Kender I følelsen af at have glædet jer til noget, og så endelig sker det? Altså som ca 10/10 mennes
Se næste indlæg >
Singleladies…this one goes out to you! Status på 1.uge alene!
Hvordan gør I det??? Share your secret, please!
Hvornår skal man sove som alenemor fx? Konen og jeg var lige kommet ind i et fantastisk – og noget rigidt (men dejligt) – hver anden dags skift. Den ene morgen stod jeg op med Lilletut og den næste gjorde konen, så mig igen dagen efter og konen dagen efter igen, og sådan kørte det. Rigidt men dejligt fordi man altid vidste at man kunne se frem til at sove “længe” dagen efter. Længe er jo ikke “længe” herhjemme – længe er kl 06. Og her skal altså også beregnes at ungen har grædt minimum 2-3 gange, hvor man er nødt til at gå ind til hende og trøste, give vand og sut. OG så “står hun op” et sted mellem 04 og 05 og vil ind i vores seng. Søvn er et begreb herhjemme, et begreb vi åbenbart ikke rigtig arbejder med – desværre! Så som alenemor hver nat og morgen (i en uge!!) kan jeg berette om træthed, undren og respekt! Undren over hvordan alle jer pisse seje singlemoms gør det dag ud og dag ind? Og respekt over at I kan det – highfive og knockles!! Og så selvfølgelig træthed fordi jeg måske sammenlagt har sovet 5-6 timer hver nat – afbrudt selvfølgelig! H.v.o.r.d.a.n g.ø.r I d.e.t ?
I dag søndag med både en søndagsvagt bag mig med max overbelægning og alt for lidt personale på hospitalet og den før omtalte uge med knapt så meget søvn, så er jeg færdig. Som i helt færdig. Konen skulle have Lilletut herhjemme så jeg var endnu engang forvist til gaden – heldigvis havde jeg både en kaffeaftale med en veninde og et sæt nøgler til en anden venindes lejlighed som mulighed. Efter en times overarbejde og ikke en eneste pause hele dagen og alt for mange patienter måtte jeg melde fra til veninden, jeg var for træt! (For træt til kaffe-date, SÅ er den slem!!) Jeg tog istedet hen i min venindes lejlighed, låste mig ind, tog et glas vand og gik kold på sofaen. Jeg sov SÅ tungt i næsten 3 (tre) timer! Da jeg vågende var jeg helt forvirret, og havde drømt de forfærdeligste ting. Så har man altså bare brug for et kram og at få at vide at alting er godt.
Men det er det jo ikke, og der var selvfølgelig heller ingen til at fortælle mig hverken det ene eller andet. I stedet kunne jeg kigge ude på regnen og føle mig en lille smule ynkelig!
Og det bringer mig til næste undren…hvordan klarer I det, kære heltinder, ikke at blive max depressive?? Jeg har bare så meget brug for tryghed, kram, kys, “alt skal nok blive godt” og hygge… Hvordan sætter I det behov på lav blus? Og hvordan klarer man de mørke regnfulde søndage efter en hård uge, når man ved at næste uge bliver lige sådan?
Nu er jeg jo ikke alene med Sofia. MEN jeg er den eneste der står op når hun vil op, som i den ENESTE ALTID… Og jeg sover til middag når hun gør og går ofte ikke i seng senere end kl 21.30. Men Sofia sover som oftest igennem så jeg tror ik jeg kan sammenligne. Nu er jeg så sygeplejerske, så arbejdsmæssigt kan jeg klart gå med på overfyldt afd, stress og for lidt personale, en chef man er træt af og jeg kunne blive ved. Jeg elsker søndag, specielt hvis det regner og jeg har en undskyldning for at slappe af. Drik kaffe eller the, spis præcis hvad du vil, se masser af fjernsyn. Leg med lilletut, gør så lilletut griner, og fyld hende med kærlighed og du fyldes langsomt op. Kommer de trælse tanker så bed dem komme igen i morgen, og så hop i vandpytter og drik kakao, bag boller eller læs en historie højt. Her er søndagene ofte pausedage og det lønner sig.