Forfængeligheden længe leve. Og dovenskaben også !

Hvis I følger mig på snappen og instagram (og hvis ikke – så hop da lige derind!!), så har I nok set, at der de sidste par dage er sket lidt i mit ansigt ! Jeg har fået noget i hovedet, som man siger ! Og – shit – jeg har ikke helt fundet ro med det. Jeg skifter lidt, i bedste skitzo-stil, mellem at synes det er SÅ pænt til at gå i panik over alting ved det.

Øjenbrynene altså !

For jeg har fået lavet mine øjenbryn, kunne de kvikke allerede konstatere i går formiddags på netop snappen. Eller jeg har…”Farvet mine øjenbryn” som jeg prøvede at sige til min “veninde”, som ikke liiiiige synes, at det er det pæneste at få sådan noget gjort. Hun fangede den dog med det samme…”altså farvet sån for evigt – tatoveret ?” var spørgsmålet tilbage…

Og ja, de er tatoveret på. Eller lavet med Permanent make-up, som det mere korrekt hedder. For nej, det er ikke tatoveret på, helt som vi kender det fra når man får en tatovering på armen eller andre steder på kroppen. Og så kræver det bedøvelse gange flere til sådan en omgang øjenbryn.

Egentlig har jeg aldrig gået så meget op i makeup osv, og da slet ikke her efter jeg blev gravid med Lilletut og fødte hende. Mit udseende har nærmest været fuldstændig ligegyldigt (sad but true). Men da jeg var med I “Nyskilt” på kanal 4 (læs bla om det HER), og blev sminket til alle de større interviews og billede-shoots begyndte jeg at synes at jeg var pænere med farvede øjenbryn. Og når man (altså jeg) først bliver vænnet til sådan noget, så er det altså pludselig svært at se sig selv uden. Derfor har jeg i det seneste halve – hele år farvet (tegnet) mine øjenbryn hver eneste morgen. Og her kommer dovenskaben lidt ind, for tænk hvis man kunne blive fri for det, tænkte jeg en morgen. Også det med at øjenbrynene aldrig bliver ens, og at man bare nogen dage har en “dårlig tegne-dag”, begyndte at blive irriterende. Varme, sved og træning er altså også bare irriterende ting med optegnede øjenbryn – og faktum at man aldrig kan klø i dem !!!

Pludselig var der virkelig mange ting, som jeg synes var irriterende med mine farvede øjenbryn og begyndte at lægge mærke til Permanent makeup på Facebook; når andre fik det lavet, reklamer for det, annoncer, diverse kunstnere osv osv. Jeg søgte nettet tyndt, og læste en masse om det, og blev derfor mere og mere sikker i min sag ! Det skulle prøves !! Jeg læste mig til at man skulle passe på med steder, der solgte det for billigt, og at man skulle finde sin stil før man fandt stedet. At få Permanent makeup lagt på ansigtet er nemlig lidt en kunst, og de forskellige der udfører det har jo hver deres egen stil. Som med alt andet kunst.

Jeg faldt pladask for Nouveau Art. Deres kundebilleder, deres hjemmeside, deres tanker i bag og så da jeg snakkede med dem; deres fede kundeservice og virkelig gode information. Pludselig dukkede et sommertilbud frem på Facebook en dag da jeg sad og stenede – og jeg slog til !! Jeg lover jer at mit hjerte bankede og jeg var mega nervøs, bare ved at lave opringningen !

Men aftalen kom i hus – et sommertilbud på “powder-brows” blev booket, og i går mødte jeg altså ind i deres flotte lokaler lige ved siden af mig selv faktisk, og der var “No way back” !!

Jeg skulle være der allerede kl 08.00 for at få lagt den første bedøvelses-creme, og selvfølgelig møder jeg op uden at have spist morgenmad og UDEN at have drukket kaffe ! Så med bedøvelses-creme in face måtte jeg lige bruge ventetiden på at drøne ned til Meyers og få købt en bolle og en kaffe (SERIØS god kaffe btw!). Og jo, folk gloede lidt selvom der ikke var mange meter ! Bager-damen kunne godt se hvad jeg skulle, og vi fik os en lille hyggelig sludder om det.

Vel tilbage i den fine klinik skulle der lige skrives nogen papirer (en journal), og så kom Jessica min behandler/kunstner og det hele gik i gang. Jeg var sgu pisse nervøs. Men hun var mega sød og frisk – og forklarede alt og tegnede og tegnede. Da skabelonen var tegnet på, og jeg havde godkendt det, blev farven valgt i samråd med Jessica. Jeg valgte den lidt lysere end hun nok ellers ville have valgt, men jeg var altså noget nervøs… Det der med blivende ting i ansigtet, er altså lidt skræmmende, når det kommer til stykket ! Mine knogler over øjnene er åbenbart lidt atypiske i forhold til de bryn jeg har au natural, så det tog lidt længere tid end normalt at tegne skabelonen.

Så alt i alt tog det næsten 3 timer at få brynene lavet. Men sådanne ting skal jo på ingen måde skyndes på, så sådan er det bare ! Og jo, det gjorde da lidt ondt – især fordi det tog lang tid og man jo tatovere oven på et lille stykke hud i lang tid af flere omgange. Men bedøvelsen hjalp så meget ! Jeg vidste jo godt, at farven ville være MEGET kraftig lige når brynene var færdige, men jo, man får sgu lidt et chok alligevel, når man ser dem. Som at have to skovsnegle over øjnene.

Og sådan fortsatte det hele dagen i går. Skiftevis chok og “JUBIII” når jeg så mig selv i spejlet og på telefonen. Jeg sluttede dog egentlig ret godt fred med det inden jeg gik i seng, men i morges var jeg altså lidt i panik igen. SHIT det går aldrig væk !!(Og det er jo lidt løgn, i modsætning til “rigtige” tatoveringer, forsvinder den permanente makeup nemlig, og skal fyldes op igen hvert år) Da ex-kæresten ville komme et lille smut forbi, gik jeg endnu mere i panik…shiiiiit, hvad hvis hun virkelig syntes det var grimt og aldrig ville se mig igen derfor !!! Paniiiik – shiiiiiit – kasket på!

I morgen skal jeg hjem til mine forældre sammen med Tutten – og ja, Tutti skal se mig her om lidt, det bliver spændende hvad de siger. Eller mine forældre skal nok kommentere negativt på det, men Tutti glæder jeg mig lidt til, de er jo så impulsive og ægte de unger der.

Tak for jeres kommentarer på snappen, I er søde <3 Og nej, det er ikke spons. Det er 110% mig selv, mine egne tossede ideer og mine egne penge. Men kan kun anbefale dem, hvis I tænker i samme baner som mig. Om det så er forfængelighed eller dovenskab – eller noget helt tredje.