Solomor - regnbuebarn eller ej ?

Har du planlagt ferie for 2016 ? I weekenden kan du “Visit Norway” her i Danmark og blive inspireret til en ferie i børnevenlige Norge

// Sponsoreret //

Lilletut og jeg har faktisk aldrig været på “rigtig” ferie sammen, nu hvor jeg sidder og tænker over det. Jeg har haft mange tanker og ønsker omkring det, men jeg har aldrig haft råd, når det kom til stykket. Og da Tutten var mindre, havde vi ikke lige overskuddet til at rejse langt med hende. Derfor har turene blot gået hjem til mormor og morfar på Bornholm, når det kom til ferie til Tutten og jeg.

Men det skal der altså laves om på…

“At rejse er at leve”

Sagde selveste HC Andersen helt tilbage i 1855, og han viste sig jo altså at være en ret klog, fantasifuld og belært mand, så de ord tager jeg gerne for gode varer. Jeg husker da også kun med glæde tilbage på de (omend lidt få) rejser, jeg har været med på i mit liv. Rejser der helt sikkert har gjort det at leve federe. De første rejser var selvfølgelig sammen med min familie. Noget der lyste op i hverdagen, noget man glædede sig til i laaaang tid, og noget som helt sikkert var med til at udvikle min videnshorisont og min forståelse for andre mennesker og kulturer. Noget man helt sikkert har godt af som barn, hvor livet omkring én nemt bliver Verdens navle.

At opleve glæden ved at rejse er noget, som jeg meget gerne vil give videre til Lilletut. Både glæden ved at være sammen med sin familie på intensiv vis – langt væk fra den travle vante hverdag. Men også glæden ved at opleve, erfare og leve i andre kulturer.

Når alt det er sagt, behøver man jo ikke tage hele vejen rundt om Jorden for at opleve andre lande og kulturer – eller nyde samværet med sin familie. Vi har jo faktisk nogen Skandinaviske naboer næsten lige ved siden af, som vi på mange punkter har en historie sammen med samtidig med vi også er forskellige fra.

At holde ferie “den anden vej” (i forhold til Syd på, som mange nok er tilbøjelige til) har altså rigtig mange charmer. Norge, som er en af vores største naboer, har så sindssyg meget at byde på – især på børnenes præmisser. Og ikke kun om vinteren på skibakkerne.

Her i weekenden d. 26-28 februar er der en stor rejsemesse i Herning “Ferie for Alle”, hvor bla. “Visit Norway” er repræsenteret med en stand. Og altså ikke bare en stand med brochure og billeder, nej her vises der i både dukketeater og skuespil i stor stil, at Norge har meget at byde på for børnefamilierne. For hvem kender ikke “Karius og Baktus”, “Dyrene i Hakkebakkeskoven” og “Folk og Røvere i Kardemommeby” ? Verdner den norske forfatter Thorbjørn Egners har skabt og som findes i Dyreparken i Sydnorge, og som der altså vises brudstykker af på netop messen. Yderligere er der ansigtsmaling til de mindste, og en quiz hvor det er muligt at vinde billetter til en af Norges helt store børneattraktioner; Dyreparken. Så er du i nærheden af Herning i weekenden – eller kan komme det – så kunne et smut på “Ferie for Alle” messen – og et besøg på Visit Norway standen – helt sikkert være en god ide med henblik på ren inspiration til en sommerferie. Til Norge.

4050_kariusogbaktus_4586_foto_Dyreparken

For Norge har altså meget at byde på til børnefamilierne.

Sydnorge, som jo ligger belejligt tæt på Danmark (Jylland i særdeleshed), er de norske børnefamiliers favoritrejsemål. I Sørlandet, som landsdelen hedder, er der nemlig både smuk natur med skærgård, elve man kan river rafte på og smukke fjelde samtidig med at den store familieattraktion Dyreparken også findes her.

Dyreparken ligger knap et kvarters kørsel fra færgelejet i Kristiansand, og fejrer i år 50 års jubilæum. Parken har hjemme i et stort lækkert skovområde, og kombinationen af underholdnings- og dyrepark gør Dyreparken til en unik oplevelse for både store og små. Blandt Dyreparkens 140 dyrearter findes både fredelige klappe-dyr og sibiriske tigre, giraffer og geparder. I Nordisk Villmark, Dyreparkens største område, kan man takket være et brosystem med gangstier følge ulve og elge på tæt hold.

Også er det altså også her at Thorbjørn Egners fantatiske fortællinger om “Karius og Baktus”, “Dyrene i hakkebakkeskoven” og “Folk og Røvere i Kardemommeby” levendliggøres. Til sommer 2016 har en stor forestilling med “Karius og Baktus” premiere, og allerede fra nu af afholder Dyreparken forskellige temaer med bla. sørøverrejse, dyre-fortællinger og overnatninger på fantastiske vis.

bakergutten-bakermesterharepus_7030

Lilletutten og jeg er så heldige at være inviteret til netop Dyreparken til sommer. Og jeg glæder mig. Dels bare til at rejse sammen med Tutten, men selvfølgelig også til at opleve noget med hende. Jeg ved bare, at en dyrepark som er kombineret med figurer, som hun kender, vil være et kæmpe hit. Folk og Røvere i Kardemommeby har vi allerede stiftet bekendtskab med i et teater, og Karius og Baktus snakker vi om hver dag, når vi børster tænder. Og så skal vi opleve den flotte natur omkring i Sørlandet. Yeah, jeg glæder mig – også til at vise jer, hvad Norge har at byde på, så I måske selv kan få ideer til en ferie i Norge.

Læs mere om Norge på Visit Norway HER

 

// Sponsoreret //

 

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin og Snapchat ♥
   

4 kommentarer

  • Tale

    I kan bare glæde jer! Vi er i dyreparken mindst en gang om året og ELSKER det! Hakkebakkeskoven er helt magisk 🙂 Anbefaler at læse bøgerne inden afrejse (både om hakkebakkeskoven, kardemomme by og kaptein sabeltann).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Der er skønt i Dyreparken:)

    Husk, hvis I skal være der i flere dage, at alt i Norge er psyko dyrt!!!
    Altså alt..:! Seks øl koster 180 kr og en liter cacao omkring 30 kr. Så det er en riiiiiitti god idé at pakke mad med hjemmefra:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solomor - regnbuebarn eller ej ?