stor plysset bamsedragt) satte hende i autostolen og ventede. Til sidst var vi ved at dø af varme – og ekskonen stress over ikke at kunne komme væk fra Helvedes Forgård, så vi gik over til “glasburet” (hvor personalet sad) bankede på ruden og vinkede farvel. De vinkede tilbage. Men kom ikke ud. Jeg måtte stikke hovedet ind og sige: “…ØHHHH vi går nu ! Men vi kommer tilbage til kontrolvejning om X dage..?!?!?” “Øh, okay, sikkert!” var svaret, for det anede de intet om.
Vi forlod afdelingen – i fuld dags lys og dagvagt – med så kæmpe en usikkerheds følelse, at det hele da bare måtte gå galt!!!
Og det gjorde det jo også, hvilket bloggen her er en dagbog over ! Det var sgu bare meant to go wrong. Allerede da jeg havde vandafgang (over 24 timer inden selve fødslen) og de glemte at give mig ve-stimulerende; burde vi havde løbet som bare helvede. Hjem og føde. Alene – uden forvirret, glemsomt og overtræt sundhedspersonale og jordemødre i særdeleshed. Det kunne da næsten kun gå bedre !!
Jeg kan blive så pisse bitter på systemet. Bitter over at det næsten kun kan blive dårligere end ovenfor beskrevet, for nu skal der spares endnu mere. Endnu færre jordemødre skal passe de gravide, fødende og svangre-indlagte. Jeg kan virkelig ikke forestille mig, hvordan det skal gå. Og nej, jeg tør faktisk heller ikke prøve !
Nedenstående video er et råb om hjælp fra den anden ende af fødebriksen ! Nede fra enden med udsigten ! For også jordemødrene føler at de har sparekniven for struben, og også hos dem bliver der snittet lidt rigeligt. Blodet flyder – og de skal arbejde samtidig. Og så får de ikke engang tid til at skifte tøj inden en ny blodig fødsel !
Hvornår er det nok ?! Hvor længe kan DU holde ud af se denne video ?? Jeg nåede til 2:26 så begyndte tårerne at trille ned af mine kinder. Ved 6:25 måtte jeg stoppe og begynde at skrive dette indlæg; jeg var for harm og havde alt for mange flashbacks til vores (for os) traumatiske fødselsforløb og især tiden bagefter, til at se den til ende (17:00 minutter). Vores lille familie startede så hårdt ud med så mega meget modgang, at jeg da godt (for såvidt) kan forstå at ekskonen ikke magtede at tage kampen op og skred til grønnere græs. Og mere gnist på lagnerne.
Bare jeg havde kunnet gøre det samme !! Helt fra start ! Nå, anygays…
Se videoen – og fortæl i kommentarfeltet hvor langt du nåede…og også gerne hvilke tanker og minder (gode som dårlige) du kom i tanke om fra din egen fødsel (/fødsler). Og så LIKE og DEL DEL DEL dette indlæg på alle de medier du kan komme i tanke om. Vi er en masse bloggere og jordemødre der prøver at stå sammen – og råbe HØJT. Vi prøver at dunke politikerne og regeringen (med pengene) oven i hovedet, og DU kan hjælpe. DEL mit indlæg her og fortæl at NU finder vi os sgu ikke i mere… Vi knalder ikke for Danmark, når Danmark ikke hjælper os med dét der kommer ud af at knalde…
#jordemødreforlivet
Jeg så hele videoen, men for helvede hvor er det ikke i orden! Det er i hvertfald ikke i de her dage jeg overvejer barn nr. 2.