Shopping og rabatter

Mit arbejde fik mig ned med nakken

MEN jeg har rejst mig igen !

Og dét helt kliché agtigt: stærkere end nogensinde før !!

Selvom Stress er en (FORTSAT) svær nød at knække !

Men dét er ikke desto mindre sandt. ALDRIG har jeg haft det så godt ! Aldrig har jeg været så glad – helt inderst inde. Aldrig har jeg været så positiv, og set tingene i så positivt et lys. Aldrig har jeg før kunnet se tingene SÅ meget ovenfra, kunnet sortere i folks lort så effektivt og lade negative, energiløse personer glide længere væk – og helt væk.

Jeg har sluppet tanken om “at nøjes” i de personlige aspekter i livet. Jeg er for såvidt stoppet med “at løbe efter folk”. At halse efter nogen for deres accept og bekræftigelse er ude. Jeg giver mig selv min egen bekræftigelse – prøver derpå i hvert fald. Jeg tænker “op” i stedet for “ned”, og lader ikke negative mennesker og udtalelser gennemsyre min dag. Jeg forsøger at hjælpe dem “op” – og ellers lader jeg dem selv være “nede”. Jeg kan på den måde håndtere folk, som jeg ikke kan li. De får ikke lov til at hive mig hverken ned eller ud i et ræs af negative tanker om min egen person. Enten lader jeg dem helt ligge og opsøger dem slet ikke, eller også er jeg i rum sammen med dem, uden at jeg tager dem helt ind.

Og det er virkelig på det personlige plan at jeg har ændret mig markant gennem min sygemelding  for stress. Mit arbejde fik mig ned med nakken…men nogen personlige forhold havde forsøgt at spænde ben meget længe. Alt for længe. Så at få ryddet op og ud i samarbejde med både min psykolog og min arbejdspsykolog har bare været SÅ fantastisk ! Det er vitterligt de bedste penge EVER givet ud !!! Jeg anbefaler det til alle ! Tænk at gå og spilde sit liv på at være ked af det, skuffet over livet, jaloux på sine veninder eller kæreste – tænk at spilde livet på at mistrives, når man ved at arbejde lidt med sig selv i den grad kan komme til at trives og virkelig nyde sit liv. Negative mennesker spilder deres liv – de skal ikke have lov til at spilde mit også !

Aktive fravalg er også blevet noget jeg nyder at gøre ! At indse at noget er skidt for én – og så vælge det fra (med alle de kræfter det formentlig tager), det er bare lige til at blive høj af. Og efter fravalget mangler man det egentlig ikke alligevel ! Prøv selv – du bliver helt hooked…

Apropos “aktive fravalg”…

Jeg har i ret høj grad valgt de sociale medier fra – og det især andres blogs og lign. Jeg følger stadig nogen – og især menneskene bag, som jeg skriver med personligt, følger aktivt på instagram og facebook, men jeg har nok mistet den der “SE MIG” interesse i og med jeg ikke længere selv føler det behov.

Jeg lukker dog ikke min blog (er følelsen lige nu) – så en lille smule “se mig” (med småt) er der jo for såvidt stadig… Men det er en anderledes fornemmelse nu. En anderledes fornemmelse for at virkelig primært ønske at kunne MÆRKE mig selv….og ikke nødvendigvis SKRIVE/VISE så meget om mig selv. Giver det mening uden at lyde storsnudet eller bare generelt pisseirriterende ? For det er ikke min hensigt ! Men endnu engang skal jeg finde et niveau at dele på her på det nye domæne…en måde så I gider læse med og en måde som jeg selv kan leve op til og stå indefor. Og som relationerne i mit liv kan stå indefor. Smid virkelig gerne en kommentar om hvad I tænker ??? Tror jeg skal have lidt indspark…

Men det er dejligt at føle man er kommet videre OP. At man har det godt – og nyder menneskerne og tingene i ens liv. Jeg ville ikke bytte mit liv for nogens. Og jeg ville ikke være det mega hårde og “helt nede med snuden i sølet”-år 2017 for noget ! Faktisk synes jeg at alle i den grad burde opleve noget lignende – det er så mega sundt at blive rusket i. Omend det gør pisse ondt mens det står på !

Særligt én ting fik mig på benene igen ! Noget som jeg har kastet min ubetingede kærlighed på – noget jeg aldrig vil kunne undvære igen. Men mere om det og så mange andre aspekter i livet efter “At mit arbejde fik mig ned med nakken” fremover. For DET har jeg faktisk lyst til at skrive ned og dele….(måske jeg alligevel bliver lidt hooked på det igen – omend nok med større interval i indlægs udgivelserne end i mine “stormagtsdage”…men forhåbentlig med mindre interval end der har været de sidste mange mdr:))img_6785

Læs mere om min stress diagnose bla HER HER

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shopping og rabatter