Hygge i vuggeren...og lidt (mere) efterskrift om..."you know"!

Dumme gås….

…er jeg sikker på at ham den søde butiksmand i Louis Nielsen nåede at tænke om mig lige inden han selvfølgelig faldt for min charme og synes jeg var en god mor. Trods alt! Ej, måske ikke en god mor, nok snarere bare en utrolig charmerende og sjov ung pige med et barn. Der åbenbart ikke kan se. Stakkels Lilletut. Dumme mig – ja dumme gås mig!

2014_ 6_29_12_ 5 (1)

Efter mit Forfængelig.forfærdelig.mor.dk indlæg har emnet “BRILLER” faktisk fyldt åndssvagt meget af min hjerne. Fra at synes det var Verdens Undergang for overfladiske mig, gik jeg over til at synes “det kunne være værre”, til nu at synes: “Det kan kun gå for langsomt med de briller!” Jeg har lagt mærke til en masse små tegn, som godt kan tyde på at stakkels Lilletut med den forfængelige mor, er udfordret urimelig meget i hendes hverdag med hensyn til synet. Der er virkelig mange ting, som fx at hun næsten altid snubler over ting, ikke kan bedømme afstande på fx trin, ikke kan koncentrere sig om bøger og puslespil i så lang tid af gangen, ikke spiser det på HENDES tallerken…jeg kunne blive ved. Og så ved jeg godt at samtlige ting også bare kan skyldes at hun er et lille barn, men med et langsyn på 7.0 og 7.5 (børn må max have 3.0/3.5 i et uudviklet syn) kunne det jo altså også være forklaringen. Vi andre ville jo være nærmest stære-blinde med sådanne tal!

Det der taler imod blindheden er at Lilletut er ret godt udviklet – hvis moren selv skal sige det (og det gør jeg jo sjovt nok på min egen blog!) – hun kan så mange ting, og er bestemt ikke bange for noget. Heh, selvfølgelig kan det så også være fordi hun simpelthen ikke kan se, hvilke pisse farlige ting hun kaster sig ud i?!?!

2014_ 6_29_12_ 5 (2)

Jeg kan jo ikke løbe fra at jeg har panikket fuldstændig over hvordan min smukke Lilletut skulle se ud med briller. Ikke fordi jeg er en ond mor, men fordi jeg selv havde de gyseligste briller da jeg var lille. Jeg hadede dem, og får stadig lidt gåsehud på armene når jeg tænker på dem. Ville gerne vise et billede af mig selv iført mine to forskellige briller fra barndommen, men ejer ikke selv sådanne billeder. Og da slet ikke digitalt. Måske jeg kan tage et billede af de billeder mine forældre har derhjemme i min ferie i næste uge?! Nå, men panikket har jeg – og jeg undskylder for min forfærdelighed og trækker panikken tilbage. Jeg har set SÅ mange smukke-smukke børn på IG med briller, og ved bare at min elskede  Tutti bliver (om muligt) endnu smukkere. Jeg savner faktisk lidt et brillestel i hendes ansigt nu. Der mangler ligesom noget!!

2014_ 6_29_12_ 3

 

I går havde jeg så lokket min gode veninde med i brillebutikken for at kigge på briller til Lilletut. Puha! Det var lidt en overvindelse, jeg hader brillebutikker fra barndommen af! Forøvrigt skal det lige understreges at der INTET reklame eller sponsori er i dette indlæg. Den valgte brille butik ligger blot tæt på, hvor vi bor og var den første jeg mødte på min vej ned af Østerbrogade. De sponsorerer intet og ved ikke engang at jeg skriver om dem.  Desværre vil jeg dog gerne tilføje, for det kommer da til at løbe op det brilleri!! Anyways vel inde i butikken så jeg til min lettelse at der var en hel reol med børnestel. Tænk sig; Lilletut var ikke det eneste barn der havde brug for briller åbenbart?!!!

Da jeg så de stel der ligende mareridtet fra min barndom var jeg ved at skride ud af butikken igen, men heldigvis så jeg mig om, og fandt en del stel jeg også selv ville have haft på. Hvis jeg havde så lille et hoved!! Jeg prøvede skiftevis forskellige stel på Tut, og fandt pludselig ud af at jeg kunne tage billeder af hende, så mama derhjemme kunne se med. Blogger-mor hev derfor telefonen frem og fotograferede flittigt….

Se lige skønheden…og #notsomuch skønheden engang i mellem…

2014_ 6_29_12_ 5 (1)

Vores favorit par umiddelbart

2014_ 6_29_12_ 32014_ 6_29_12_ 4-MIX2014_ 6_29_12_ 4

2014_ 6_29_12_ 4 (2)

2014_ 6_29_12_ 4 (1) Hvilke stemmer I på??

Manden i butikken var bare så sød. Som sagt tror jeg serisøt han synes jeg var latterlig først, men han hørte på min historie og min frygt omkring øjenlægen, men var utrolig saglig, faglig og behagelig. Han løftede brynene, da jeg nævnte hendes styrke, og spurgte mig om han måtte være hård og ligeud? JA, det måtte han, ja nærmest skulle han svarede jeg… ” Det er decideret synd for din pige med så dårligt et syn. Hver dag der går er det synd!”

SHIT; überlortemor.dk. Ej, mit hjerte. Briller nu, nu, nuuuuuuuuu. Det kan kun gå for langsomt nu. Så i morgen eftermiddag når mama har fri tager vi ned i brillebutikken og vælger et par, hvis vi kan blive enige. Ellers trækker jeg “Føde-kortet” – så må jeg fandme få første ret og veto! Det gjorde sgu NAS dengang!

2014_ 6_29_12_ 5

9 kommentarer

  • Jeg stemmer på de store runde! Er super fine til hende 🙂 Synes godtnok også styrken er høj… Har selv -3, og synes det er slemt 🙁 Tænk på Emma Pi fra MGP, så sød hun ser ud 🙂
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Katrine do.

    I må altså finde nogen der er mindre til hende, ellers bliver det ikke godtaget herfra…

    Jeg stemmer på en ny runde 🙂

    Kh Camille Milk
    http://www.milkogco.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Hihi, du er så hård Camille 😉 Men vi skal derhen og kigge begge to, så kan det være du blir gladere! Men kan ikke love noget 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eller er det ikke kun dem på billederne?

    Jeg har bare speedlæst indlægget, for jeg er ved at lave mad. Konen ser VM i bold og råber som en anden mand, så jeg makker bare ret 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann-lina

    Jeg stemmer på de blå! Ej hvor er hun bare cute!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ann-lina

      Kan ikke lige se at det sidste er kommet med? Men de første er også virelig gode til hende 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette C

    Jeg er vild med det aller første billede. De klæder hende SÅ godt. Men helt ærligt, hun er da køn lige meget hvad I putter på hende…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Stemmer på billede nr 1 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Kronborg

    Nååååh hvor er hun skøn uanset hvilken brille hun har på! Spændt på hvad lilletut selv mener om at kunne se verden nu???

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hygge i vuggeren...og lidt (mere) efterskrift om..."you know"!