Slut Prut…

Om lidt går jeg i seng – alene, bevares (boring!!) – og når jeg vågner igen (altså hvis jeg nu først vågner i morgen tidlig når vækkeuret ringer) så er der blot en arbejdsdag mellem Lilletut og jeg! YES! Hov eller næh så er der blot en arbejdsdag og et lagersalg mellem Lilletut og jeg! YEAH! Nåhr ja, man skal vel aldrig lade et godt lagersalg og en god mulighed for at spare lidt penge (på ting man ikke ville have købt ellers) gå ens snude forbi “bare” fordi man får sit barn tilbage efter 5 dage hos mama!!! onde.mor.dk

FYI (For Your Information) er det Ferm Living der holder deres halvårlige lagersalg inde i Kbh K startende i morgen og så de næste tre dage! De plejer at være gode til at tage nye ting frem hver dag, men jeg ER bare nød til at være der fra start. Kid or no kid!

Ellers er status efter de første 5 (næsten blot 4) dage uden min lille søde Tut; at jeg er her stadig! Og det i sig selv er jo selvfølgelig et vigtigt start grundlag. Det har været mærkeligt at skulle undvære hende i så mange dage, det har jeg aldrig prøvet før. Egentlig ville jeg skrive at det har været rart – og det har det jo også – men jeg har ikke kunnet nyde tingene helt inderst inde endnu. Jeg kan mærke at jeg ikke er dér endnu. Nydningen kommer senere. Håber jeg! I den her første omgang af de 5 dage uden Lilletut har jeg helt bevidst valgt at være meget alene. Mærkeligt synes nogen af mine kære veninder for jeg skulle da nyde tiden uden Tut til at lave alle mulige aftaler. Formentlig også rigtig nok tænkt, men jeg synes bare at der sker så meget i øjeblikket i mit liv, at jeg skylder mig selv at være alene med mig selv.

Så jeg har været alene med mine tanker, min utålmodighed, min rastløshed og mine spekulationer over situationen. Jeg har ryddet op, gjort rent, flyttet rundt på ting, skruet ting op, skruet ting ned, vasket Christiania cykel og stenet ipad. Jeg er normalt et meget rastløst menneske der bare er nød til at lave noget – tit for at overdøve alle tankerne i mit hovedet, der ofte bare buldre derudaf i pressede situationer. Men her er jeg dog ret overbevist om at jeg er nød til at lad stå til og lade tankerne kværne. Jeg skal helt derind hvor tankerne gør ondt, før jeg kan mærke ordentlig efter hvad jeg føler i alt det her. Så det jeg foretager mig må ikke overdøve tankerne inderst inde. Aktiviteterne må lede tankestrømmen på vej men ikke aflede den. Shit det er grænseoverskridende, og shit hvor har jeg lyst til at lade være, men dammit hvor er jeg nød til det.

I dag da jeg var ude at gå en tur med en af mine bedste veninder (for jo jeg har set lidt andre mennesker også) snakkede vi selvfølgelig meget om alt det jeg (og Lilletut) gennemgår lige nu. Hun kender mig (lidt for godt) og ved også at jeg før i tiden bestemt ikke altid gjorde det der var smartest i situationen. Men heldigvis udtrykte hun en god portion (lidt overrasket) anerkendtlighed overfor min lyst til at alenetid og til at tænke tingene igennem alene. Så juhu, måske jeg er blevet mere fornuftig af at blive mor. Så har jeg da lært lidt…